Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-gewǽpnod

(adj.)
Grammar
un-gewǽpnod, adj.

Unarmed

Entry preview:

Unarmed Ungewǽpnad inermis, Wrt. Voc. ii. 48, 13. Ðá hét se cyning healdan Martinum, ðæt hé wurde áworpen ungewǽpnod ðam here, Homl. Th. ii. 502, 14. Ðá geseah Æþelfrið heora sacerdas sundor stondon ungewǽpnade, Bd. 2, 2; S. 503, 39

un-gewealden

(adj.)
Grammar
un-gewealden, adj.

Not under controldisordered

Entry preview:

Not under control, disordered ?) Ðonne for miclum cele wamb sié ungewealden (cf. Lǽcedómas tó wambe gemetlícunge, 164, 3), Lchdm. ii. 228, 23. Wamb ungewealden and unýþe ... tunge ungewealden and unsméþe, 242, 5-9. Ðonne se man mete þigð, ðonne áwyrpð

Linked entry: ge-wealden

un-geweder

(n.)
Grammar
un-geweder, es; n.

Bad weatherstormtempest

Entry preview:

Bad weather, storm, tempest Se stranga winter mid forste and mid snáwe and mid eallon ungewederon, Chr. 1046; Erl. 170, 33. Hefigtýme geár on ungewederan, ðá man oððe tilian sceoldon oððe eft tilða gegaderian, 1097; Erl. 234, 24

Linked entries: ge-weder un-weder

un-gewemmedlíc

(adj.)
Grammar
un-gewemmedlíc, adj.

Incorruptible

Entry preview:

Incorruptible Uniwemmedlícre clǽnnysse immarcescibilis (imputribilis) pudicitiae, Hpt. Gl. 467, 47

un-gewemmedness

(n.)
Grammar
un-gewemmedness, e; f.

Purity

Entry preview:

Purity Rihtlíc is mé swá besmitenre fram ðínre clǽnan ungewemmednesse beón áscirod, Homl. Skt. ii. 23 b, 438

un-gelífend

(n.)
Grammar
un-gelífend, es; m.

An unbeliever

Entry preview:

An unbeliever Se ðe ungeléfend (-en, Lind.) is qui incredulus est, Jn. Skt. Rush. 3, 36: 20, 27

Linked entry: ge-lífend

un-gelífendlíc

(adj.)
Grammar
un-gelífendlíc, adj.

Incredibleextraordinary

Entry preview:

Incredible, extraordinary Ungelýfendlíc tóbláwennys his innoð geswencte, Homl. Th. i. 86, 12. Ic ðé mæg tǽcan óþer ðing ðe dysegum monnum wile ðincan get ungeléfendlícre (-léfed-, Cott. MS.) hoc quod dicam, non minus mirum videatur, Bt. 38, 3; Fox 198

Linked entry: un-gelífedlíc

un-gelimplíc

(adj.)
Grammar
un-gelimplíc, adj.

Unseasonableunhappyunfortunate

Entry preview:

Unseasonable, unhappy, unfortunate Ungelimplíc slápolnys lethargia, Wrt. Voc. i. 75, 63. (Cf 46, 1 where two entries seem confused, v. next word.) Uugelimplíce gewyderu, Wulfst. 172, 18. Ða ungelimplícan inepta, Wrt. Voc. ii. 48, 53. Wé oft ongytaþ ðæt

un-gelimplíce

(adv.)
Grammar
un-gelimplíce, adv.

Unseasonablyunhappily

Entry preview:

Unseasonably, unhappily Ungelimplíce slápol lethargus vel letargicus, Wrt. Voc. i. 75, 62. Hér is ðære lyfte fágetung ðurh mislíce stormas ðe ungelimplíce becumaþ, Homl. Th. ii. 538. 33

Linked entry: ge-limplíce

un-gemaca

(n.)
Grammar
un-gemaca, an; m.

Not a matchnot an equal

Entry preview:

Not a match, not an equal Ungemaca impar, Ælfc. Gr. 9, 17; Zup. 43, 1: Germ. 389, 76

un-gemǽtlíc

(adj.)
Grammar
un-gemǽtlíc, adj.

Immenseexcessive

Entry preview:

Immense, excessive Mid ungemǽtlícre gewilnunge anwaldes dominationis libidine, Ors. 1, 2; Swt. 28, 27

un-geméde

(adj.)
Grammar
un-geméde, adj.

Disagreeablediscordantadverse

Entry preview:

Disagreeable, discordant, adverse, Exon. Th. 315, 2; Mód. 25

un-gemédness

(n.)
Grammar
un-gemédness, e; f.

Adversitycalamity

Entry preview:

Adversity, calamity From ungimoednisum ðætte wé sié álésado ab adversitatibus liberari, Rtl. 63, 29

Linked entry: ge-médness

un-gemeltness

(n.)
Grammar
un-gemeltness, e; f.

Indigestion

Entry preview:

Indigestion Gebeorh ðæt hié ungemeltnesse ne þrowian, Lchdm. ii. 184, 11

Linked entry: ge-meltan

un-gemet

(adj.; adv.; prefix)
Grammar
un-gemet, Where the word seems to be used with an adjective or with an adverbial force, it is given, as in the case of ungemet-hleahtor, as part of a compound:
Entry preview:

Grff. ii. 898-9

un-gemete

Similar entry: un-gemet

un-gemetegod

Similar entry: un-gemetgod

un-gemetegung

Similar entry: un-gemetgung

un-gemetfæst

(adj.)
Grammar
un-gemetfæst, adj.

immoderateimmodestintemperateimmoderateexcessiveirretentive

Entry preview:

in a moral sense, immoderate, immodest, intemperate Ðá forseah se Catulus hine, for ðam hé hine wiste swíþe ungesceádwísne and swíþe ungemetfæstne, Bt. 27, 1; Fox 96, 5. Ðám monnum ðe beóþ neátenum gelíce, ðæt beóð unrihtwíse and ungemetfæste, 14, 1;

un-gemetfæstness

(n.)
Grammar
un-gemetfæstness, e; f.

Intemperance

Entry preview:

Intemperance Ðú wilt cweþan ðæt wrǽnnes and ungemetfæstnes hí ofsitte sed transversos eos libido praecipitat, sic quoque intemperantia fragiles, Bt. 36, 6; Fox 182, 2

Linked entry: ge-metfæstnys