ge-dréfnes
Entry preview:
Add: in a physical sense, disturbance, tempest On þǽre hreóhnesse, gedréfnesse ea tempestate, i. ea turbine, An. Ox. 2420. disturbance of mind, perturbation, confusion Bið se módsefa gebunden mid gedréfnesse, Met. 5, 40. Gedrǽfnesse, 22, 61. Gedroefnisse
Linked entry: ge-drǽfnes
ge-dwolsum
Entry preview:
Substitute: Misleading Æfre sé þe áwent of Ledene on Englisc, ǽfre hé sceal gefadian hit swá ꝥ ꝥ Englisc hæbbe his ágene wísan; elles hit biþ swíþe gedwolsum tó rǽdenne þám þe þæs Ledenes wísan ne can, Ælfc. Gen. Thw. 4, 10
ge-wícnian
Entry preview:
To discharge an office (wíce), do service, be steward (wícnere) Twá mynecena wǽron . . . þám gewícnode sum eáwfæst man on woruldcarum ( duae sanctimoniales feminae . . . quite quidam religiosus vir ad exterioris vitae usum praebebat obsequium, Gr. D.
Linked entry: wícnian
ge-wissung
Entry preview:
Add: a becoming certain, certainty Ealle ðás foresǽdan ðing sind mid micelre gewissunge getrymde þurh ðisne æfterfyligendan cwyde, Hml. Th. i. 614, 31. information. v. gewissian; Nis gerǽd on nánre béc nán swutelre gewissung be hire geendunge, Hml.
gewit-seóc
Entry preview:
Add: possessed Þǽre gewitseócan inerguminum, Wrt. Voc. ii. 45, 7. Gif þú wilt lácnian gewitseócne man, Lch. ii. 334, 19. Forhtodon þá deófla on gewitseócum mannum, for ðan ðe hí wiston his tócyme, and þá deófolseócan sóna forhtigende wǽron, Hml. S. 31
glæppe
Entry preview:
Buck-bean(?) Þás wyrta . . . bisceopwyrt and glæppe and ribbe and gearwe, Lch. iii. 292, 5. Ǽlcre namcúþre wyrte dǽl bútan glappan ánon, i. 398, 9. Cf. On glæppan felda, C. D. ii. 411, 20: iii. 227, 34. An gleppan felda, ii. 74, 3
Linked entry: glappe
hláf-brytta
a steward
Entry preview:
One who distributes food to a household, a steward, [cf. gleáw þeów þone geset hys hláfurd ofer his híred, ðæt hé him on tíde mete sylle, Mt. 24, 45] Eádgifu gefreóde Ælfgiðe Birhsies dohtor hláfbryttan, C.D.B. iii. 537, 10; Cht. E. 255, 18
huntnaþ
Entry preview:
Dele second passage, and add Harold þóhte þone kingc Eádward þár tó habbenne for huntnoðes (huntoðes, v. l. ) þingon, Chr. 1065 ; P. 190, 28. Wearð se cyng Willelm on huntnoðe fram his ánan men mid ánre flá ofsceoten, 1100; P. 235, 16
hús-bonda
Entry preview:
þonne gé tó gereorde gelaðode beóð, ne sitte gé on þám fyrmestam setlum, þe lǽs ðé árwurðra (honoratior te. Lk. 14, 8) wer æfter ðé cume, and se húsbonda (-bunda, v. l. ) háte þé árísan and rýman þám óðrum, Mt. 20, 28. Add
in-ylfe
Entry preview:
Innifli (in-) interamen, Txts. 69, 1059. Inilfe, Wrt. Voc. ii. 70, 33. Innelfe extis, 31, 67. On inlicum inelfum (-elmum) in imis ilibus i. visceribus, Hpt. Gl. 429, 64. Him mon selle góse innefle, Lch. ii. 176, 24. Wiccgan innelbe, 134, 4
mete-leás
Entry preview:
Ne mihte Iúdas meteleás þǽr ábídan, Hml. S. 25, 447. Hié ( the Danes) sǽton on þám íglande . . . oþ þone first þe hiú wurdon swíþe meteleáse, Chr. 918; P. 98, 32. Þá león leofodon be hungre seofon niht meteleáse, Hml. S. 16, 82. Add
nǽder-cynn
Entry preview:
A kind of snake Cwóman hornede nǽdran, carastis ꝥ nǽdercyn, Nar. 13, 16. Saga mé hwæt nǽddercynna sí on eorðan. Ic ðé secge, feówer and þrittig. Sal. K. 204, 7. Wið scorpiones stingc and wið ealra nǽddercynna slitas, Lch. i. 304, 18
náwiht-lic
Entry preview:
Ongeán þám ingehýde se deófol syleð nytennysse náhtlicum mannum (worthless men), and eác þæt hý híwigon þæt hý ingehýd habban, Wlfst. 59, 15. Swá se gesibsuma wer swýdor blissað on góde, swá áswindeð se níðfulla swýðor tó náhtlicum ðingum, Hex. 46, 28
ofer-sceáwian
Entry preview:
Ep̃s is . . . on Englisc sceáwere, for þám þe hé is geset tó þám ꝥ hé ofersceáwian sceole mid hys gýmene þá lǽwedan, O. E. Hml. i. 303, 22. Biscop sceal. . . beón his leóda hyrde . . . ealle ofersceáwigende, Hml. Th. ii. 320, 6. Add
sǽ-flód
Entry preview:
Add Hér is seó endebyrdnes mónan gonges and sǽflódes. On ðreóra nihta ealdne mónan wanað se sǽflód oþ ꝥ se móna bið .xi. nihta eald. Of xi. níhta ealdum mónan weaxeð se sǽflód oþ .xviii. nihta ealdum mónan, Angl. xi. 6, § 5
scíma
Entry preview:
Seó sunne sylf æt middum dæge eall hire scíma wæs on blǽco gecyrred sol in medio coelo velut lucerna in die pallidescere videbatur, Guth. Gr. 167, 115. Seó sunne feala þinga onlýht myd hyre scíman, Solil. H. 31, 8. Scýman, 66, 22. Add
stræc
Entry preview:
Add Hé bið him swá mihtleás on his módes strece, ꝥ hé his underþeóddan egesian ne dearr, O. E. Hml. i. 301, 6. Add Micel strec bið þæt mennisce menn mid eádmódum geearnungum ðá heofenlican myrhðe begytan, Hml. Th. i. 360, 26
tó-beátan
Entry preview:
ꝥ scip becóm tó Ostican swíðe tóbrocen and tó-beáten fram þám ýþum ( fluctibus quassata ), Gr. D. 347, 7. Ðá cempan hine lange swungon ... þá cómon his geféran and fundon hine licgendne on blódigum limum and tóbeátenum líchaman, Hml. S. 31, 981. Add
þúsend-ealdor
Entry preview:
a captain of a thousand men Þúsendealdor̃m̃ (the o and r are on erasures, and between them a letter has been scratched out. Cf. þúsendealdremen, Hpt. Gl. 515, 76. Perhaps the gloss stands for þúsendealdre, þúsendmen (v. þúsend-mann) chiliarcho, An. Ox
ymb-gangan
Entry preview:
Add: to surround, encompass 'Send mé þínne engel on fýrenum wolcne þæt þá embgange ealle þás ceastre þæt ne magen geneósian for þsém fýre.' And þus cweþende fýren wolc[n] ástáh of heofonum, and hit ymbsealde ealle þá ceastre, Bl. H. 245, 29