Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ele-sealf

Entry preview:

Þǽre getreówan elesealfe nardi pistici, Wrt. Voc. ii. 86, 41. Elesealfe ambrosia, 2, 34: nardo, 74, 67: 60, 54: Hpt. Gl. 405, 48. Add

eln-boga

Entry preview:

Elnboga cuba, se earm betweónan elnbogan and handwyrste cubitus, Wrt. Voc. ii. 22, 60, 61. Elnboga vel fæþm cubitum, elnboga vel hondwyrst cuba, i. ulna, 137, 38, 40. Elboga cuba, i. 43, 50. Gif men sié se earm mid honda mid ealle of ácorfen beforan elmbogan

fullwiht-ele

(n.)
Grammar
fullwiht-ele, es; m.
Entry preview:

Oil used at the rite of baptism Preósta gehwilc ǽgðer hæbbe ge fulluhtele ge seócum smyrels, Ll. Th. ii. 258, 15

el-þiódgian

(v.)
Grammar
el-þiódgian, -þiódigian; p. ode; pp. od [el, þeód a people]

To live in foreign parts, to lead a pilgrim's life pĕregrīnāri

Entry preview:

To live in foreign parts, to lead a pilgrim's life; pĕregrīnāri Wilnode he on neáweste ðara háligra stówe to tíde elþiódgian on eorþan cŭpīvit in vīcīnia sanctōrum lŏcōrum ad tempus pĕregrīnāri in terris, Bd. 5, 7; S. 621, 12

elan

(v.)

to trouble, pain, grieve

Entry preview:

to trouble, pain, grieve, L. Edm. S. proœm; Th. i. 246, 22, note 33

elch

(n.)
Grammar
elch, es; m.

ELK alces, cervus alces

Entry preview:

The ELK; alces, cervus alces, Lin. Som. Ben. Lye

elde

(n.)

men

Entry preview:

men, Elen. Kmbl. 949; El. 476: Beo. Th. 5215; B. 2611: Andr. Kmbl. 2115; An. 1059: Bt. Met. Fox 20, 199; Met. 20, 100

eldo

(n.)

old age

Entry preview:

old age, Beo. Th. 4229; B. 2111. v. yldu

ellm

(n.)
Grammar
ellm, es; m.

An elmulmus

Entry preview:

An elm; ulmus On ellmum in ulmis, L. Edg. C. 16; Wilk. 83, 47

elnes

(n.)
Grammar
elnes, of strength. Beo. Th. 3063; B. 1529; gen.
Entry preview:

of ellen

eldo

Similar entry: ildu

Élíg

Entry preview:

On ðǽm londe þe wé nemnað æt Élíe, Shrn. 94, 27. Add

elle

Grammar
elle, others.

Similar entry: el-

elle

Entry preview:

elder*-*tree

el-þeódgung

(n.)
Grammar
el-þeódgung, -þeódung, e; f.
Entry preview:

A being in a foreign land, living or going abroad In foresetenesse elþeódgunge (-þeódunge, v. l.) proposito peregrinandi, Bd. 4, 23; Sch. 465, 15

Linked entry: el-þeódung

el-þiód

(n.)
Grammar
el-þiód, e; f.

A foreign nation

Entry preview:

A foreign nation In elþióde pĕregre, Mt. Rush. Stv. 21, 33

el-lende

(n.; v.; adj.; part.)
Grammar
el-lende, es; n.
Entry preview:

Foreign parts Oþþe on ellende (ælþeóde, v. l.) oððe on heora ágenre gecýþþe, Bt. 27, 3; F. 98, 34. On ellende apud exteras nationes, 27, 4; F. 100, 10. In ellende ł in elðióde gefoerde peregre profectus est, Mt. R. 21, 33. On ellende færende peregre

el-leoht

(n.)
Grammar
el-leoht, es; n. The incorrect use (elision f) of l
Entry preview:

Elleohtes lauta*-*cismi (= labdacismi; cf. laudacismi ðǽre uncyste, Wrt. Voc. ii. 88, 33), An. Ox. 5471

Linked entries: -leoht em-leoht

elra

(adj.)
Entry preview:

comp? Stranger He ne métte on elran men mundgripe máran he did not find a stronger hand-gripe in a stranger man, Beo. Th. 1509; B. 752

Linked entry: egle

eltst

(adj.)

eldest nātu maxímus

Entry preview:

eldest; nātu maxímus -Seó mǽgþ asprang of Noes eltstan suna, se wæs geháten Sem that family sprang from Noah's eldest son who was called Shem, Homl. Th. i. 24, 7, = yldest; sup. of eald