for-drincan
Entry preview:
Wiþ þon þe mon hine fordrince, Lch. ii. 152, 4: 16, 17. Ǽlces cynnes drinc þe man mæg foredruncen beón omnis generis potus quo quis inebriari possit, Ll. Th. ii. 134, 21 note. For fordruncenes kyninges wordum, Mart. H. 156, 19. Add
ge-drincan
Entry preview:
Add: absolute. to take liquid as nourishment or to quench thirst Þá hé þone mete bróhte, hé bróhte him eác wín. Þá hé hæfde gedruncn ( quo hausto), Gen. 27, 25. to drink intoxicating liquor convivially or for pleasure Is tó wyrnanne bearn-eácnum wífe
in-drincan
Entry preview:
Rinnellan his indrincende, Ps. Srt. 64, 11. Add
on-drincan
Entry preview:
Ic ðæs wæteres ondranc, Hml. S. 23 b, 506. Ðis deór mid þý ðe hit þæs wætres ondronc haec bestia potata aqua, Nar. 15, 18. Add
á-drincan
to drink up, quench thirst ⬩ to be drowned ⬩ to be sunk ⬩ to be drowned ⬩ crapulatus (a vino)
Entry preview:
Add: to drink up, quench thirst Ic of ádrince ebibo, Ælfc. Gr. 275, 9. Hwǽr hié wæteres hæfden þæt hié mehten him þurst of ádrincan, Ors. 2, 5; S. 80, 10. to be drowned; of ships, to be sunk Manega menn ádrincað on ánum dæge tógædere, ðe on mislicum
be-drincan
Entry preview:
[Fort se ruse habbe bedruncan þat wyn,] Lch. iii. 112, 7. Add
deáw-driás
A fall of dew, dew-fall ⬩ rōris cāsus
Entry preview:
A fall of dew, dew-fall; rōris cāsus Deáwdriás on dæge weorþeþ winde geondsáwen the dew-fall in day is scattered by the wind, Cd. 188; Th. 233, 17; Dan. 277
ge-drif
Entry preview:
Substitute: <b>ge-árif</b> fever Hál from ridesohte ł gedrif, Mk. R. l, 31. Wið gedrif, nim snægl, and áfeorma hine, and nim ꝥ clǽne fám ; mengc wiþ wífes meolc, syle þicgan. Lch. iii. 70, 3
ge-dríf
Entry preview:
Substitute: A drive, a tract through which something drives or moves (rapidly) God hig ( the apostate angels) tódǽlde on þrí dǽlas; ánne dǽl hé ásette on ðæs lyftes gedríf, óðerne dǽl on ðæs wæteres gedríf, þriddan dǽl on helle neowelnisse, Sal. K. p
ge-drif
A fever ⬩ febris
Entry preview:
A fever; febris, Mk. Skt. Rush. 1, 31
ge-dríf
A driving ⬩ movement
Entry preview:
A driving, movement Ðæs lyftes gedríf, ðæs wæteres gedríf the regions of air and water, Salm. Kmbl. 186, 22
be-dráf
drove
Entry preview:
drove,Ors. 3, 11; Bos. 72, 38;
dráf
DROVE, herd, band ⬩ armenta, grex, agmen
Entry preview:
Oft twegen sǽmen oððe þrý hwílum drífaþ ða dráfe cristenra manna fram sǽ to sǽ sæpe duo tresve a pirātis christianōrum agmen congregātum a mari usque ad mare compellunt, Lupi Serm. i. 15; Hick. Thes. ii. 103, 34.
be-drǽf
drove
Entry preview:
drove,Exon. 108 a; Th. 412, 5; Rä. 30, 9
þri-feald
Threefold ⬩ triple
Entry preview:
Ðrifald trinus, Rtl. 111, 8: Mt. Kmbl. p. 14, 6. Ðryfeald, Homl. Th. ii. 606, 24. Ðryfeald triplex, Ælfc. Gr. 9, 61; Zup. 70, 2: 49; Zup. 284, 17. From ðæm þriefealdan ( triplici ) brægene, Wrt. Voc. ii. 80, 57.
dráf
Entry preview:
III. and see lád. a drove [v. N.E.D. drove; I 3.] a road Of ðám hlince andlang dráfæ, C.D. v. 217, 6
dráf
Entry preview:
of drífan
sund-wudu
Entry preview:
-Sum mæg fromlíce ofer sealtne sǽ sund*-*wudu drífan, Exon. Th. 42, 24; Cri. 677: Beo. Th. 421; B. 208: 3817; B. 1906
sot-mann
Entry preview:
A foolish person Ús sceamað tó segcenne ealle ðá sceandlican wiglunga þe gedwǽsmenn (sotmen, v. l. ) drífað, Hml. S. 17, 101
dráf
Entry preview:
Se geneát sceal láde lǽdan, dráfe drífan, C. D. iii. 450, 33. Sum fearhrýþer þæs óþræs' ceápes geférscipe oferhogode . . . Hé þæs hyrdes dráfe forhogode and him on ꝥ wésten gewunode, Bl. H. 199, 7. Add