eald-fæder
Entry preview:
fathers, forefathers Ealdfædera cnósle auita stirpe, An. Ox. 1600. Þú forðfærst tó þínum ealdfæderum tu ibis ad patres tuos. Gen. 15, 15. Swá hé behét heora ealdfæderum ( patribus eorum ), Jos. 21, 41
eald-gefá
Entry preview:
An old foe Métte hiene his ealdgefána sum and hiene ofstang, Ors. 3, 7; S. 118, 34
eald-geféra
Entry preview:
An old comrade Hié hæfdon þrítig cyninga ofslagen heora ágenra ealdgeférena, Ors. 3, 11; S. 152, 24
eald-geriht
Entry preview:
Ancient right Waldon ðá swángeréfan ðá lǽswe forður gedrífan ... ðonne hit aldgeryhta wéron, Chh. Th. 70, 22
eald-gewyrht
Entry preview:
Substitute: what has been done of old, a deed of old Wuldres beám þe God on þrowode for mancynnes manegum synnum and for Adames ealdgewyrhtum, Kr. 1100. what has been deserved of old, desert for deeds of old Ic wát geare þæt nǽron ealdgewyrht þæt hé
eald-hláford
Entry preview:
Substitute: An old lord, a lord whose right to rule is of ancient date, a rightful, liege lord Hiera ealdhláfordes sunu regis filium, Ors. 3, 11; S. 148, 33. Hwelce hláfordhylda hí þóhton tó gecýþanne on hiora ealdhláfordes bearnum, 6, 37; S. 296, 5.
eald-letre
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
for-eald
Similar entry: for-ealdian
ofer-eald
Entry preview:
Add:
or-eald
Entry preview:
Hé wæs wrǽne oð ꝥ hé wæs oreald usque ad aetatem decrepitam lubricus extilit, Gr. D. 341, 3. Add
eald-gemǽre
Entry preview:
an ancient boundary On ꝥ ealdgemǽre, C.D.B. iii. 546, 28
Linked entry: ge-mǽre
ofer-eald
Exceedingly old
Entry preview:
Exceedingly old Ðeáh hit gecyndelíc sý on menniscum gewunan, ðæt man mildheortnesse cýðe ðám oferealdum and ðám cildgeongum, R. Ben. 61, 12
or-eald
Of great age ⬩ valde senex, grandaevus, veteranus, decrepitus
Entry preview:
Of great age Caron wæs swíðe oreald, Bt. 35, 6; Fox 168, 20
Linked entry: or-ildu
eald-hryter-flǽsc
Entry preview:
or eald hrýþerflǽsc? v. preceding word
ge-fá
A foe ⬩ an enemy ⬩ inimicus ⬩ adversarius
Entry preview:
Ðá métte hine his eald-gefána sum, and hine ofstang then one of his old foes met him, and stabbed [killed] him, Ors. 3, 7; Bos. 62, 22. To bismere his gefán [MS. gefaan = gefáu = gefáum = gefáhum] in mockery to his foes, Homl. Th. i. 226, 28
Linked entry: -fá
eald-a-wered
worn, wasted with age ⬩ vetustus
Entry preview:
worn, wasted with age; vetustus R. Ben. 51, Lye
eald-a-wered
Similar entry: á-werian
ald-hád
Old age ⬩ senectus
Entry preview:
Old age; senectus,
Linked entry: eald-hád
ealdor-man
ALDERMAN, senator, chief, duke, a nobleman of the highest rank, and holding an office inferior only to that of the king ⬩ mājor nātu, sĕnātor, prŏcer, princeps, prīmas, dux, præfectus, trĭbūnus, quīcunque est aliis grădu aut nātu mājor. ⬩ eorl, Nrs. jarl, being placed over several shires. The Danish kings ruled by their eorlas or jarls, and the ealdormen disappeared from the shires. Gradually the title ceased altogether, except in the cities, where it denoted an inferior judicature, much as it now does among ourselves
Entry preview:
The word ealdor or aldor in Anglo-Saxon denotes princely dignity: in Beowulf it is used as a synonym for cyning, þeóden, and other words applied to royal personages.
Linked entries: aldor-mon ealdermen ealdor-mon ealdur-man eldor-man
EAL
sometimes used indecl ⬩ without substantive, and sometimes governing the genitive ⬩ are sometimes used, almost adverbially
Entry preview:
Ealle ðá gesceaft all the creation, Bt. Met. Fox 20, 37; Met. 20, 19. Ealle ǽ; unĭversam legem, Deut. 4, 8. Ðíne ealle gebann omnia mandāta tua, Ps. Th. 118, 86. Ealle gesceafte all creatures, Andr. Kmbl. 2997; An. 1501.