be-heáfdian
To BEHEAD ⬩ decollare
Entry preview:
To BEHEAD; decollare He beheáfdode Iohannem decollavit Iohannem Mt. Bos. 14, 10 : Judth. 12; Thw. 25, 32; Jud. 290
for-heardian
To harden ⬩ become hard ⬩ indūrăre
Entry preview:
To harden, become hard; indūrăre He forheardaþ and fordrugaþ indūret et arescat, Ps. Lamb. 89, 6
ge-heálgian
To consecrate ⬩ hallow ⬩ consecrāre ⬩ sacrāre
Entry preview:
To consecrate, hallow; consecrāre, sacrāre Theodór bisceop on Hrófes ceastre Quchelm to bisceope geheálgode Theodōrus in cīvĭtāte Hrofi Cuichelmum consecrāvit episcŏpum, Bd. 4, 13; S. 581, 8. Ðǽr se bisceop towearp and fordyde ða wigbed ðe he sylf ǽr
á-heardian
Entry preview:
Add: physical Twǽgen healfa hláfas ic bróhte ... ádruwodon hí swá swá stán and áheardodon, Hml. S. 23 b, 520. Seó hýd ne mihte áheardian, 35, 162: Lch. ii. 250, 4. Hire wæs áweaxen swá áheardod hýd ( obdurata cutis ) swylce olfendan, Gr. D. 287, 4.
Linked entry: heardian
for-heardian
Entry preview:
Ǽr þon ðe hé þone forheardodan swile gehnesce, Lch. ii. 212, 18. Add
ge-healdend
Entry preview:
One who keeps or saves, who does not spend Mǽden . . . geswincful, gehealdend a maiden . . . laborious, that takes care of her money Lch. iii. 192, 23
ge-heálgian
Entry preview:
In l. 4 for 13 read 12
ríce-healdend
Entry preview:
A ruler Alfwold . . . mid rihte and mid gerisenum rícehealdend (ríce healdende?) Athelwaldo . . . rite regimina regenti, Guth. Gr. 104, 4
wiþ-heardian
to make obdurate
Entry preview:
to make obdurate Nylle gé wiðheardian (obdurare) heortan eówre, Ps. Spl. 94, 7
ymb-heápian
Entry preview:
To crowd about, surround in crowds Ymbheápiendum glomerantibus, Wrt. Voc. ii. 40, 52. Ymbheápod glomeratus (the passage is :-- Lucifer parasitorum sodalibus vallatus et apostatarum satellitibus glomeratus, Aid. 10), 76, 31
be-heáfdian
Entry preview:
Hí beheáfdodon þone cempan, Hml. S. 19, 123: Hml. Th. i. 402, 17. Beheáfdian hine [geseón] gestreón getácnað to see one's self beheaded in a dream betokens gain, Lch. iii. 212, 13. ꝥ hí í Hí lǽdan tó beheáfdianne, 75, 23. Tó beheáfdigenne, Hml. S. 19,
be-healdend
Entry preview:
A beholder, spectator Geflit cymeð þám behealdendum in quaestionem ueniat intuentibus, Bd. I. I; Sch. 9, 18
Linked entry: healdend
duru-healdend
Entry preview:
A door-keeper Durehaldend (dura-. R.) ł dureueard ostiaria, Jn. L. 18, 17
a-heáwan
To hew or cut out or off ⬩ hew down ⬩ prepare by cutting ⬩ mate smooth ⬩ plane ⬩ excidere ⬩ resecare ⬩ succidere ⬩ levigare
Entry preview:
To hew or cut out or off, hew down, prepare by cutting, mate smooth, plane; excidere, resecare, succidere, levigare On hys niwan byrgene, ða he aheów on stáne in monumento suo novo, quod exciderat in petra. Mt. Bos. 27, 60. On aheáwene byrgene in monumento
be-heáwan
To beat ⬩ bruise ⬩ hew ⬩ cut off ⬩ to separate from ⬩ deprive of ⬩ tundere ⬩ heów ⬩ cædendo privare ⬩ amputare
Entry preview:
To beat, bruise, hew or cut off, to separate from, deprive of; tundere, heów; cædendo privare, amputare Beheáwene mid swingellan tunsi per flagella Past. 36, 5; Hat. MS. 47 b, 15. Heáfde beheáwan to behead Bt. Met. Fox 1, 85; Met. 1. 43. Hwonne me wráþra
for-heáwan
To hew ⬩ cut down ⬩ cut in pieces ⬩ slaughter ⬩ concīdĕre ⬩ occīdĕre
Entry preview:
To hew or cut down, cut in pieces, slaughter; concīdĕre, occīdĕre Hý forheówan Heaðóbeardna þrym they slaughtered the host of Heathobeards, Scóp. Th. 99; Wíd. 49: Byrht. Th. 135, 9; By. 115
bi-heáwan
To hew or cut off, to deprive of ⬩ cædendo privare
Entry preview:
To hew or cut off, to deprive of; cædendo privare Iohannes bibeád heáfde biheáwan commanded to cut off John's head, Exon. 70 a; Th. 260, 10; Jul. 295
á-heáwan
Entry preview:
Se hálga wolde áheáwan ǽnne pínbeám ... Ðá hǽðenan áheówon þæt treów þæt hit sáh tó ðám hálgan were, Hml. Th. ii. 508, 22-34. Ic him hét þá honda of áheáwan, Nar. 17, 1. Áheáwen cesa, i. abscisa, occisa , Wrt. Voc. ii. 131, 2. Áhǽwenum absciso , An.
Linked entry: heáwan
efen-heáfda
Entry preview:
A fellow, comrade Ꝥá wæs óðer man, þæs mannes efenheáfda ( unus de conservis suis, Mt. 18, 28), þætte him sceolde án hund peninga . . . hé náne líðe þám his efenheáfdan gedón nolde, Nap. 19