Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

menian

(v.)

metsian

(v.)
Grammar
metsian, p. ode.

to feedto furnish with provisions

Entry preview:

to feed Ðú metsast ús cibabis nos, Ps. Spl. 79, 6. Hé metsode hí cibavit illos, 80, 15: nutriebat, Hpt. Gl. 466, 28: saginaverit, 493, 9. Ðú ús geþafodest him tó metsianne swá swá sceáp, Ps. Th. 43, 13. to furnish with provisions Heora ǽlc férde tó

Linked entries: metian ge-metsian

metten

(n.)
Grammar
metten, e; f.

One of the Fates

Entry preview:

One of the Fates Ða graman gydena (MS. Cott. mettena) ðe folcisce men hátaþ Parcas, Bt. 35, 6; Fox 168, 24

melcan

Entry preview:

Gif þé meolce lyste, þonne strocca þú þínne wynstran finger mid þínre swýþra[n] handa þám gelíce swylce þú melce, Tech. ii. 123, 25. Add

menen

Entry preview:

In line 8 for mennen is l. mennenu, and in last line dele þeów-, and add: In Ps. L. 85, 16 the word is feminine Galla, ꝥ Godes mennen (menen, v.l. ), Gr. D. 280, 12. Þeów mennen, Agar, Gen. 2246. Sunu þínre þínenne ł mennenne filium ancillae tuae, Ps

mengan

Entry preview:

add: to mix one thing with another, interpose among Mé ys neód ꝥ ic menge ꝥ Lýden amang þissnm Englisce, Angl. viii. 317, 16. to mix two or more things together Heora underngereordu and ǽfengereordu hié mengdon tógædere, Bl. H. 99, 23. of immaterial

-métend

(suffix)

Similar entry: ge-métend

meter

Entry preview:

Add: versification Meteres cræft metrica ars, Bd. 4, 2; Sch. 344, 18. Béda mid leóðlicum metre be þám mónðum þus giddode, Angl. viii. 301, 34. Swíþswégum metrum (-e?) heroico exametro, An. Ox. 1437

méting

(n.)
Grammar
méting, e; f.
Entry preview:

Meeting, assembly An métincge þæs geféres sý þæt gebed gescyrt in conventu brevietur oratio, R. Ben. 46, 2

-metta

(suffix)

-métto

(suffix)
Entry preview:

Add: v. weá-métto, -mét[t]

Linked entry: -mét

meáu

Similar entry: mǽw

mela

Similar entry: melu

-mete

(adj.; suffix)
Grammar
-mete, adj. v.
Entry preview:

-met, -mett

mete

Entry preview:

Nys ríce Godes meta ( esca ) and d inc, Scint. 153, 7. Ǽgþer ge hrægles ge metes ge drinces, Bt. 26, 2 ; F. 94, 4. Wið genumenum mete, Lch. ii. 142, 7. Wermód drincan ǽr þon þe hié mete þicgan, 32, 1. Ne reccaþ hí þára metta, Bt. 25 ; F. 88, 19.

mete-ærn

(n.)
Grammar
mete-ærn, es; n.

A room for taking meals in

Entry preview:

A room for taking meals in Gemǽne metern cænaculum, Wrt. Voc. i. 58, 50

Linked entry: met-ern

méðe

(adj.)
Grammar
méðe, adj.

wearyexhaustedweary in mindtroubledsadtroublesomecausing weariness

Entry preview:

weary, exhausted (with labour, hunger, disease, etc.) Hé hine ðǽr hwíle reste, méðe æfter ðam miclan gewinne, Rood Kmbl. 129; Kr. 65. Méðeand meteleás, Elen. Kmbl. 1220; El. 612: 1392; El. 698: Exon. 90 b; Th. 340, 15; Gn. Ex. 111. Méðe for ðám miclan

Linked entry: méðig

-met

(adj.; suffix)
Grammar
-met, -mett; adj.

-mét

(suffix)
Grammar
-mét, -métt.

geþanc-metian

(v.)
Grammar
geþanc-metian, p. ode; pp. od

To deliberateconsiderconsĭdĕrāre

Entry preview:

To deliberate, consider; consĭdĕrāre Geþancmeta ðíne móde, on hwilce healfe ðú wille hwyrft dón deliberate in thy mind on which side thou wilt depart, Cd. 91; Th. 115, 9; Gen. 1917