Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

midne-dæg

(n.)
Grammar
midne-dæg, es; m.

Mid-day

Entry preview:

Mid-day Se rehta geleáfa swé swé midnedæg fides velut meridies, Ps. Surt. ii. 201, 25. in another version of the same hymn : -- Clǽnnyss sý swá swá ǽrnemergen, geleáfa swá swá middæg, Hymn. Surt. 16, 27

milde-líc

(adj.)
Grammar
milde-líc, adj.

Mercifulclementpropitious

Entry preview:

Merciful, clement, propitious Mildelíc propitius, Rtl. 37, 19

milte-wærc

(n.)
Grammar
milte-wærc, milt-wræc, es; m.

Pain in tare spleen

Entry preview:

Pain in tare spleen Be miltewærce, L. M. 2, 36; Lchdm. ii. 242, 1: 3, 16; Lchdm. ii. 318, 9. Wið milt-wræce, L. Med. ex Quad. 9, 5; Lchdm. i. 362, 5

Linked entry: milt-wræc

mis-micel

(adj.)
Grammar
mis-micel, adj.

Wanting in greatness or quantity(?)few

Entry preview:

Wanting in greatness or quantity(?), few On feorhgebeorh hæfde eallum eorþcynne éce láfe frumcneów gehwæs fæder and móder tuddorteóndra geteled ríme mismicelra (misselícra or missenlícra?) ðonne men cunnon to preserve the life of all that lives on earth

ungesceád-micel

(adj.)
Grammar
ungesceád-micel, adj.

Excessively great

Entry preview:

Excessively great Ǽled wæs ungesceádmicel, Cd. Th. 231, 6; Dan. 243

un-micel

(adj.)
Grammar
un-micel, adj.

Not greatlittle

Entry preview:

Not great, little, Greg. Dial. 2, 15

un-milde

(adj.)
Grammar
un-milde, adj.

Ungentleharshrude

Entry preview:

Ungentle, harsh, rude Gif hé is unmilde and oferhýdig si inmitis et superbus est, Bd. 2, 2; S. 503, 7

Linked entry: MILDE

bróc-minte

(n.)
Entry preview:

Brócminte sisymbrium, Wrt. Voc. i. 69, 3. Brócminte and óþre mintan, Lch. iii. 6, 14. Dele bróc-mint, e; f., and add:

feld-minte

Entry preview:

Feldminte mentasri, Wrt. Voc. ii. 59, 46. Add:

frǽ-micel

Entry preview:

For Cot. 178 substitute Þæt frǽmicle eximiam, Wrt. Voc. ii. 95, 53

for-micel

(adj.)
Grammar
for-micel, adj.
Entry preview:

Very great Is ðæt formicel scyld quanta sint mala, Past. 349, 17: Lch. iii. 436, 8. Þú miht witan ꝥ ꝥ gecynd is swíþe mice). Ýs ꝥ formicel gecynd ꝥ ..., Bt. 34, 11; F. 150, 33. Hé áh þæs formycle þearfe ꝥ ..., Ll. Th. i. 372, 13

med-micel

Entry preview:

add: [The Latin to Guthl. 5 is: Adsumta hordeacei panis particula; the diminutive particula seems to show that medmicel refers to quantity, not to quality, which beren hláf suggests, cf. Bd. 5, 12, infra. ] add: with reference to quality, degree, &

midde-niht

(n.)
Entry preview:

midnight Gif þunor cumeð on forantniht . . . Gif hé cymð on middeniht (midde niht ?) . . . Gif hé on dæg cumð, Archiv cxx. 47, 12-16. (?)

midde-winter

Entry preview:

Maria onféng God on hyre innoð, and hine bær oð middewintres mæssedæg and hine þá ácende, Hml. Th. i. 200, 28. On myddewintres mæssenyht, Lk. 2, I. rbc. In þǽre middewintres tíde, Chr. 1006; P. 137, 14: 1016; P. 146, 22. Tó þám midewintre wæs se cyng

midne-dæg

Entry preview:

Se dæg wæs on þeóstre niht gecierred fram midnedæg (middum dæge, v. l. ) oþ nón, Shrn. 67, 18. On ǽrnemerigen, on undern, on midnedæg, and on ðǽre endlyftan tíde, Hml. Th. ii. 74, 9. Add

midne-sumor

(n.)
Entry preview:

midsummer Ofer þone midnesumor (midne sumor (?), but cf. midne-dæg), Chr. 1006; P. 136, 12. (?)

níd-micel

(adj.)
Entry preview:

The full passage in Bl. H. is: Medmycel ǽrende wé þyder habbað, and ús is þearf ꝥ wé hit þéh gefyllon we have an unimportant errand thither, and we must however carry it out, 233, 11. The poem seems to support the idea contained in nédmicel, that of urgency

sǽ-minte

Entry preview:

Seómint altea vel eviscus, Wrt. Voc. i. 32, 12. Add

Linked entry: seó-mint

cú-micge

(n.)
Entry preview:

cow's urine Bete mid háttre cúmicgan, Lch. iii. 10, 20

sæ-minte

(n.)
Grammar
sæ-minte, anf.

Sea-mint

Entry preview:

; Sea-mint Sǽminte nereta (cf. sea-minte nereta, Lchdm. iii. 304, col, l), althea, Wrt. Voc. i. 68, 39:68, 79