Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sár-spell

Entry preview:

Add: a dolorous tale Se man sǽde fram helle síðfæte swylc sárspell, swylce nǽfre ǽr on men ne becÝóm, ne náht oft siððan, Shrn. 49, 10

trendan

Entry preview:

Se æppel nǽfre þæs feorr ne trenddeð (trendleð?) hé cýð hwanon hé cóm pomum licet ab arbore igitur unde reuoluitur tamen prouidit unde nascitur, Angl. i. 285. Add

hús-ærn

(n.)
Grammar
hús-ærn, es; n.
Entry preview:

A dwelling-house, private house Ðá ðe nǽfre gystas on húsærne onfóð (nunquam hospes in domum recipitur), búton sellendlices gysthúses méd ǽr ápinsod sý, Chrd. 102, 1

ge-sprǽce

(adj.)
Grammar
ge-sprǽce, adj.

Eloquentaffableeloquensaffabilis

Entry preview:

Eloquent, affable; eloquens, affabilis Næs ic nǽfre gesprǽce non sum eloquens, Ex. 4, 10. He wæs eallum gesprǽce erat affabilis omnibus, Bd. 4, 28; S. 606, 34

áþ-wyrþe

Entitled to make oath

Entry preview:

Add: Entitled to make oath Sé þe mánáð swerige, and hit him on open wurðe, ꝥ hé nǽfre eft áðwyrðe ne sý, Ll. Th. i. 212, 19

deorce

(adv.)
Grammar
deorce, adv.

Darkly, sadly obscūre

Entry preview:

Nǽfre ge heortan geþanc deorce forhyrden nolīte obdurāre corda vestra, 94, 8

scrift-sprǽc

(n.)
Grammar
scrift-sprǽc, e; f.
Entry preview:

Confession Gif deáþscyldig man scriftsprǽce gyrne, ne him man nǽfre ne wyrne, L. E. G. 5 ; Th. i. 168, 24 : L. C. S. 44 ; Th. i. 402, 4

wicce-dóm

(n.)
Grammar
wicce-dóm, es; m.
Entry preview:

Witchcraft, sorcery, magic Nǽfre nán man ne geþrístlǽce ǽnigne deófles bigencg tó dónne, ne on wíglunge, ne on wiccedóme, ne on ǽnegum ídelum anginne, Homl. Ass. 143, 123

efen-gemyndig

(adj.)
Grammar
efen-gemyndig, adj.
Entry preview:

Commemorative Ealle þá syndon nú from heora eágum gewitene, and nǽfre efngemyndige hider eft ne cumaþ ( will never come back here to commemorate them ), Bl. H. 101, 1

Linked entry: ge-myndig

ǽling

burning

Entry preview:

Synna ne beóð nǽfre áfeormode for nánes fýres ǽlincge, Hml. Th. ii. 590, 20. Substitute

torn-mód

(adj.)
Grammar
torn-mód, adj.

Having the mind excited to anger,having rage in the heart

Entry preview:

Having the mind excited to anger, having rage in the heart Gé (the evil spirits) mec nǽfre mótan tornmóde teón in tintergu, Exon. Th. 141, 2; Gú. 621

mæst-rǽden

(n.)
Grammar
mæst-rǽden, [n], e; f.

The right of feeding swine in places where mast is produced

Entry preview:

The right of feeding swine in places where mast is produced Hé nǽfre hine bereáfian wolde ðære mæstréddene ðe hé him áléfed hæfde on Longan hrycge, Chart. Th. 140, 35

Linked entry: mæsten-rǽden

un-geworht

(adj.)
Grammar
un-geworht, adj.

not madenot finished

Entry preview:

not made Gif Hé geworht wǽre, ne wurde Hé nǽfre ælmihtig God ... Hé wæs ǽfre ungeworht, Homl. Skt. i. 1, 69. not finished Ungeworht infectum, Wrt. Voc. ii. 45, 17

Linked entry: ge-wyrcan

ge-mægþ

(n.)
Grammar
ge-mægþ, e; f.

Power, greatnesspŏtentia

Entry preview:

Power, greatness; pŏtentia Me nǽfre seó gemægþ ðisses eorþlícan anwealdes fórwel ne lícode the greatness of this earthly power never too well pleased me, Bt. 17; Fox 58, 23

un-geandet

(adj.)
Grammar
un-geandet, un-geandett; adj.

Unconfessed

Entry preview:

Unconfessed Ðæt gé nǽfre ne lǽton ǽnige synne ungeandet ... ðæt gé lǽton ǽnig ðing ungeandett ... ðæt se deófol eów náge náht on tó bestelenne ungeandettes, Wulfst. 135, 9-32

Linked entry: ge-andettan

weorold-steór

(n.)
Grammar
weorold-steór, e ; f.
Entry preview:

A secular penalty Gif for godbótan feohbót áríseþ . . . ðæt gebyreþ . . . nǽfre tó woroldlícan ídelan glengan, ac for woroldsteóran tó godcundan neódan, L. Eth. vi. 51; Th. i. 328, 9

derung

Entry preview:

Swilce hé nǽfre náne derunge (-inge, v. l., laesionem) his líchaman ne þolode, Gr. D. 82, 33. Swylce hit fleónde wǽre þæs Godes weres deringe ( laesionem ), 214, 1. Add

drohtnoþ

(n.)
Grammar
drohtnoþ, (= drohtaþ, q.v.)
Entry preview:

Nǽfre ic geférde heardran drohtnoð, An. 1404

for-mogian

(v.)
Grammar
for-mogian, p. ode

To decay

Entry preview:

To decay Sume cwǽdon ꝥ se líchama þe ǽne bið formogod and tó dúste gewend and wíde tósáwon, ꝥ hé nǽfre eft tógædre ne cóme, Hml. S. 23, 375

Linked entry: mogian

a-sánian

(v.)
Grammar
a-sánian, p. ode; pp. od

To languishgrow weakdiminishlanguescerelaxari

Entry preview:

To languish, grow weak, diminish; languescere, laxari Nǽfre ic lufan sibbe forlǽte asánian never will I permit the love of my kin to languish, Exon. 50a; Th. 172, 23; Gú. 1148