ed-staþelig
Linked entry: -staþolig
ed-staþeliend
Entry preview:
A restorer Hé is þín edstaþeligend, Hml. S. 5, 201. v. ge-edstaþeli(g)end
ed-staþelung
Entry preview:
For R. Ben. 36 substitute Mancynna Ealdor for úre edstaðelunge þǽre róde gealgan underféng, Hml. Th. i. 588, 19. Tó edstaþelungum ad lumina vitae, An. Ox. 2214
ed-wenden
Entry preview:
Substitute for first passage Hyne Geáta bearn gódne ne tealdon, ne hyne on medobence micles wyrðne drihten wereda gedón wolde . . . edwenden cwóm tíreádigum menn torna gehwylces there came for the glorious man an end to all griefs, B. 2188. Add: :--
ed-wilm
Entry preview:
a fiery whirlpool Þonne se fǽcna ( the devil) in þám fæstenne (hell ) gebróht hafað æt þám edwylme (cf. Milton's ' floods and whirlwinds of tempestuous fire') þá þe him on cleofiaþ, Wal. 73. Cf. preceding word
Linked entry: éd-wylm
ed-wít
Entry preview:
Add: a source or cause of disgrace Edwít probrum, Wrt. Voc. ii. 87, 21. Þý lǽs him ætwite and on edwít sette (should make it a reproach to him) his geþoftan ꝥ hé for ege þæs deáþes þá þing dyde ne exprobrarent sibi sodales, quod timore mortis faceret
ed-wítan
Entry preview:
Edwiton (-un) exprobraverunt, Ps. Srt. 41, 11: 88, 52. Eft-edwidon reprobaverunt, Mt. L. 21, 42. Add
ed-wyrping
Entry preview:
ed-wirping
ed-yppol
Similar entry: ge-edyppol
ge-hlencan
Entry preview:
To twist, bend (?) Gif men sió heáfodpanne beó gehlenced, álege þone man úpweard, dríf . ii. stacan æt þám eaxlum, lege þonne bred þweóres ofer þá fét, sleah bonne þriwa on mid slegebytle; hió gǽþ on riht sóna, Lch. ii. 342, 4 : 302, 29
ge-hringan
Entry preview:
To ring Sý gehringed þonne seó eahteoðe tíd bið healf ágau, R. Ben. 73, 14. Sé gehringed ( pulsetur ) belle, Angl. xlii. 380, 212. Beóþ gehringde ( pulsantur ) ealle bécnu, 428, 902. Gehrinde, 401, . 525. Gehringede, 402, 537. Gehringode, 530
Linked entry: hringan
ge-hwemman
Entry preview:
To slope Næs þæt hús æfter manna gewunan getimbrod, ac mid mislicum torrum gehwemmed ( the walls were not smooth and vertical but of varying inclination on account of projecting rocks ) tó gelícnysse sumes scræfes, Hml. Th. i. 508, 17. Cf. hwem-dragen
Linked entry: hwemman
ge-merian
Entry preview:
To purify Man nime áne cuppan gemeredes huniges and healfe cuppan clǽnes gemyltes spices, Lch. iii. 76, 4. Wring þurh cláð on gemered hunig, 12, 16. Cf. á-merian
Linked entry: merian
geond-hirdan
Entry preview:
To harden thoroughly, temper thoroughly Seó flán ðe sý fram hundtwelftigum hyrdenna geondhyrded, Sal. K. p. 150, 28
Linked entry: hirdan
ge-dirfan
Entry preview:
to cause to labour. Cf. ge-deorfan; It beó sóðlíce gedyrfe[d ?] on bebodum þínum ego autem exercebor in mandatis tuis, Ps. L. 118, 78. to endanger, imperil. Cf. ge-deorfan ; Cild bið on wætere gedyrfed; gif hé ætwint, langlífe hé bið, Lch. iii. 184,
Linked entries: ge-deorfan ge-dyrfan dirfan
ge-díþan
Entry preview:
to put to death, kill Mið deáðe gedéðed sé morte moriatur, Mk. L. R. 7, 10. Of huælcum deáðe uére sweltende ł gedéðet qua morte esset moriturus, Jn. L. 12, 33. Þte hiá woere gedéðed ł gecuelledo ut interfaerentur, Lk. L. R. 23, 32. to mortify (in the
Linked entry: ge-déþan
ge-drycnan
Entry preview:
To dry up, emaciate with disease Án wind cóm, and se wól mid þǽm winde. Þes moncwealm wæs. . . ofer ealle menn gelíce, þéh þe sume deáde wǽron, sume uneáþe gedrycnede aura corrumpens generali cunctos tabe confecit; ut etiam quos non egit in mortem turpi
Linked entry: -drycnan
ge-tirgan
Entry preview:
to vex, provoke For ðan þe ðú mé getyrgdest quia egisti, ut me ad iracundiam provocares, Hml. S. 18, 212. Wearð seó módor biterlíce gegremod fram hire ánum cilde ... wolde ðone sunu þe hí getirigde mid wyriungum gebindan, Hml. Th. ii. 20. 6. Sume ðá