wiþ-faran
To escape
Entry preview:
To escape. Similar entries v. wiþ, II. 3 Siððan hié ðam [herge] wiðfóron, Cd. Th. 214, 23; Exod. 573
Linked entries: wiþ wiþ-ferian wiþ-gangan
for-standan
to stand up for ⬩ to defend ⬩ aid ⬩ help ⬩ benefit ⬩ avail ⬩ defendĕre ⬩ prodesse ⬩ to understand ⬩ intelligĕre
Entry preview:
to stand up for, to defend, aid, help, benefit, avail; defendĕre, prodesse Gif hine nelle forstandan if he will not stand up for him, L. In. 62; Th. i. 142, 6. Twelfhyndes mannes áþ forstent vi ceorla áþ a twelve hundred man's oath stands for the oath
Linked entries: fórene for-stondan fore-standan
for-dimmian
Entry preview:
Ꝥ hí ná mid þrýstnesse hýrsumnysse gearnunge fordimmian ne praesumptione obedientiae meritum obnubilent, Angl. xiii. 383, 263. Þænne his mód ne feóndes hatunge byð fordimmode cum eius animus nec inimici odio fuscatur, Scint. 24, 19. Sé þe gaderað seolfer
for-weoren
Entry preview:
Substitute: <b>for-weoren</b> (-wer-, -wor-); adj. (ptcpl.) Withered away, very old, decrepit, worn out with age Decrepita i. vetula forweren valde senex, Wrt. Voc. ii. 137, 76. Forwered, forworen decrepita, i. inueterata, An. Ox. 2109. Eorðgráp
for-hwirfan
Entry preview:
Storm landu forhwyrfð imber arua subuertit, Scing. 51, 17. Hié hiera andgit forhwirfað (-hwerf-, v. l.) mid hiera wóre láre, Past. 369, 18. Forhwerfed bið vertitur, Kent. Gl. 990. Se forhwierfeda (-hwirf-, v. l.) gewuna, Past. 79, 19. Ðæs forhwirfdan
for-rǽdan
to give counsel against ⬩ to condemn ⬩ plot against ⬩ deprive by treachery, wrong ⬩ condemnāre ⬩ insĭdias părāre
Entry preview:
v. a. to give counsel against, to condemn, plot against, deprive by treachery, wrong; condemnāre, insĭdias părāre We beódaþ ðæt man Cristene men for ealles tó lytlum to deáþe ne forrǽde we command that Christian men be not for altogether too little condemned
for-genge
Entry preview:
Going with difficulty(?); of an arrangement, hard to carry out, impracticable(?) Gyf hit on lencten gebyrige, ꝥ þæ þonne þǽre flǽscun geweorð on fisce gestriéne, búton ꝥ þis forgenge sié if it (the time for giving a contribution of food (including flesh
Linked entry: genge
for-þyldian
Entry preview:
These two forms may be taken separately: <b>for-þyldian</b> to bear, suffer, take patiently Gif syngiende gefýstludegé forþyldiaþ ( suffertis ), Scint. 7, 16. Forþyldigaþ tollerant, An. Ox. 4270. Forþyldiað mildheortnysse his sustinete misericordiam
for-weaxan
Entry preview:
Gif wamb forweaxe on men, Lch. ii. 238, 29. Ne eft hé ne lǽte forweahsan (-weaxan, v. l.) tó swíðe tó unnytte ... hé mæge hié íðelíce of áceorfan ðæt hié tó ungemetlíce ne forweaxen nec rursum ad crescendum nimis relaxet ... recidantur citius, ne immoderatius
for-legen
adulterous
Entry preview:
Add: guilty of fornication, adulterous Cneórisse yfel and forlegene (adultera), Mt. R. 12, 39. Eallswá scyldig byð geteald se forlegena cniht swá ꝥ forlegene mǽden, Hml. A. 20, 152. For mé earmlicre forlegenre, Hml. S. 23 b, 598. Fúle forlegene hóringas
for-spenning
Entry preview:
Add: luring to evil action Forspenning inlecebra, Hy. S. 64, 31. Líchamlicere forspennicge (-spynnincge, Hpt. Gl. 447, 16) carnalis inlecebre, An. Ox. 1724. Mid forspennincge lenocinio, 3159. Forspenningce (-spenincge, Hpt. Gl. 512, 71) illecebras, 4599
for-gíman
to neglect ⬩ to neglect ⬩ to disregard
Entry preview:
Add: to neglect a concrete thing Gyf hé for slǽwðe his hláfordes [land] forgýmð, ne bið his ágnum wel geborgen, Ll. Th. i. 440, 16. Gif preóst húsl forgíme, ii. 292, 23. Ðeáh úre heorda hwylc án sceáp forgýme, 326, 24. Ne sceolde hé nán ðing forgýman
for-seárian
Entry preview:
Add: intrans. of material Þás cynehelmas nǽfre ne forseáriað, Hml. S. 34, 82. Ðý lǽs ðá treówu tó ðǽm forweóxen ðæt hié forseáreden (-oden, v. l.), Past. 293, 7. ꝥ palmtwig tó eorÞan áfyllan, and forsáreden him bégen dǽlas forbrecan, Bl. H. 151, 16.
for-weorpan
Entry preview:
Add: to throw away Mið ðý forwarp rejecta [sindone ], Mk. L. R. 14, 52. <b>I a.</b> fig., of reckless or fruitless expenditure :-- Ðýý God nele ꝥ wé beón grǽdige gýtseras, ne eác for woruldgylpe forwurpan úre ǽhta, Hml. S. 16, 330. His feoh
for-gifnes
FORGIVENESS ⬩ remission ⬩ indulgence ⬩ permission ⬩ remissio ⬩ vĕnia ⬩ indulgentia
Entry preview:
FORGIVENESS, remission, indulgence, permission; remissio, vĕnia, indulgentia Sý on ðære bóte forgifnes [forgyfnes MS. A.] let there be a remission in the compensation, L. Edg. ii. 1; Th. i. 266, 5: L. Edg. S. 1; Th. i. 272, 9: 9; Th. i. 276, 3. Dó him
Linked entries: for-gefenes for-gyfenes fore-gefnes
for-secgan
To for-say ⬩ mis-say ⬩ pretend ⬩ deny ⬩ say against ⬩ accuse ⬩ prædīcĕre ⬩ diffāmāre ⬩ nĕgāre ⬩ accūsāre
Entry preview:
To for-say, mis-say, pretend, deny, say against, accuse; prædīcĕre, diffāmāre, nĕgāre, accūsāre Se ðe óðerne mid wó forsecgan wille he who shall accuse another wrongfully, L. C. S. 16; Th. i. 384, 20: L. Edg. ii. 4; Th. i. 266, 22. Se óðerne to deáþe
for-þencan
To misthink ⬩ disdain ⬩ despise ⬩ distrust ⬩ despair ⬩ dedignāri ⬩ diffīdĕre
Entry preview:
To misthink, disdain, despise, distrust, despair; dedignāri, diffīdĕre Ðæt is nú git ðínre unrihtwísnesse ðæt ðú eart fullneáh forþoht; ac ic nolde ðæt ðú ðé forþohtest; forðam se se ðe hine forþencþ, se biþ ormód it is still thy fault that thou art
Linked entry: fore-þencan
for-scyldigian
to condemn
Entry preview:
Add: To make or become scyldig. Similar entries v. scyldig; I. Þá þe wǽron forscyldegode oþþe þurh manslihte oððe þurh morðdǽda, Hml. S. 37, 113. Sume weorðað swicole ... forscyldgode (-scildeg-, v. l.) on synnan, Wlfst. 82, 3. to condemn, Similar entries
for-déman
to condemn ⬩ to condemn ⬩ sentence to punishment ⬩ to confiscate ⬩ sequestrate ⬩ decide ⬩ determine
Entry preview:
Add: to give judgement against a person. in a general sense, to condemn, express disapproval of Hé (St. Martin) nǽnigne man unrihtlíce fordémde, ne nǽnigum yfel wiþ yfele geald, Bl. H. 223, 32. in a civil case Þý lǽs ǽnig man cweðe þæt ic míne mǽgcild