ge-leoran
Entry preview:
and add: of persons, to pass away from this life, die Ne gelióreð ( transibit ) cneóreso ðiós oð ðæt alle ðás geworðe, Mk. L. R. 13, 30. Gelióreð praeteribit, Lk. L. R. 21, 32. Geliórade obiit, Lk. p. 2, 4. Ðý dæge ðe se abbod geleórde, Shrn. 65, 21.
ge-lósian
Entry preview:
and add: intrans. To be lost, perish Gif ic forléto hiá fæstende in hús hiora, hiá gelosað (giloesigas, R., deficient) on woeg, Mk. L. 8, 3. Sunu mín gelosade (perierat) and gemoeted is, Lk. L. 15, 24. trans. to lose Sé ðe gelosas sául his fore mec,
ge-namne
Entry preview:
Having the same name Ic seah rǽpingas (the two buckets of a draw-well) on ræced fergan under hróf sales hearde twégen: þá wǽron genamne, nearwe bendum gefeterade fæste tógædere, Rá. 53, 3. Substitute:
ge-pós
Entry preview:
and add Swá byð se ealda man ceald and snoflig; flegmata ꝥ byð hráca oððe geposu, deriað þám ealdan, Angl. viii. 299, 36
ge-recan
Entry preview:
To move, come, go Tósomne geræc (printed -ræt) congelaverat Wrt. Voc. ii. 133, 37. Ꝥ blód tósamne geræc, Bl. H. 183, 25
Linked entries: recan ge-recenness
ge-rennan
Entry preview:
To coagulate (trans. ) Þá meolc geren mid cýslybbe. Lch. iii. 18, 11. Dún gerenned mons coagulatus, Ps. Cant. 67, 16
ge-sciran
Entry preview:
and add Ne mæht ðú gescíra (uilicare)
ge-stingan
Entry preview:
To stab, pierce by thrusting Hé wæs mid spere on hys sýdan gestungen, Ll. Th. ii. 416, 31. Áhsa hwæþer hé ǽfre ware slegen on þá sídan oððe gestungen. Lch. ii. 258, 24
ge-swimman
Entry preview:
To swim þá hié hæfdon feórðan dǽl þǽre eá geswummen jam quartam fluminis partem natauerant, Nar. 10, 31
ge-þeódlǽcan
Entry preview:
To adhere, cleave to Ðá rihtan geðeódlǽhtun mé recti adheserunt mihi, Ps. L. 24, 21
Linked entry: -þeódlǽcan
ge-beterung
Entry preview:
For Som. Ben. Lye substitute Wé wyllað sume óðre trimminge gereccan tó eówre gebetrunge, Hml. Th. i. 448, 10
ge-byld
ge-fælsian
Entry preview:
and add Gefélsode expiavit, Wrt. Voc. ii. 83, 76: 31, 24
ge-fætan
Entry preview:
and add: To lay as a burden, impose Tó hwan wyllað wé on ús álecgan and gefǽtan þá byrþene þe wé áræfnan ne magon quid nobis onera vultis imponere, quae non possumus portare? Gr. D. 165, 27
ge-fætnian
Entry preview:
and dele 'v. fætnian.'
ge-drugian
Entry preview:
and add Gedrúgde (ádrúgade, R.) aruit, Mt. L. 21, 20. Gedrúgad wæs ésprynge blódes siccatns est fons sanguinis, Mk. L. R. 5, 29
ge-dafenigendlic
Entry preview:
Suitable, convenient Gedafniendlic conueniens, An. Ox. 1126. Gedafniendlice conuenientia, 3891. Mid gebedum gedafnigendlicum (competentibus), Angl. xiii. 419, 772
Linked entry: ge-dafniendlic
ge-dilgian
Entry preview:
and add: intrans. To perish Gyf þú ǽnig ðing ðisse stale wíte, þonne gedýlegie ðín heorte, Ll. Lbmn. 415. 25
ge-dyrstigan
Entry preview:
and add Gif for micelre árweorðnesse hwylc man ne gedyrstgað (-dyrstigaþ, -drystigað, þyrstgað, v. ll. praesumit) onfoon, Bd. I. 27 ; Sch. 83, 22. For hwon gedyrstigodes (-dyrstgadest, v.l., praesumsisti) þú ꝥ þú stalodest ?, Gr. D. 25, 7. Þ wíf wel