niþer-stige
Entry preview:
Se nyðerstige and se úpstige descensus et ascensus, R. Ben. I. 28, 3. Add
wítiend-lic
Entry preview:
Se wítiendlica and se apostolica cwyde prophetica apostolicaqae scententia, Gr. D. 138, 16. Add
feóndulf
A felon ⬩ villain
Entry preview:
A felon, villain Feóndulf furcifer, furca dignus, Germ. 396, 317. Substitute:
ge-myþe
Entry preview:
Andlang bróces on dá mýðy ; of ðás gemýðon, iii. 48, 26. where a river flows into the sea Æt þám gemýðum (-myndum, v. l.)
tó-sceád
Entry preview:
Wæs þis tósceád ( distinctio ) hwæðere þætte fore missenlicre heora feaxes híwe óðer wæs cweden se blaca Heáwold, óðer se hwíta Heáwold, Bd. 5, 10; Sch. 599, 18. add: of difference in material objects Æteówde seó hand swutole ... and wǽron fægere fingras
neáh
nigh ⬩ near ⬩ later ⬩ latter ⬩ last ⬩ latest
Entry preview:
Seó ús neárre Ispania, Swt. 22, 31 : 24, 9. Síe se láreów eallum monnum se niéhsta and eallum monnum elnþrowiende on hira gesuincum sit rector singulis compassione proximus, Past. 16; Swt. 97, 22.
Linked entries: nǽh neáh-nunnan-mynster neár nést níhsta
steóra
Entry preview:
Swelce se stióra slépe on midre sǽ and forlure ðæt stiórróður ... Se biþ swíðe onlíc ðæm stióran ðe his stiórróðor forliést on sǽ quasi dormiens in medio mari et quasi sopitus gubernator amissoclavo ...
un-begrípendlíc
Incomprehensible
Entry preview:
Incomprehensible Se myccla mægenþrym and se unbegrípendlíca, Blickl. Homl. 179, 9. Unbegrípendlíc and ungesýnelíc God, 185, 31
hlúd
noisy ⬩ talkative ⬩ clamorous ⬩ a blow ⬩ a crash
Entry preview:
Se micla anweald ðára yfelena gehríst swíþe fǽrlíce, swá swá greát beám on wyda wyrcð hlúdne dynt ðonne men lǽst wénaþ, Bt. 38, 2; F. 198, 9. Sé bið swéga mǽst and gebreca hlúdast, Rä. 4, 40
Linked entry: hlúde
un-þæslic
Entry preview:
Swýðe unþæslic (inconveniens) mæg beón geþúht ꝥ sé nyte Drihtnes andgit, sé ;Þe mid him byð geworden án gást, Gr. D. 136, 21. ;Þá cwæð se hálga wer ;ꝥ Add
mán-deorf
Labouring to do evil ⬩ wicked
Entry preview:
Labouring to do evil, wicked Ne mæg se yfela preóst mid his yfelnysse, ðeáh hé mándeorf sý and mánful on dǽdum, ne mæg hé nǽfre Godes þénunge gefílan, náðer ne ðæt fulluht, ne ða mæssan, L. Ælfc. P. 41; Th. ii. 382, 12
wiþ-scorian
To refuse
Entry preview:
To refuse Se ðe ðeónde bið on cræftum, and ðonne tó swiðe wiðscoraþ (-sceoraþ, Hatt. MS.) ðæm ealdordóme (si omnino renititur ), healde hine ðæt hé ne cnytte ðæt underfongne feoh on ðam swátlíne, ðæt Xrist ymbe spræc, Past. 9; Swt. 58, 12
ge-sóm
Entry preview:
Si regnum in se diuidatur non potest seare regnum, Mk. 3, 24), Hml. S. 13, 238
apostol-hád
The apostolic office ⬩ apostolatus
Entry preview:
The apostolic office; apostolatus Se apostolhád the apostolic office, Apstls. Kmbl. 28; Ap. 14. Gesette bisceop ðám leódum and gehálgode þurh apostolhád set a bishop over the people and hallowed him through the apostolic office, Andr.
folc-frig
Folk-free ⬩ līber ăpud plēbern
Entry preview:
S. 45; Th. i. 402, 17. Se sié folcfrý let him be folk-free, L. Wih. 8; Th. i. 38, 15. cf. Grm. RA. 349
ge-fyrht
Terrified ⬩ affrighted
Entry preview:
Terrified, affrighted Ðá wæs se déma swýðe gedréfed and gefyrhted then was the judge very much troubled and frightened, Bd. 1, 7; S. 478, 44. Hie wǽron to ðæs swýðe gefyrhte they were so greatly terrified, Blickl. Homl. 221, 34
á-hleápan
Entry preview:
Seó mycelnes þæs stánclifes swá áhleóp ( saltum dedit ) ꝥ hit ná gehrán þæs scræfes hrófe, 213, 28. Ðá áhleóp se líchoma up of ðám wætere, Shrn. 143, 27. Add
medum-ness
Entry preview:
Seó gyfu ne bið oncnáwen of þǽre medem*-*nysse, ac gewuna hí is tó getácnigenne of þǽre sáwle dǽdum, Hml. S. 23 b, 240. Ða medomnesse ðǽre strengio se salmscop ongeat hanc dignitatem fortitudinis Psalmista considerat, Past. 85, 22. Add
ymb-scrýdan
Entry preview:
Ðone man þe se cyning wile wurðian man sceal embscrýdan mid cynelican reáfe homo, quem rex honorare cupit-debet indui vestibus regiis, Hml. A. 99, 231. Seó cwén stent ymb-scrýd (emb-, v.l.) mid fáhnyssum (circumamicta varietate), 28, 109. Add
ǽr-dæg
Entry preview:
Add Se cyning ne gemunde ðára monigra teónena ðe hiora ǽgðer óþrum on ǽrdagum dudum gedyde, Ors. 1, 12; S. 52, 23. Ðá burg, seó wæs on ǽrdagum heora ieldrena éðel urbem, auctorem originis suae, 4, 5; S. 168, 10