Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

min

(adj.)
Grammar
min, adj.

smallmeanvile

Entry preview:

small Ne ðé sunne on dæge ne gebærne ne ðé móna on niht min ne geweorþe may the sun not burn thee by day, nor the moon withhold her light from thee by night, Ps.

Linked entry: min-dóm

mýdrece

(n.)
Grammar
mýdrece, an; f.

A chest

Entry preview:

Heó becwiþ him twá mýdrecan, and ðǽr aninuan án bedreáf, eal ðæt tó ánum bedde gebyreþ, 536, 24 : 537, 26. vi. midreca, 430, 2. Múdrica loculos, Jn. Skt. Lind. 12, 6

Linked entries: méderce mídrece

un-brád

(adj.)
Grammar
un-brád, adj.

Not broadnarrow

Entry preview:

Not broad, narrow Eall swá brád seó sunne is swá eall eorðan ymbhwyrft, ac heó þingð ús swýðe unbrád, Lchdm. iii. 236, 8. Se unbráda þistel scolimbos, Wrt. Voc. i. 69, 12.

un-bleoh

(adj.)
Grammar
un-bleoh, adj.

Not colouredclearbrightsplendid

Entry preview:

Hwæt mæg beón heardes hér on lífe wið ðam ðú móte gemang ðam werode eardian unbleoh on écnesse (but there is no corresponding word in the Latin, which is: Quid durum saeclo consetur in isto, utque illas inter liceat habitare cohortes?), Dóm. L. 302

wulfes-camb

(n.)
Grammar
wulfes-camb, es; m.

Wild teazle

Entry preview:

Heó hafaþ leáf swá wulfes-camb, 278, 14. Wið eágena dymnesse nim wulfes-camb neoðeweardne, iii. 4, 19

be-teón

to coverto bestowassign

Entry preview:

Hér swytelað hú Ælfríc wille his áre beteón . . . Ic gean, Cht. Th. 567, 10

cyssan

Entry preview:

Sylle heom eallum cyssan bóc, Ll. Th. i. 226, 25. Cyssende handa osculans manus, Angl. xiii. 416, 730. Add

dirne-geligere

(n.)
Grammar
dirne-geligere, es; n.
Entry preview:

Mid þǽm heó hæfde diernegeligre quem flagitiose cognitum, Ors. 3, 11; S. 148, 3. Dernegiligero adulteria, Mk. R. 7, 21. Dernegiligru and arognisse, 8, 38. Tó dernegiligrum, 10, 11

ealu-gafol

Entry preview:

Hér synd gewriten ðá gerihta ðæ ðá ceorlas sculan dón tó Hysseburnan. Ǽrest æt hilcan híwisce feówerti penega tó herfestes emnihte, and vi ciricmittan ealað, C. D. vi. 147, 15.

fadung

Entry preview:

S. 23, 257: Hex. 40, 26. Add

ge-rýnelíce

(adv.)
Entry preview:

Swá swá hit her mid sumum wordum gerýnelíce gereht is, Gr. D. 246, 16. Dis wed wé healdað gerýnelíce, Hml. Th. ii. 272, 7. Gerý[nelíce] tropice, i. tipice, An. Ox. 5088

ge-bræceo

(v.)
Entry preview:

Heó gebrǽceo út átýhð, 12

ge-éfstan

Grammar
ge-éfstan, l. ge-efestan, ge-efstan,
Entry preview:

Voc. ii. 65, 78. to strive after Ꝥ án wæs swíðost fram heom eallum geefst, ꝥ heora ǽlc wǽre on líchaman deád and on gáste libbende the one most earnest endeavour of all was to be dead in the body and living in the spirit, Hml. S. 23 b, 90

hláford-scipe

Entry preview:

Ðá forlét se deófoll ðone ælmihtigan . . . and nolde habban his hláfordscipe, Hex. 16, 29: Hml. A. 2, 42. Þá munecas ǽfre hefdan þone hláfordscipe ofer ðá preóstas, Chr. 870; P. 284, ll. Add

meós

Entry preview:

Add: — Man him fette of ðǽre foresǽdan róde sumne dǽl þæs meóses þe heó mid beweaxen wæs, Hml. S. 26, 37. ¶ as On meósbróces heáfod, C. D. v. 339, 3. On meósdene, 303, 1. In meósdúne, iii. 373, 23. On meóshlinc, ii. 172, 26.

norþ-dǽl

Entry preview:

Add Hér oðeówdon fýrena leóman on norðdǽle þǽre lyfte, Chr. 926; P. 107, 19. Hú wæs þes middaneard tódǽled æfter þám flóde ? Sem . . . þone eástdǽl middaneardes þe is geháten Asia . . . Cham þone súðdǽl. . . Affrica, . . .

sǽ-steorra

(n.)
Grammar
sǽ-steorra, an; m.
Entry preview:

Sǽsteorra heó is gecweden, for ðan þe se steorra on niht gecýþeð scyplíðendum mannum hwyder bið eást and west, hwyder súð and norð, Hml. A. 117, 6-19

scild

Entry preview:

Ic wille ðurhgán orsorh ðone here mid róde tácne gewǽpnod, ná mid reádum scylde oððe mid hefegum helme oþþe heardre byrnan, Hml. Th. ii. 502, 12: Hml.

wite-lic

(adj.)
Grammar
wite-lic, wítig-lic; adj.
Entry preview:

Tó þon ꝥ hí heom ne ondrǽdon þone wítelican dóm heora deáðes, Gr. D. 277, II. Hí þá englas getellað tó þám wítelicum stówum, 316, 10. Wítelicum (wítiglicum, v.l. ), 332, 9

sceád

(n.)
Grammar
sceád, scád, es; n.

Sheda divisiondistinctionreasonreckoning

Entry preview:

Niss bitwenen ȝutmc and hemm nan snæd i manness kinde, 6229, Schead ba of god and of uvel, Kath. 240