Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ráh-hege

(n.)
Grammar
ráh-hege, es; m.
Entry preview:

A deer-fence On ðá þornrǽwe eástrihte ðæt hit cyme tó ðám ráhhege; after ðám hege, C. D. iii. 77, 29. Be ðám ráh-hege, 461, 5

ríde-here

(n.)
Grammar
ríde-here, es; m.
Entry preview:

A mounted force, cavalry Of rídehere eguitatu, An. Ox. 2, 444

Linked entry: rǽde-here

scip-here

Entry preview:

Add:

scyld-hete

Entry preview:

Add: Cf. níþ-hete

swín-hege

(n.)
Grammar
swín-hege, es; m.
Entry preview:

A fence to keep swine from straying Tó bysceopes swýnhege; ondlong heges, C.D. iii. 77, 11. Of ðǽre burnan on ðane swýnhege; andlang heges, 78, 5

tirig-hege

Entry preview:

Of langan leáge on tyrighege; of tyrighege, C.D. v. 234, 22

west-healf

Entry preview:

Ðonne on westhealfe ðæs heáfodlandes vi gyrda bewestan Yttinges hláwe, C. D. v. 275, 18. Ælfríces mearc on westhealfe, C. D. R. iii. 15, 12. Add

fearn-hege

Similar entry: HEGE

cwic-hege

(n.)
Entry preview:

a hedge composed of living plants Oð ðone cwichege, C.D. iii. 380, 12. [v. N.E.D. quick hedge: D.D. quick a young thorn for making hedges.]

fódder-hec

(n.)

a rack

Entry preview:

a rack or manger to hold fodder Man sceal habban . . . fódder-hec, Angl. ix. 265, l

Linked entry: hec

hen

Entry preview:

Hen gallina, Wrt. Voc. i. 77, 35. Henn, 281, 29: 41, 18. Án henne ǽg unum ovum gallinaceum, Bd. 3, 23; Sch. 301, 18. Dó henne ǽges ꝥ hwíte tó, Lch. ii. 110, 2. Hænne flǽsc næs swíþe gesoden, 194, 7. Oþ hénne stigele Cht. Crw. 7, 53. Hú Bonefatius ádýdde

HÉR

(adv.)
Grammar
HÉR, adv.

HEREin this worldat this time

Entry preview:

HERE, in this world, at this time Hér hic, Ælfc. Gr. 38; Som. 40, 1. Ðá ic hér ǽrest com when I first came here, Cd. 129; Th. 164, 8; Gen. 2711. Hér gehýrþ Drihten ða ðe hine biddaþ and him sylleþ heora synna forgyfnesse. Hér is his mildheortnes ofer

helpan

to succourto be serviceableto profitavail

Entry preview:

Help (cf. ára, Met. 4, 31) þínum earmum moncynne, Bt. 4; F. 8, Milsa ús ł help úsig miserere nostri. Mt. L. 20, 30. Gif se hierde ágiémeleásað ðæt hé hiera útan ne helpe si cura exierioris subsidii a pastore negligatur, Past. 137, 15.

híra

Entry preview:

one who obeys. Æþelbyrhtes héra sub potestate positus Aedilbercti, Bd. 2, 3; Sch. 123, 5. Mid glædum gefance þá underþeóddan leorneras heora ealdrum hýran sceolan, for ðí þæne glædan hýran God lufað, R. Ben. 20, 24. Mid þám gecorenum Crístes hérum (hyrede

Linked entry: héra

ge-heald-dagas

(n.)
Grammar
ge-heald-dagas, pl. m.

Kalends

Entry preview:

Kalends Gehealddagas vel hálige dagas kalendæ, Ælfc. Gl. 96; Som. 76, 26; Wrt. Voc. 53, 35

ge-gild-heall

(n.)
Grammar
ge-gild-heall, e; f.

A guild-hall

Entry preview:

A guild-hall Orc hæfþ gegyfen ðæ gegyldhealle ðam gyldscipe to ágenne Orc hath given the guild-hall for the guild to own, Kmbl. Cod. Dipl. iv. 277, 21

Linked entry: heall

heáh-sǽ-þeóf

(n.)
Grammar
heáh-sǽ-þeóf, es; m.
Entry preview:

A chief pirate; archi-pirata, Cot. 9, 171

healf-penig-wurþ

(n.)
Grammar
healf-penig-wurþ, es; n.
Entry preview:

A halfpennyworth, L. C. E. 12; Th. i. 366, 32

herian

(v.)
Grammar
herian, hærian, hergan; p. ode, ede; imper. hera and here; pp. ed

To praise

Entry preview:

Hie heofona helm herian ne cúðon they did not know how to praise the heaven's protector, Beo. Th. 367; B. 182. Hergan, Exon. 8b; Th. 4, 8; Cri. 49. Herigean, Bd. 4, 24; S. 597, 20. Heó is us tó herianne she is to be praised by us. Blickl.

Linked entry: hergan

heófan

Grammar
heófan, also strong forms occur, p. heóf, hóf (an Old Saxon form A. S. heáf?); pl. heófon.

To lamentTo be sorry forgrieve at

Entry preview:

Add: absolute Heófde luxerat, Wrt. Voc. ii. 53, 35. Þæt wíf gnornode, heóf hreówigmód, Gen. 771. Ongan ic of inneweardre heortan heófonde forðbringan þá geómorlican siccetunga, Hml. S. 23 b, 428. with acc. To lament Godes andsacan . . . heófon deóp