Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

leás-líce

(adv.)
Grammar
leás-líce, adv.

Falselydeceptively

Entry preview:

Leáslíce geclypode oððe áwritene pronounced or written wrongly, 50; Som. 51, 52. Hit biþ swíðe leáslíce on siolufres hiewe [stannum] argenti speciem mentitur, Past. 37, 3; Swt. 269, 3: Bd. 2, 9; S. 511, 20 note

pipor

(n.)
Grammar
pipor, es; m.
Entry preview:

On ðám londum biþ pipores genihtsumnys ... Ðone pipor mon swá nimeþ, Nar, 34, 21-23. Genim langes pipores .x. corn, Lchdm. ii. 186, 8. Of blacum pipore, 234, 2. Genim gebeátenne pipor, 186, 4

un-sweotol

(adj.)
Grammar
un-sweotol, adj.

Not evidentnot to be seennot discernible

Entry preview:

Not evident, not to be seen, not discernible Nán ðara gesceafta ne mæg bión búton óþerre, ðeáh hió unsweotol sié on ðære óþerre, Bt. 33, 4; Fox 130, 26. Ne mæg hira ǽnig bútan óþrum bión, þeáh hí unsweotole ( or adv.? ) somod eardien, Met. 20, 146

Linked entry: sweotol

breád

a bitbread

Entry preview:

Þicge hé bread gebrocen on hát wæter, 264, 5

geó-dæg

(n.)
Entry preview:

a former day, day of old Þú gehýrdest þætte giódagum gelomp, Bt. 18, 4; F. 66, 27. Iúdagum Rómáni gehálgedon on þissa tungla gemynde heora dagas, Angl. viii. 321, 4. Iúdagum se biscop Theophilus wrát ǽnne pistol, 322, 45.

ge-delf

Entry preview:

Add: digging, act of digging Sum underdealf þá duru mid spade . . . leát tó gedelfe, Hml. S. 32, 212. ' Geopeniað þás eorðan on þyssere stówe'. . . Æt ðam forman gedelfe swégde út ormǽte wyllspring, Hml.

ge-wirþe

(n.)
Grammar
ge-wirþe, es; n.
Entry preview:

Amount of so much. Take here <b>ge-wyrþe</b> in Dict., and add Hé gesealde twégra æcera gewirde landes concessit duo iugera ruris, C. D. vi. 207, 16. Heó on hire múð sende þreóra corna gewyrde, Hml. S. 23 b, 716

hæftan

Entry preview:

Ox. 4755

hundred-sócn

(n.)
Grammar
hundred-sócn, e; f.
Entry preview:

Of Hylle . . . hámsócne and forsteall, griðbrice . . . áþ and ordél, and iii gemót on geáre, 433, 26-32

horte

(n.)
Grammar
horte, an; f.
Entry preview:

Ox. 2, 433: 8, 340. (The last three are glosses to Ald. 75, 17.) Cf. (?) On hortan ford, C. D. vi. 48, 15

Ligora-ceaster

(n.)
Entry preview:

Leicester Rád se here út of Ligeraceastre, and brǽcon þone friþ, Chr. 917; P. 98, 2 : 921 ; P. 101, 6. Æt Ligraceastre (Legra-, Ligran-, v. ll. ), 918; P. 105, 22. On Legraceastre, 943; P. 111, 16. Eádmund Myrce geeóde . . .

am-byre

Grammar
am-byre, (am-byre = and-byre).
Entry preview:

Substitute: Unfavourable, contrary (of wind) Þyder, hé cwæð, þæt man ne mihte geseglian on ánum n, mónðe, gyf man . . . ǽlce dæge hæfde ambyrne wind, Ors. l, I ; Bos. 21, 20. [Cf. Icel. aud-viðri a head wind. Mod. Icel. and-byrr (= mðt-byrr). (Dr.

wíglian

(v.)
Grammar
wíglian, p. ode

To practise divination or sorcery

Entry preview:

To practise divination or sorcery Wígliaþ stunte men menigfealde wígelunga on ðisum dæge æfter hǽð;enum gewunan, swylce hí magon heora líf gelengan, oþþe heora gesundfulnysse. Homl. Th. i. 100, 19.

ofersǽwisc

(adj.)
Grammar
ofersǽwisc, adj.

From beyond the seatransmarine

Entry preview:

Landferþ se ofersǽwisca hit gesette on Léden, Glostr. Frag. 10, 21. Hé (Benedict of Wearmouth) ða ciricean gefretwade mid godcunde wísdóme and mid woroldlícum frætwum ofersǽwiscum, Shrn. 50, 32

cweccung

(n.)
Grammar
cweccung, e; f.

A moving, waggingcommotio

Entry preview:

A moving, wagging; commotio Ðú gesettest us on cweccunge heáfdes on folcum posuisti nos in commotionem capitis in populis, Ps. Lamb. 43, 15

gǽn-hwyrft

(n.)
Grammar
gǽn-hwyrft, es; m. [gǽn = geán, ongeán again]

A turning againconversio

Entry preview:

A turning again; conversio On gecerringe oððe on gǽnhwyrfte Drihten gehæftnesse oððe hæftnunge Siones in convertendo Dŏmĭnus captīvĭtātem Sion, Ps. Lamb. 125, 1

Linked entry: geán-hwyrft

ge-hyhtan

Grammar
ge-hyhtan, <b>; II.</b>
Entry preview:

On weorcum handa ðínra ic gehyhte ( exultabo ), Ps. Vos. 91, 5. Heorte mín and flǽsc mín gehyhton ( exultauerant ) on God, 83, 3. Add

ge-mearcian

(v.)
Grammar
ge-mearcian, <b>; VI.</b>
Entry preview:

On þám dæge ys seó forme tíd prima geháten, on þǽre sceolon gemearcode cnihtas geornlíce tó Gode clypian, Angl. viii. 319, 42. Add

morgen-tíd

Entry preview:

Add: a morning hour: — On morgentídum ic smeáde on þé in matutinis meditator in te. Ps. L. 62, 7: Lch. ii. 182, 25

mór-slæd

(n.)
Grammar
mór-slæd, es; n.
Entry preview:

A marshy valley Norð on án mórsled ; norð tó ié C. D. v. 124, 26. On ðæt mórslæde (-slæd?) éstwærde, vi. 9, 1