Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-byrgednes

Grammar
be-byrgednes, be-byrigednes (-byrgen-, -byr(i)g-).
Entry preview:

Tó cýþnesse mínre bebyrgednesse, Bl. H. 69, 18. Tó bibyrgnisse (bebyrgennese, L.) sepulturam, Mk. R. 14, 8. Bibyrignisa, Mt. L. 27, 7. Add

be-brecan

To break to pieces

Entry preview:

Dele second passage, for which see be-brúcan, and for the rest substitute: To break to pieces (acc. of object and dat. of part broken) Beám heó bebriceþ telgum she breaks the tree to pieces in its branches (cf. Sia (acc.) Iudeóliudí bénon (dat.) bebrákon

be-bregdan

Entry preview:

Séteras ðá ðe hiǽ sóðfæsto bebrugden (simularent). Add

be-búgan

(v.)

to avoid.

Entry preview:

to avoid. Hé bebeáh hí and warnode hine wiþ hí swá swá wið þone ealdan feónd eam quasi hostem cavens, Gr. D. 276, 2. Ongan hé his freónd and his geféran bebúgan amicos coepit et familiares deserere, 181, 1. Add

be-bodian

(v.)

to commendentrust

Entry preview:

to commend, entrust Bebodadon ł gefeastadon commendauerunt, Lk. L. R. 12, 48

Linked entry: bodian

be-bláwan

(v.)

to blow upon

Entry preview:

to blow upon On bebléw hine inflammavit eum, Ps. L. 104, 20. Ne lǽte hine wind bebláwan þý dæge, Lch. ii. 288, 28

be-cwelan

(v.)
Grammar
be-cwelan, p. -cwael

To die

Entry preview:

To die Hit becwæð and becwæl sé þe hit áhte he that owned it bequeathed it and died, Ll. Th. i. 184, 1

Linked entry: cwelan

be-cweþan

to sayto urgepressto speak forpray forto bequeathegrant by will

Entry preview:

Dele II, and add: to say Þæt fægere becweðe folca ǽghwylc, 'Wese swá, wese swá' dicat omnis populus, 'Fiat, fiat,' Ps. Th. 105, 37. with the idea of remonstrance or reproach; Similar entries cf. be-sprecan:--- Gif hwelc iów bicweðes, 'Hwæt dóað gé?'

be-clýsan

to closeshut what is open to closeput an end toto shut up in a place

Entry preview:

Add: to close, shut what is open Hé his duru beclýst, Lk. 13, 25. Þá blóstman hý sylfe beclýsað, and eft hig hig sylfe geopeniað, Lch. i. 154, 1. Þú beclýsedest þyses mannes múð, Hml. S. 22. 86. Ðæs scræfes locstán hí wel fæste beclýsdon, Hml. S. 23,

be-creópan

To creepreach by creeping

Entry preview:

Substitute: To creep, reach by creeping Becreáp (ge-, v. l.), þǽr inn tó þám hálgan men sum swýðe unhýre nǽddre, Gr. D. 211, 13. Hí Timotheum ácwealdon þǽr ðǽr hé becropen wæs, Hml. S. 25, 502: Met. 25, 36

be-cnáwan

Entry preview:

Þæt gehwá hine sylfne becnáwe (ge-,v. l.), R. Ben. 38, 17. Mon, hwi nultu the bicnowe? R. S. 1, 31. Add

be-cnedan

(v.)
Grammar
be-cnedan, pp. -cneden

to knead up

Entry preview:

to knead up Merces sǽd on hláf be-cneden oþþe on wín gegniden, Lch. ii. 248, 4

Linked entry: cnedan

be-cépan

(v.)
Grammar
be-cépan, p. te

To be heedfulobservant of (gen. )

Entry preview:

To be heedful, observant of (gen. ) Þæs becépð se feónd quem attendit hostis, Ps. L. fol. 142, 4

be-cerran

Similar entry: be-cirran

be-clemman

Grammar
be-clemman, Dele:
Entry preview:

'Beclæmed Lye.' glutinatus

be-ceorfan

to deprive a person (acc.) of something (dat.) by cutting

Entry preview:

Add: to deprive a person (acc.) of something (dat.) by cutting Ic wolde ꝥ ðú mé feaxe becurfe, Hml. S. 33, 123. Hát mé heáfde beceorfan . . . hé þá sceolde beón heáfde becorfen, Bl. H. 183, 16-20. Hé wæs heáfde becorfen, 173, 5: Shrn. 123, 6: Hml. Th

be-cyrran

Similar entry: be-cirran

be-dǽlan

Entry preview:

Dele third passage, and add: where attainment is prevented Hé hine wile selfne bedǽlan dǽre bledsunge on ðǽm ýtemestan dæge . . . weorðað hié bedǽlede (-dǽlde, v. l.) ðæs écean éðles, Past. 333, 3-6. Ꝥ ic heora wurðmyntes ne wurde bedǽled that I might

be-delfan

to dig a graveto dig aboutto buryput under ground,to buryput in a grave or tomb

Entry preview:

Add: to dig a grave Þá byrgena mon feor on eorðan bedelfe, Ll. Th. ii. 408, 12. to dig about Þæt treów bið bedolfen, Hml. Th. ii. 408, 29. to bury, put under ground, of things Ágróf se mon on ærenum brede drýcræftes word and bedealf under þone þerscwold

be-dípan

(v.)

to dipplunge

Entry preview:

to dip, plunge Bedýp on fontwætre, Lch. ii. 344, 23. Sié bidéped (intinguatur) fót ðín in blóde, Ps. Srt. 67, 24. Se ráp wæs bedýped (-dyp-?) in þám wætre funis tingeretur aqua, Gr. D. 214, 26. Bedíped inditus, Wrt. Voc. ii. 48, 62. Hé biþ bedýped on