Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

embehtian

(v.)
Grammar
embehtian, p. ode, ade; pp. od, ad

To minister, serveministrāre

Entry preview:

To minister, serve; ministrāre Heóembehtade oððe gehérde him ministrābat eis, Mt. Kmbl. Lind. 8, 15. Embehtaþ ministrābit, Lk. Skt. Lind. 12, 37

flohten-fóte

(adj.)
Grammar
flohten-fóte, adj.

Web-footedpalmĭpes

Entry preview:

Web-footed; palmĭpes Ne ete flohtenfóte fugelas let him not eat web-footed birds, L. M. 1, 36; Lchdm. ii. 88, 9

Linked entry: fleohtan

nægled-cnearr

(n.)
Grammar
nægled-cnearr, es; m.

A vessel the planks of whose sides are nailed together

Entry preview:

A vessel the planks of whose sides are nailed together Gewitan him ðá Norþmen nægledcnearrum, Chr. 937; Erl. 115, 2; Æðelst. 53

ge-wyld

(n.)
Grammar
ge-wyld, -wild, es; n.

Powerdominion

Entry preview:

Power, dominion Æfter ðam ðe Alexander hæfde ealle Inde him to gewyldon gedón perdomita Alexander India, Ors. 3, 9; Bos. 67. 21

ge-biterian

(v.)
Grammar
ge-biterian, p. ode; pp. od [ge-, biterian to embitter]

To make bitteramarefacere

Entry preview:

To make bitter; amarefacere Hí sealdon him gebiterod wín dăbant ei myrrhātum vīnum [amarefactum vīnum, vīnum myrrha imbūtum ], Mk. Bos. 15, 23

ge-byrhtan

(v.)
Grammar
ge-byrhtan, p. te; pp. ed

To make brightbrightenillūmĭnāreclārĭfĭcāre

Entry preview:

To make bright, brighten; illūmĭnāre, clārĭfĭcāre Ys his nama fór him neóde gebyrhted præclārum nōmen eōrum cōram ipso, Ps. Th. 71, 14

þancfullíce

(adv.)
Grammar
þancfullíce, adv.
Entry preview:

Thankfully, gratefully Ðá ongeat Eustachius ðæt seó foresǽde costnung him ðá æt wæs, and þancfullíce hí underféng, Homl. Skt. ii. 30, 144

þurh-út

(prep.)
Grammar
þurh-út, prep. adv.

Throughoutquite through

Entry preview:

Throughout, quite through Ðæt spere him eode þurhút, Homl. Skt. i. 12, 55. Hé fór þuthút Eoferwíc, Chr. 1066; Erl. 200, 33

un-gebyrde

(adj.)
Grammar
un-gebyrde, adj.

Not naturaluncongenial

Entry preview:

Not natural, uncongenial Ǽlc gesceaft flíhþ ðætte him wiþerweard biþ and ungebyrde (? -byde, Fox) and ungelíc, Bt. 34, 11; Fox 150, 23

Linked entries: ge-byrde un-gebyde

wísfæst-líc

(adj.)
Grammar
wísfæst-líc, adj.

Wise

Entry preview:

Wise Hé him wísfæstlíc word onsende, þurh ðæt hí hrædlíce hǽlde wǽron misit verbum suum et sanavit eos, Ps. Th. 106, 19

árung

Entry preview:

Hié him sendon áne tunecan ongeán, ꝥ hé ealles buton árunge tó Róme ne com, Ors. 5, 10; S. 234, 24. Add

and-gite

(n.)
Entry preview:

Gúðláce on his ondgietan engel sealde þæt him sweðraden synna lustas, Gú. 83. Gif þú his ondgitan ǽnige hæbbe, An. 1523. Add

deórwyrþ-lic

(adj.)
Grammar
deórwyrþ-lic, (-wi(e)rþ-); adj.
Entry preview:

Precious, costly Hi him deórwurðlice anlícnyssa árǽrdon, Hml. Th. i. 366, 21. Mid þínum deórwyrðlicostan blóde praetioso sanguine, Hymn. ad Mat. 20

godweb-girela

(n.)
Grammar
godweb-girela, an; m.
Entry preview:

A costly robe Þá þe hé ne mæg tó him gebígean mid golde ne mid seolfre ne mid godwebgyrlum, Wlfst. 197, 1

heard

(n.)
Grammar
heard, es; n.
Entry preview:

What is hard: Nán wiht þǽs heardes ne þæs hnesces, Wlfst. 184, 20. Him on hand gǽð heardes and hnsesces, Sal. 286

mád

(adj.)
Entry preview:

Substitute: mád-mód; adj. Senseless (v. ge-mád) Sum on oferhygdo þrymme þringeð, þrintetð him oninnan ungeméde mádmód ( senseless arrogance ), Mód. 25

racu

Grammar
racu, e.
Entry preview:

Add: an Worhte hé him áne lytlan racan (rastrum) . . . geteáh hé þá racan æfter þǽre eorðan, Gr. D. 192, 24-193, 1

stole

Entry preview:

Sí ymbútonseald him stole circumdatur ei stola, Angl. xiii. 443, 1116. Se abbud mid stolan (stola) gefratewud, 405, 566: 403, 546. Add

ymb-hycgan

(v.)
Entry preview:

to think about, consider Naenig unirthit thoncsnot-turra than him tharf sié tó ymbhycggannae hwaet his gástae . . . doemid uneorthae, Txts. 149, 18

sǽ-flota

(n.)
Grammar
sǽ-flota, an; m.

A ship

Entry preview:

A ship Næs him cúð hwá ðam sǽflotan sund wísode, Andr. Kmbl. 761; An. 381. [Cf. He makede muchul sæflot, Laym. 4530.]