Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-cristnian

(v.)
Grammar
ge-cristnian, p. ode, ade; pp. od, ad [cristnian to christianize]

To christianizecatechizecatechīzāre

Entry preview:

To christianize, catechize; catechīzāre He ðone cyning gecristnade, and hine eft æfter fæce mid fulluhtbæþe aþwógh mid his þeóde cum rex ipse catechīzāus, fonte baptism, cum sua gente abluĕrētur, Bd. 3, 7; S. 329, 13.

drepan

Entry preview:

Drihten hine drep mid líchamlicere untrumnesse Dominus corporali hunc molestia percussit, Gr. D. 325, 26. Heó wearð drepen and gestonden on þá breóst mid cancre þǽre wunde cancri ulcere in mamilla percussa est, 279, 26.

mæsse-steall

(n.)
Grammar
mæsse-steall, es; m.
Entry preview:

Se Geearnian wé mid gódum dǽdum. 'þæt is mid clǽne ælmessan and mid leóhte tó úrum ciricean and tó úrum mæssesteallum, Nap, 43. pápa hét hine mæssian at S. Petres weófode, Ch. 995; P. 130, 28. Hé stód æt ðám weófode swylce hé wolde mæssian, Hml.

searu

Entry preview:

Add Sé áwyrgeda gást þæs preóstes heortan mid his searwes áttre geondsprengde, Guth. 44, 13. Healdað eów ðæt gé ne onǽlan mín ierre mid eówrum searwum ne forte indignatio mea succendatur propter malitiam studiorum vestrorum, Past. 435, 10.

trahtnung

(n.)
Grammar
trahtnung, e; f.

Expositionexplanationcomment

Entry preview:

Ús gedafenaþ ðæt wé mid árfæstum geleúfan underfón Drihtnes trahtnunge, 90, 4. Mid smeáþancelre trahtnunge tenaci memoriae textu, Hpt. Gl. 410, 65. Trah(t)nunge commenta, 479, 77.

pyngan

(v.)
Grammar
pyngan, p. de
Entry preview:

Seó rǽding pingþ ðæne scoliere mid scearpum pricele, 308, 1. Hé wærlíce hine pynde mid sumum wordum animum pungant, Past. 40, 5 ; Swt. 297, 8

Linked entry: pungetung

ofer-helian

(v.)
Entry preview:

Sé þe ágyltendes wunda belocenum breóste and mid tungan oferhelað (tegit), 38, 17. Hí oferheledon (operuerunt) hine mid bletsungum, 67, 14. Oferhelian synne uelare peccatum, 52, 11. Beón oferheled obtegi, Germ. 389, 22. Add

wildan

Grammar
wildan, <b>. II.</b>
Entry preview:

Ne lǽte hé nǽfre his hýrmen hyne ofer wealdan, ac wilde (wille, MS.) hé ǽlcne mid hláfordes creafte and mid folcrihte. Sélre him his ǽfre of folgoðe ðonne on, gyf hine magan wyldan ðá ðe hé scolde wealdan, Angl. ix. 260, 26-31. Add

fóþorn

(n.)
Entry preview:

The instrumental of the pronoun seems always þý (cf. e.g. hrín mid þý snidísene, Lch. ii. 208, 16). Some word containing þorn might be expected, cf. e.g. ælcne pocc man sceall áweg ádelfan mid þorne, 106, 3. Dr. Bradley suggests þéfeþorn

ofer-tredan

(v.)

to trample upon, tread under foot

Entry preview:

Seó rúmgyfolnes ða gýtsunge mid cneówum and mid fótum ofertræd largitas avaritiam genibus et calcibus perfodit, 68 a

cræt-wǽn

(n.)
Grammar
cræt-wǽn, es; m. [wǽn a waggon]

A chariotwain currus

Entry preview:

A chariot, wain; currus Crætwǽn mid seolfre gegyred a chariot mounted with silver Ors. 2, 4; Bos. 43, 14. Mid crætwǽne with a chariot 2, 4; Bos. 43, 6. Sceoldon senátas rídan on crætwǽnum the senators must ride in chariots 2, 4; Bos. 43, 9

ge-neah

(n.)
Grammar
ge-neah, es; n. f.

Sufficiency, abundancesufficiency

Entry preview:

Sufficiency, abundance Mid geneahe abundantly, Vercel. Kmbl. ii. 81, 68; Leás. 36

Linked entry: ge-nugan

scop-líc

(adj.)
Grammar
scop-líc, adj.
Entry preview:

Poetic Mid meterlícum fotum ł scoplícum pedibus poeticis, Hpt. Gl. 411, 4

wóh-georn

(adj.)
Grammar
wóh-georn, adj.

Loving iniquity

Entry preview:

Loving iniquity Ða wóhgeornan woruldrícan mid heora ungestreónum forweorðaþ, Wulfst. 183, 8

arblast

(n.)
Entry preview:

a cross-bow Mid ánan arblaste ofscoten, Chr. 1079; P. 214, 29

be-seón

(v.)
Grammar
be-seón, p. -sáh

to strain uponsprinkle

Entry preview:

to strain upon, sprinkle Ród blode bestémed, biseón mid swáte, Cri. 1088

Linked entry: be-siftan

fíf-fétede

(adj.)
Grammar
fíf-fétede, adj.
Entry preview:

Having five feet (of a verse) Mid fíffétedum brachicatalectico, An. Ox. 130

Linked entry: -fétede

ge-cemban

(v.)
Entry preview:

to comb Ic his heáfod mid gambe gekamde, C.D. iv. 261, 2

Linked entry: cemban

ge-þyldmódness

(n.)
Grammar
ge-þyldmódness, e; f.
Entry preview:

Patience Gegearwien wé úra sáula clǽnnesse mid lufan and geþyldmódnesse, Nap. 33

Linked entry: ge-þylmódness

ge-edþráwen

Entry preview:

For 'Som.' substitute: — Mid geedþráwenum twíne cum bisso retorto, An. Ox. 1062