Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

weg-gelǽte

(n.)
Grammar
weg-gelǽte, an ; f. : -gelǽte, es; n. (v. ge-lǽte)
Entry preview:

A place where roads meet Weggelǽte compitalia, Hpt. Gl. 515, 27. Æt ðære wegegelǽton, Cod. Dip. Kmbl. v. 297, 29. Wegelǽton trivium, Wrt. Voc. i. 53, 58. Weggelǽta compita, 37, 45

Linked entry: ge-lǽte

weg-gesíþa

(n.)
Grammar
weg-gesíþa, an; m.
Entry preview:

A companion or attendant on the road Wæg*-*gesíðan satellites, Hpt. Gl. 426, 68

weg-leást

(n.)
Grammar
weg-leást, e; f.
Entry preview:

Want of road Dwelian hé dyde hig on wegleáste and ná on wege errare fecit eos in invio et non in via, Ps. Spl. 106, 40. v. next word

weg-reáf

(n.)
Grammar
weg-reáf, es; n.
Entry preview:

Booty taken on the high road, robbery done on a road Gif wegreáf sí gedón, .vi. scillingum gebéte. Gif man ðone man ofslæhð, .xx. scillingum gebéte, L. Ethb. 19, 20; Th. i. 8, 1-2. Ðeówæs wegreáf sé . iii. scillingas, 89; Th. i. 24, 16. Cf. wæl-reáf

wel-besceáwod

(adj.)
Grammar
wel-besceáwod, adj.
Entry preview:

Considerate, prudent Welbesceáwod consideratus, cordatus, Wrt. Voc. ii. 133, 71. Sý hé á foregleáw and welbesceáwod sit providus et consideratus, R. Ben. 121, 15

wel-dónd

(n.)
Grammar
wel-dónd, -dóend, es; m.
Entry preview:

A benefactor For weldóndum pro benefactoribus, Anglia xiii. 370, 72: 394, 411. Weldóndan, 384, 275. Fore weldóendum mínum, Rtl. 125, 9

wel-dónde

(adj.)
Grammar
wel-dónde, adj. (ptcpl.)
Entry preview:

Doing well, acting rightly Hú se reccere sceal bión ðǽm weldóndum monnum for eáðmódnesse geféra ut sit rector bene agentibus per humilitatem socius, Past. 17; Swt. 107, 5

wer-lád

(n.)
Grammar
wer-lád, e; f. A 'lád' (q. v.) in which the number of those who supported the accused by their oaths is determined by the 'wer' of the accused. [See passages under wer, <b>IV,</b> wer-gild, <b>III,</b> and L. H. I. 64, 4; Th. i. 566, 18: Si quis de homicidio accusetur, et idem se purgare velit, secundum natale suum perneget, quod est werelada.]
Entry preview:

Búton hé geládige hine mid werláde, L. C. S. 39; Th. i. 400, 1. ¶ the equivalent Latin forms werelada negare or pernegare occur several times in L. H. I.; see 12, 3; Th. i. 523, 7: 66, 1; Th. i. 569, 4: 74, 1; Th. i. 578, 22: 92, 14; Th. i. 604, 14. Other

Linked entry: lád

wer-leás

(adj.)
Grammar
wer-leás, adj.
Entry preview:

Without a husband. v. wer, IV. Sitte ǽlc wydewe .xii. mónað werleás; ceóse syþþan ðæt heó sylf wille, L. Eth. v. 21; Th. i. 310, 3: vi. 26; Th. i. 322, 3: L. C. S. 74; Th. i. 416, 6: Wulfst. 271, 20

wer-líc

(adj.)
Grammar
wer-líc, adj.
Entry preview:

marking sex, male. Cf. wer-hád Wer uir, werlíc virilis, Ælfc. Gr. 5; Zup. 17, 17. Of werlícum folman sine viri vola, Hpt. Gl. 442, 72. Hié ǽghwelcum cnihtcilde ymbsnidon ðæt werlíce lim, Shrn. 47, 20. Ða werlícan virilia, Wrt. Voc. i. 283, 54. <b&

wer-mǽgþ

(n.)
Grammar
wer-mǽgþ, e; f.
Entry preview:

A tribe or family of men Of Cames cneórisse wóc wermǽgða fela, Cd. Th. 98, 30; Gen. 1638: 101, 29; Gen. 1689 Cf. wer-þeód

wer-met

(n.)
Grammar
wer-met, es; n.
Entry preview:

A man's measure, stature of a man Tó wermete ad staturam, Wrt. Voc. ii. 72, 23: 8, 70. (In both cases stauram is printed; but the former is a gloss on Mt. 6, 27. v. Wülck. Gl. 479, 23.)

wer-scipe

(n.)
Grammar
wer-scipe, es; m.
Entry preview:

Married state, estate of matrimony Gebodene werscipe oblatam matrimonii sortem, Hpt. Gl. 490, 60

Wiht-land

Similar entry: wiht

wiht-mearc

(n.)
Grammar
wiht-mearc, e; f.
Entry preview:

A weight-mark, a plumb-line Of punder, ol wihtmearce perpendiculo . Hpt. Gl. 476, 75

wild-cyrfet

(n.)
Entry preview:

bryony; brionia, Wrt. Voc. i. 32, 17

weorold-widl

(n.)
Grammar
weorold-widl, es; n.
Entry preview:

Worldly pollution, defilement contracted in this life Ðæt fýr georne áséceþ eorðan sceátas, óþþæt eall hafaþ ældes leóma woruldwidles wom wælme forbærned, Exon. Th. 62, 25; Cri. 1007

Linked entry: widl

ymbren-wicu

(n.)
Grammar
ymbren-wicu, an; f.
Entry preview:

A week in which Ember-days fall .iiii. Wódnesdagas on .iiii. ymbrenwican, L. Alf. pol. 43 ; Th. i. 92, 9

æ-wén

Grammar
æ-wén, l.
Entry preview:

ǽ-wéne

æcer-weg

(n.)
Grammar
æcer-weg, es; m.
Entry preview:

A field-road Andlang æcerweges . . . eft on ðone æcerweg, C. D. vi. 137, 17, 22