Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

úþ-wita

(n.)
Grammar
úþ-wita, -weota, an; m.
Entry preview:

Án swíþe wís mon ongan fandigan ánes úþwitan and hine bismerode, for ðam hé hine swá orgellíce up áhóf and bodode ðæs ðe hé úðwita ( philosophus ) wǽre; ne cýððe hé hit mid nánum cræftum ...

feáwa

a few

Entry preview:

Sprecan áne feáwa worda, Nic. 5, 40. adjectival Þá frýnd . . . þe hine for þám welan lufiaþ . . . þá feáwan þe hine for lufum lufedon, Bt. 29, 2; F. 106, 11. Feám wordum, Past. 73, 19. Feám (feáum, v. l.), 75, 16. Feáum, 395, 12: Bt. 19; F. 70, 11.

gífre

Entry preview:

Ex. 70. in a good sense, eagerly desirous for (gen. ) Ic wolde ymbe þone lǽcedóm þára ðínra lára hwéne máre gehýran . .

hearm

evilan evilinjurya calamitygriefafflictioncalumnya calumny

Entry preview:

Þá cýdde man mé ꝥ ús mára hearm tó fundode þonne ús wel lícode, and þá fór ic . . . into Denmearcon þe eów mǽst hearm of cóm . . . wé ne þurfon þanon nénes hearmes ús ásittan, Cht. E. 230, 1-10. Him eallum tó hearme, Hml. S. 13, 127.

Linked entry: hearm-fullic

hord

Entry preview:

Hord warian, Rä. 32, 21 : 88, 22. of material valuable for its properties Sege eallum mannum ꝥ sóna swá hí geopeniað míne byrgene, ꝥ hí magon ðǽr findan swá deórwurðne hord ( the miracle-working remains of St.

(adj.)
Entry preview:

. :-- For þǽm hé ne úþe þæt ǽnig má folca for his þingum forwurde þonne hé self mid his ágenre þeóde, Ors. 2, 5; S. 80, 33. Ge londum ge on má ðára þinga ðe heó on forhaldne wéran, C. D. v. 140, 15.

hwá

Entry preview:

L. 5, 41. where eal qualifies the indefinite form.

ge-cýþan

(v.)
Entry preview:

Him gecýðde cyning ælmihtig wundor for weorodum. El. 866. (l b) with preposition marking the object affected by the action :-- Him Crist fore woruldlicra má wundra gecýðde, Gú. 374.

Linked entry: cýþan

a-streccan

(v.)
Grammar
a-streccan, ic -strecce, ðú -strecest, he -strecþ ; p. -streahte, -strehte ; impert. -strece ; pp. -streaht, -streht; v. a.

To stretch outto extendprostratelay lowto prostrate oneselfbow downextendereexpandereprosternerese prosternereadorare

Entry preview:

To stretch out, to extend, prostrate, or lay low, to prostrate oneself, bow down; extendere, expandere, prosternere, se prosternere, adorare Ðe leas he astrecce his hand ne forte mittat manum suam, Gen. 3, 22 : 22, 12.

Linked entries: a-streahte astreht

CEALD

(adj.)
Grammar
CEALD, cald; ra; ost; adj.[ceald = cald, q. v.]

Cool, COLDfrigidus, gelidus

Entry preview:

Forst se biþ fyrnum ceald frost which is intensely cold, Cd. 38; Th. 50, 16; Gen. 809. Ðú ðæm wætere wǽtum and cealdum foldan fæste gesettest thou firmly settest the earth to the water wet and cold, Bt. Met.

Linked entries: cald cyld

hettend

(n.)
Grammar
hettend, hetend, es; m

An enemy

Entry preview:

An enemy Hettend lǽddon út mid ǽhtum abrahames mæg the enemy led forth Abraham's kinsman with his possessions. Cd. 94; Th. 121, 17; Gen. 2011: 154; Th. 191, 4; Exod. 209: Chr. 937; Erl. 12, 10; Æðelst. 10: Andr. Kmbl. 61; An. 31. Hetend, Elen.

orgel-líce

(adv.)
Grammar
orgel-líce, adv.
Entry preview:

He forþ, stæpþ wel orglíce swylce hwyle cyng of his giftbúre stæppe geglenged, Anglia viii. 298, 34

Linked entry: orhlíce

réwet

(n.)
Grammar
réwet, réwett, es; m. n. (?)
Entry preview:

Hwílon ic dó, ac seldon, forðan micel réwyt mé ys tó sǽ quia magnum navigium mihi est ad mare, Coll. Monast. Th. 24, 3. On réwette swincende laborantes in remigando, Mk. Skt. 6, 48. Hí wǽron on réwute, Homl. Th. i. 162, 10.

ge-recednys

(n.)
Grammar
ge-recednys, -recednes, -recenes, -nyss, e; f.
Entry preview:

To mǽgwlite andgytes and gástlícra gerecenessa ic to ætýcte ad formam sensus et interpretationis eorum superadjeci, Bd. 5, 23; S. 647, 35.

Geóla

(n.)
Grammar
Geóla, Iúla, an; m. [geól Yule]
Entry preview:

Se mónaþ is nemned on Leden Decembris, and on úre geþeóde se ǽrra geóla, forðan ða mónþas twegen syndon nemde ánum naman, óðer se ǽrra geóla [December], óðer se æftera mensis [Januarius] hic vocatur Latine December, nostra vero lingua prior Geola, quoniam

gum-cynn

(n.)
Grammar
gum-cynn, es; n.

Mankind, men, a race, nationhumanum genus, gens, natio

Entry preview:

Swá hwylc mægþa ðone magan cende æfter gumcynnum whatever matron brought forth this son amongst men, Beo. Th. 1892; B. 944. We synt gumcynnes Geáta leóde we are of the race of the Gauts' people, 525; B. 260

gor

(n.)
Grammar
gor, es; n.
Entry preview:

Dung, dirt; fimus, lutum, coenum Ðæs cealfes flǽsc, and fell, and gor ðú bærnst úte bútan fyrdwícon carnes vituli, et corium, et fimum combures foris extra castra, Ex. 29, 14.

Linked entries: gyr gyru

Grécas

(n.)
Grammar
Grécas, Greácas; gen. a; dat. um; pl. m.
Entry preview:

Ðá fóron hí on Greácas then they went against the Greeks, Ors. 5, 12; Bos. 110, 38. Greáca land land of the Greeks, 5, 11; Bos. 109, 28

Athéniense

(n.)
Grammar
Athéniense, pl.

The Athenians

Entry preview:

Latin forms are also used: -- Pelopensium and Athéniensium, Gréca þeóda him betweónum winnende wǽron Peloponnensium Atheniensiumque bellum commissum est, l, 13; S. 56, 7. Wið þǽm Athénienses, 2, 7; S. 90, II. Wið Athénienses, 2, 5; S. 78, 21.

brýd-búr

Entry preview:

Ðǽre forman brýdniht, þá hí twá wǽron on ðǽm brýdbúre, Shrn. 49, 3. On þǽre nyhte þá heó wæs ingelǽded on þone brýdbúr, 149, 22. Gibloetsa, Drihten, brýdbúre ( thalamum ) ðis, Rtl. 110, 38.