Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wíf-feax

(n.)
Grammar
wíf-feax, es; n.

A woman's hair

Entry preview:

A woman's hair Wíffex cesaries, Wrt. Voc. i. 282, 43: ii. 16, 46

wíf-cyþ

(n.)
Grammar
wíf-cyþ, wíf-cyþþ, e; f.

A visit to a womanfamiliarity with a woman

Entry preview:

A visit to a woman, familiarity with a woman Ðá geáscode hé ðone cyning on wífcyþþe (-cyððan. v. l. ), Chr. 755 ; Erl. 48, 29

wíf-cild

(n.)
Grammar
wíf-cild, es; n.

A female child

Entry preview:

A female child For wǽpnedbearne sceolde cennende wíf hí áhabban fram Godes húse ingange ðreó and ðrittig daga, and for wífcilde ( femina ) syx and syxtig daga, Bd. 1. 27 ; S. 493, 16

wíf-myne

(n.)
Grammar
wíf-myne, es; m.

Love for a woman

Entry preview:

Love for a woman Drihten wearð Faraone yrre for wífmyne ( love for Sarah ), Cd. Th. 111, 25; Gen. 1861. Cf. wíf-lufu

Linked entry: myne

wíg-bed

(n.)
Grammar
wíg-bed, wí-bed, wió-bed, -bud, wié-bed, weó-bed, -bud, weófod (-ed, -ud), wéfod, es, also -beddes; n. (generally, but se weóbud, Past. 33; Swt. 217, 21, and pl. wíbedas, Bd. 5, 20; S. 641, 42)

An altar

Entry preview:

An altar [from wíg (wíh) and beód; some forms, e.g. wígbeddes, weóbedd, suggest that the word was thought to be derived from bed] Weófod altar vel ara, Wrt. Voc. i. 26, 51. Hé scolde ðone Godes alter habban uppan áholodne, ðæt hé meahte on healdan ða

wíf-þegen

(n.)
Grammar
wíf-þegen, es; m.

A panderleno,

Entry preview:

A pander; leno,Wrt. Voc. i. 66, 31 : 284, 14: ii. 51, 63

wíf-þing

(n.)
Grammar
wíf-þing, pl. n.

Matters connected with womenmarriageintercourse

Entry preview:

Matters connected with women, marriage, intercourse Tó wífþingum foxes tægles se ýtemæsta dǽl on earm áhangen; ðú gelýfest ðæt ðis sý tó wífþingum on bysmær ( irritamentum ad coitum ) gedón, Lchdm. i. 340, 22 ; 368, 16. Wífþing, gifta, hǽmed hymeneos

wíg-bora

(n.)
Grammar
wíg-bora, an; m.

A belligerent

Entry preview:

A belligerent Wígbora belliger, Ælfc. Gr. 8; Zup. 27, 16

Linked entries: wíc-bora wió-bora

wíg-hús

(n.)
Grammar
wíg-hús, es; n. (in Wrt. Voc. i. 36, 41 it is masc.)

A war-housea towerfortification

Entry preview:

A war-house, a tower, fortification Ðis wíghús haec arx Ælfc. Gr. 9, 75; Zup. 73, 14: 3 ; Zup. 7, 9. Se híhsta wíghús arx Wrt. Voc. i. 36, 41. Wíghús propugnaculum Hpt. Gl. 499, 61. On ǽlcurn ylpe wæs án wíghús getimbrod, and on ǽlcum wíghúse wǽron þrittig

wíg-bora

(n.)
Grammar
wíg-bora, an; m.

An image-bearer

Entry preview:

An image-bearer Wícbora (wióbora, Anglia xiii. 35, 214) signifer Hpt. Gl. 495, 71

wíg-bord

(n.)
Grammar
wíg-bord, es; n.

A shield

Entry preview:

A shield He héht him gewyrcean eallírenne wíg-bord; wisse he gearwe, ðæt him holtwudu helpan ne meahte, lind wið líge, Beo. Th. 4667; B. 2339. Wígbord scinon, Cd. Th. 207, 14; Exod. 466

wig-getawa

(n.)
Grammar
wig-getawa, (-e); pl. f.

War-equipments

Entry preview:

War-equipments On wíggetawum, Beo. Th. 741; B. 368

wíg-gild

(n.)
Grammar
wíg-gild, (wíh-), es; n.

An idol

Entry preview:

An idol Hié onhnigon tó ðani herige, hǽðne þeóde wurðedon wíhgyld, Cd. Th. 227, 5; Dan. 182. Cf. deófol-gild

Linked entry: wíh-gyld

wíg-fruma

(n.)
Grammar
wíg-fruma, an; m.

A leader in wara chieftain

Entry preview:

A leader in war, a chieftain Wígfruma ( Hroth-gar ), Beo. Th. 1332; B. 664. Æfter wígfrumian after the chieftain's death 4514; B. 2261

wíg-gár

(n.)
Grammar
wíg-gár, es; m.

A lance

Entry preview:

A lance Wígár lancea, wegures (wīgáres?) gewrið amentum Wrt. Voc. i. 35, 46 - 47. Cf. wíg-spere

Linked entries: wegures wí-gár

wíg-haga

(n.)
Grammar
wíg-haga, an; m.

A phalanx

Entry preview:

A phalanx Hé mid bordum hét wyrcan ðone wíhagan, and ðæt werod healdan fæste wið feóndum. Byrht. Th. 134, 50 ; By. 102

wíg-hép

(n.)
Grammar
wíg-hép, es; m.

A war-troopa band of warriors

Entry preview:

A war-troop, a band of warriors Is mín fletwerod, . wígheáp gewanod, Beo. Th. 958; B. 477

wíg-cirm

(n.)
Grammar
wíg-cirm, es; m.

The din of battle

Entry preview:

The din of battle Ðǽr wæs wígcyrm micel, hlúd hilde swég. Cd. Th. 120, 6 ; Gen. 1990

wíg-cræftig

(adj.)
Grammar
wíg-cræftig, adj.

Strong in war

Entry preview:

Strong in war Hé done gúðwine ( a sword ) gódne tealde, wígcræftigne, Beo. Th. 3626; B. 1811

wíg-steall

(n.)
Grammar
wíg-steall, es; n.

A defensive positiona bulwarkbastiondefence

Entry preview:

A defensive position, a bulwark, bastion, defence Wígsteal propugnaculum Hpt. Gl. 487, 17: 530, 3. Hé lǽteþ inwitflán brecan ðone burgweal, ðe him bebeád Meotud ðæt hé ðæt wígsteal wergan scealde. Exon. Th. 315, 30; Mod. 39. Hé wígsteall séceþ, heolstre