Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-stitian

(v.)
Grammar
ge-stitian, p. ode; pp. od
Entry preview:

To dispose, order; dispōnĕre Ða he gestitode to Abrahame quod dispŏsuit ad Abraham, Ps. Spl. C. 104, 8: Ps. Spl. T. 102, 12

sengan

(v.)
Grammar
sengan, p. de; p. ed
Entry preview:

To singe, scorch Gýme eác swán ðæt æfter sticunge his slyhtswýn wel behweorfe, sæncge, L. R. S. 6 ; Th. i. 436, 16

searu-wrenc

(n.)
Grammar
searu-wrenc, es; m.
Entry preview:

A crafty trick, treacherous device hié biddende wæs ðæt hié mid sume searawrence from Xerse áwende, Ors. 2, 5; Swt. 82, 21

Linked entry: siru-wrenc

scip-gefére

(n.)
Grammar
scip-gefére, (?), es; n.
Entry preview:

A going by ship, navigation, sailing on his scipgefére hwearf eft tó Cent rediit Cantiam navigio, Bd. 2, 20; S. 521, 41

un-menged

(adj.)
Grammar
un-menged, adj.

Unmixed

Entry preview:

( Adam ) of ðære eorðan selfre unmængedre gesceapen wæs, Anglia xi. 1, 9

Linked entry: un-gemenged

un-níþing

(n.)
Grammar
un-níþing, es; m.

Not a rascalan honest man

Entry preview:

Not a rascal, an honest man He beád ðæt ǽlc man ðe wǽre unníðing sceolde cuman tó him, Chr. 1087; Erl. 226, 2

Linked entry: níþing

wan-scrýd

(adj.)
Grammar
wan-scrýd, wan-scrýdd; adj.
Entry preview:

Imperfectly clothed, ill-clad wæs swíðegeswǽs eallum swincendum, and on mislicum yrmðum mannum geheólp, wǽdligum and wanscrýddum. Homl. Th. ii. 500, 17

á-hrǽcan

(v.)
Entry preview:

to clear out, spit out Sele ꝥ geagl tó swillanne ꝥ þý sél mæge ꝥ yfel út áhrǽcean, Lch, ii. 24, 13

Linked entry: hrǽcan

be-feón

(v.)
Grammar
be-feón, pp. -feód

To deprive of propertyto confiscate

Entry preview:

To deprive of property (feoh), to confiscate Ꝥ wǽre benǽmed, befeód (-fiód, Hpt. Gl. 480, 53) infiscaretur, i. fraudaretur, An. Ox. 3157

Linked entry: ge-feón

be-cwelan

(v.)
Grammar
be-cwelan, p. -cwael

To die

Entry preview:

To die Hit becwæð and becwæl sé þe hit áhte he that owned it bequeathed it and died, Ll. Th. i. 184, 1

Linked entry: cwelan

be-lǽwend

(n.)
Grammar
be-lǽwend, es; m.
Entry preview:

A betrayer Sý Iudas geféra, Crístes be-lǽwendes, C. D. iii. 350, 17. Þurh þone Iudas, Crístes belǽwend, H. R. 15, 6

á-wannian

(v.)

to become livid

Entry preview:

Add:to become livid: gedyde ꝥ eall his andwlita áwannode (wearð áwannod, v. l.) totum illius vultum lividum reddidit, Gr, D. 20, 32

Linked entry: wannian

for-belgan

(v.)
Grammar
for-belgan, p. bealg(-h), reflex.

To get angry

Entry preview:

To get angry, get in a rage Forbealh hine for þon þe ꝥ hrýþer him þúhte on wédenheorte, Bl. H. 199, 10

Linked entry: belgan

for-mengan

Entry preview:

mæg hine formengan tó ðǽm écum mid his willan aeternis se conjungere per desiderium valet, Past. 395, 4. For 'Past. ... Lye' substitute

ge-flog

(n.)
Grammar
ge-flog, es; n.
Entry preview:

Infectious disease Ꝥ nǽfre for gefloge feorh gesealde, syþðan him mon mægðan tó mete gegyrede, Lch. iii. 34, 9. Cf. on-flyge

Linked entry: -flog

hláf-gebrece

(n.)
Grammar
hláf-gebrece, es; n.
Entry preview:

A fragment of bread his cristallum cynnum sendeð swylc swá hláfgebrece mittit crystallum suum sicut frusta panis, Ps. Th. 147, 6. Substitute:

máþum-fæt

Entry preview:

bereáfode Godes templ and fela goldhordasforð mid him gelæhte, and ðá hálgan máðmfatu and ꝥ mǽre weófod, Hml. S. 25, 12. Add

níþig

(adj.)
Grammar
níþig, adj.
Entry preview:

Næs ofermód ne níþig . . . Þá níðigan and þá æfstigan (given in note to preceding)

on-hnígan

Entry preview:

Add tó manna fótum onhnáh (-hnág, v. l. ), Hml. A. 151, 9. Nis gedafenlic ꝥ þú tó mínum fótum onhníge, 156, 124

sáwel-leás

Entry preview:

Add eóde him tó þæs forðfarenan mannes húse tó þǽre stówe þǽr se sáwulleása líchama ( corpus exanime) læg, Gr. D. 84, 33