Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

nyt

(n.)
Grammar
nyt, nytt, e; f.

useadvantageprofitofficeduty

Entry preview:

Nebb biþ hyre æt nytte it has a face for use, 416, 23; Rä. 35, 3. Tó nyttum ad pensas, Wrt. ii. 4, 40 : ad expensas, 7, 30 : ad penses, 99, 23. office, duty Ðegn nytte beheóld, se ðe on handa bær hroden ealowǽge, Beo. Th. 993; B.494 : 6228; B. 3118

Linked entries: notu un-nyt

racent-teáh

(n.)
Grammar
racent-teáh, gen. -teáge ; f.
Entry preview:

For ðam hé oft mid racenteágum (racontégum, Rush.) gebunden tóslát ða raceteága (racontége, Rush.), Mk. Skt. 5. 3-4. Gebundenne on heardum raceteágum vinctum catenis, Jud. 16, 21

Linked entry: raceteáh

ge-lustfullian

(v.)
Grammar
ge-lustfullian, p. ode; pp. od.

To be delighted, be pleased, rejoicedelectāri, lætāriTo delight, pleasedelectāre, jŭvāre

Entry preview:

For ðysum gelustfullod is heorte mín propter hoc lætātum est cor meum, 15, 9. Ðe gelustfullaþ on yfelum lustum that delights in evil pleasures, Homl. Th. i. 496, 13. v. trans. To delight, please; delectāre, jŭvāre Me gelustfullaþ jŭvat me, Ælfc.

sige-leás

(adj.)
Grammar
sige-leás, adj.
Entry preview:

without victory, unsuccessful in conflict, defeated Engle nú lange [wǽron] eal sigeleáse the English now for a long time have been deserted by victory, Wulfst. 162, 15. Hý sigeleáse (defeated) ðone grénan wong ofgiefan sceoldan, Exon.

þende

(adj.; con.)
Grammar
þende, conj.
Entry preview:

a mistake for þeódne ), Germ. 403, 35

þrowere

(n.)
Grammar
þrowere, es; m.

a sufferera sufferer for religiona martyr

Entry preview:

a sufferer Gif mann bið ákenned on .x. nihta ealdne mónan se bið þrowere, Lchdm. iii. 156, 27, Similar entries v. lícþrowere. a sufferer for religion, a martyr Ðe fruma ðrowere protomartyr, Rtl. 197, 9. Ðroweres ðínes martyris tui, 75, 41.

un-rótsian

(v.)
Grammar
un-rótsian, p. ode.

to be sadto be sorrowfulto make sad or sorrowful

Entry preview:

Ðæt gehwá for his synnum unrótsige mid sóðre dǽdbóte, Homl. Th. ii. 220, 20. Ðú lǽrdest ðæt wé ne unrótsodon, þeáh úre spéda wanodon, Shrn. 167, 12. Hé ongann unrótsian coepit contristari, Mt. Kmbl. 26, 37.

un-gleáwlíce

(adv.)
Grammar
un-gleáwlíce, adv.

Without understandingwithout sagacityunwiselyimprudently

Entry preview:

Gif hé ðære styringe ne wiðstent, ðonne gescient hé ða gódan weorc ðe hé oft ǽr on stillum móde ðurhteáh, and suá ungleáulíce for ðæm scyfe ðære styringe suíðe hrædlíce tówierpð ða gódan weorc ðe hé longe ǽr foreðonclíce timbrede qui, dum perturbationi

yfel-dǽde

(n.; adj.)
Grammar
yfel-dǽde, adj.: yfel-dǽda, an; m.
Entry preview:

Mǽden wyrst swelt, for ðí yfeldǽda ( malefica ) and wyrtgælstre, Lchdm. iii. 186, 11. Ðæra manna naman ðe wǽron entas and yfeldǽde, Homl. Th. i. 22, 31

æt-feallan

Entry preview:

S. 12, 85 : Wlfst. 142, 6. to befall, come upon Hé bið ácólod and for þon ælfilð him wæterbolla, Lch. ii. 206, ll. Cf. oþ-fellan

á-lynian

(v.)
Grammar
á-lynian, -lynnan.
Entry preview:

Hí þæs þeófes fót áhlinode ( solvit ) of þám hege þe hé ǽr fæste on clifode, Gr. D. 25, 10. Hí ðæs scræfes locstán út álynedon, Hml. S. 23, 426. Áhlinnað ł áhebbað gatu attollite portas, Ps. L. 23, 9.

be-lǽfan

(v.)
Entry preview:

To remain [for intrans. use in later English v. N. E. D. s. v. bielieve] Án of him ne beláf (-lǽfde, MS. C), Ps. Spl. 105, II. Hé hét t

ele-fæt

Entry preview:

Gé sceolan habban þreó ampullan gearuwe tó þám þrým elum, for ðan ðe wé ne durran dón hí tógædere on ánum elefate, Ll. Th. ii. 390, 8. Ampellan oððe elefæt legithum, Wrt. Voc. ii. 52, 76.

eorl-dóm

Entry preview:

His fæder wæs geboren on Norðfolce, and se kyngc geaf for þí his suna þǽr þone eorldóm and Súðfolc eác (þone eorldóm on Norðfolc and Súðfolc, v. l.), 1075; P. 210, 33. Add

ge-blissian

(v.)
Entry preview:

Heó férde hál tó hire fæder and hine geblyssode . . . and ealle for hire hǽle blyssodon, Hml. S. 7, 280. Geblisgende letificantes, Ps. Rdr. 18, 9

ge-witleást

Entry preview:

Þæs cáseres ( Domitian ), witan hine ofslógon for his wælhreównysse and his gewittleáste, Ælfc. T. Grn. 16, 26. Hwílon God gewítnaþ ðæs mannes gewitleáste, Hml.

Linked entry: wit-leást

grǽg-hama

Entry preview:

The verb þeótan (q.v.) and the noun geþot are the words used for the howl of the wolf, while gellan (q.v.) is used of the scream of a bird. As the epithet grǽg is applied to the mew, grǽghama might be a mew or gull.

hrǽcan

(v.)
Entry preview:

Gif heora ǽnegum for unhǽle hráca of breóste derige, hrǽce bæftan him ( post dorsum flegma proiciat ), and þæt fortrede, Chrd. 23, 8. <b>I a.</b> with dat. of what is expectorated :--- trans.

incer

Entry preview:

. ¶ plural and dual forms used of the same persons :-- Ic geseó þæt eówer mód is áwend, for ðan ðe gé eówre spéda þearfum dǽldon: gáð nú tó wuda, and heáwað incre byrðene gyrda ... Bicgað eów landáre ...

sprǽc-hús

Entry preview:

docerent, discipuli audirent magistros docentes, Migne] Bútan spǽchúses (auditorii, printed adiutorii) stówe; seó fram þám swýþust ys geteald þám naman, ꝥ þár tó gehlystende sí hwæt fram beódende sí háten, Angl. xiii. 432, 965. a place in a monastery for