Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wiþer-corenness

(n.)
Grammar
wiþer-corenness, e; f.

Reprobateness

Entry preview:

Reprobateness Swá fela manna gebúgaþ tó geleáfan on ðissere andwerdan gelaðunge, ðæt sume eft út berstaþ ðurh wiðercorennysse and leahtrum heora ðwyran lífes, Homl. Th. ii. 290, 19

weorold-ege

(n.)
Grammar
weorold-ege, es; m.
Entry preview:

Worldly fear, fear of the world sculan Godes ege habban on gemynde and ne eargian for woruldege ealles tó swýðe, L. I. P. 6; Th. ii. 310, 20

Linked entry: ege

á-birgan

Entry preview:

ábyrgde ðá forbodenan fictreówes blǽda, Sal. K. 182, 34

Linked entry: a-byrgan

ang-sum

(adj.)
Entry preview:

þæne ancsuman weg geceósað, be þǽm se Hǽlend cwyð, 'Ancsum and neara is se weg þe tó lífe lǽt,' R. Ben. 20, 9. Add

cocer

(n.)
Grammar
cocer, a quiver.
Entry preview:

fyllaþ heora coceras mid flánum, Ps. Th. 10, 2. Add

derung

Entry preview:

Swilce nǽfre náne derunge (-inge, v. l., laesionem) his líchaman ne þolode, Gr. D. 82, 33. Swylce hit fleónde wǽre þæs Godes weres deringe ( laesionem ), 214, 1. Add

eáster-fæsten

Entry preview:

Add: Ercenbriht . . . ǽrost Engliscra ciningagesette Eástorfeasten (Eásterfæsten, v. l. ) (cf. bebeád þæt feówertiglice fæsten ǽr Eástrum, Bd. 3, 8; Sch. 219, 20), Chr. 639; P. 27, 19

for-mogian

(v.)
Grammar
for-mogian, p. ode

To decay

Entry preview:

To decay Sume cwǽdon ꝥ se líchama þe ǽne bið formogod and tó dúste gewend and wíde tósáwon, ꝥ nǽfre eft tógædre ne cóme, Hml. S. 23, 375

Linked entry: mogian

ge-hogod

(adj.)
Grammar
ge-hogod, adj.
Entry preview:

Ic ymb sáwle eom forht, Hy. 4, 62. Cf. ge-hugod

ge-smyltan

Entry preview:

Add: to calm Þeós wyrt áwendeþ hagoles hreóhnysse, and gyf þú on scyp áhéhst, tó þám wundorlic heó is, ꝥ heó ǽlce hreóhnysse gesmylteþ, Lch. i. 308, 17

ge-drehtness

(n.)
Grammar
ge-drehtness, e; f.
Entry preview:

Affliction, contrition on swá micelre þrǽstnesse (gedrehtnessum, v. l.) and forhæfednesse módes and líchaman áheardode in tanta mentis et corporis coniritione duravit, Bd. 5, 12; Sch. 615, 3

Linked entry: -drehtness

ge-fleógan

Entry preview:

His gást sceolde gefleógan tó heofena heáhnysse, Shrn. 112, ii. Se earn on ðám ófre gesæt, mid fisce geflogen, þone ðǽrrihte geféng, Hml. Th. ii. 140, 3. Add

hrif-wund

Entry preview:

For passage substitute Gyf mon rifwund (on hrife wund, gewundod v. ll.) bið . . . gif ðurhwund bið si quis in ilibus uulneretur . . . si transforatus sit, Ll. Lbmn. 82, 23

missenlíce

(adv.)
Entry preview:

gumena cynnes manige missenlíce (under various conditions ? ) men of deáðe áwehte, An. 583. Add

of-hyrian

(v.)
Entry preview:

to imitate Ic seó in þám forðgelǽddan wætere of þám stáne ꝥ ofhyrede (on-, v. l.) Móysen in aqua ex petra producta Moysen video, Gr. D. 120, 14

Linked entry: hyrian

on-setl

(n.)
Grammar
on-setl, es; n.
Entry preview:

Cf. setl; þæt hors mid his onsetle him sylfum tô æ̂hte æ̂r gehâlgode equum juri suo sedendo dedicaverat Gr. D. 183, 16. Cf. on-sǽte

on-þweán

Entry preview:

Wearð þǽr forðféred sumes earmes wífes ceorl. . . hine þwógon (onþwógon, v. l.) and mid hrægle gegyredon (quem ex more lotum et vestimentis indtitum), Gr. D. 215, 19. Add

weorold-hremming

(n.)
Grammar
weorold-hremming, e; f.
Entry preview:

Hindrance caused by viordly affairs Geríst ꝥ þá þe God habbad tó yrfewerdnysse, ꝥ hig hogion ꝥ Gode þeówian bútan woroldhremminge (absque ullo impedimenta seíuli ), Chrd. 75, 35

Linked entry: hremming

wróht-bora

Grammar
wróht-bora, <b>. I.</b>
Entry preview:

mid þý geweorðe úre wrégend and wróhtbora (-bera, v.l. accusalor) beforan þám dóme pæs écan déman, Gr. D. 221, 13. Wróhtborena excussorum, Ps. Rdr. 126, 4. Add

rów

(adj.)
Grammar
rów, adj.

Quiet, calm, mild

Entry preview:

Quiet, calm, mild Se cleweþa (itch ) biþ suíðe rów, and ðeáhhwæðere gif him mon tó longe fylgþ, wundaþ and sió wund sáraþ, Past. 11, 6; Swt. 71, 19