til-módig
Entry preview:
Noble-minded Se eádga ( Abraham ) Drihtnes noman weorðade, tilmódig eorl tiber onsægde, Cd. Th. 113, 14; Gen. 1887.
á-merian
Entry preview:
Hine sylfne symle ámeriende se semper examinans, Gr. D. 107, 14. Beón ámerede and geclǽnsode of synnum, Wlfst. 95, 22. Ámerode, 96, 6. Womma gehwylces geclǽnsod, ámered, El. 1312. Mánes ámerede, Ph. 633. Add
Linked entry: merian
ceaf
Entry preview:
Sé ðe getimbrað ofer ðám grundwealle treówa, oþþe streáw, oððe ceaf (ligna, foenum, stipulam) . . . Ðurh ðám streáwe and ðám ceafe sind getácnode leóhtlice synna, ii. 590, 9-14: 322, 19.
dæg-réd
Entry preview:
Gongað þá .vii. steorran on dægered on setl, Shrn. 146, 8. Se cocc hlúdor singð on úhtan ðonne on dægred, Past. 461, 2. On dægred siþþan hit frumlýhte, Bl. H. 207, 35. On þæt dægred sylf, Jud. 204
eaxel
Entry preview:
Hine þonne ofer eaxle besihð se déma tó þám forwyrhtum, Wlfst. 256, 8. Eaxla humeri, Wrt. Voc. i. 64, 67: 283, 5. Eahslum scapulis, Bl. Gl. Add
efnan
Entry preview:
.), efne tó eorðan (lay flat on the ground ) ealdne ceorl; sóna þæt onfindeð, sé þe mec féhð ongeán, þæt hé hrycge sceal hrúsan sécan, Rä. 28, 8. [v. N. E. D. even; vb. 2. Cf. O. H.
for-grípan
To seize ⬩ To destroy
Entry preview:
Ealle hí se stranga deáð forgrípeð and nymð, Guth. 78, 15. Genom ł forgráp appraehendit, Lk. L. 5, 26. Hé wæs mid hrædlice deáðe forgripen morte immatura praereptus est, Bd. 4, 23; Sch. 472, 5. with dat. To destroy, B. 2353: Gen. 1275 (v. Dict.)
for-legen
adulterous
Entry preview:
Eallswá scyldig byð geteald se forlegena cniht swá ꝥ forlegene mǽden, Hml. A. 20, 152. For mé earmlicre forlegenre, Hml. S. 23 b, 598.
ge-derian
Entry preview:
Sé ðe heom gederige mid worde oððe weorce, Ll. Th. ii. 240, 6. Gif hit gewierðe ꝥ man gehádedum oþþe ælþeódigum gederode (-ede, v.l.), i. 192, 18. Nán mon ne mæg þám gesceádwísan móde gederian, Bt. 16, 2; F. 52, 17
ge-egesian
Entry preview:
Se wéna ðára tóweardena yfela hié geegesige cum suspecta mala contristant, Past. 395, 2. Ðæt wé úre hiéremenn suá geárige suá wé hié eft geegesian (-egsian, v. l.) mæge ut praelatus subditorum vitam stringere sub disciplinae vinculo possit, 119, 5.
god-sibb
Entry preview:
Add: One who has become spiritually related to another (a baptized child or its parents) by acting as sponsor at baptism Hine (Malcolm ) slóh Moræl; sé wæs Melcolmes cynges godsib, Chr. 1093; P. 228, 9. Nán man on his godsibbe ne wífige (cf.
gnagan
Entry preview:
Sceal se hund bán gnagan, Lch. ii. 48, 12. Gnægen conrosus, Wrt. Voc. ii. 24, 35. Gnagene (gragene, MS.) roderentur (leonum rictibus ), An. Ox. 2, 224
Gota
Entry preview:
Hú se Gota geneádod ágeaf Furtunate þá cnapan, 79, 8. Wisle lond, and be-eástan þǽm sint Datia, þá þe iú wǽron Gotan, Ors. 1, 1; S. 16, 18. Hú Bonefatius þám Gotan gefyllde þá flaxan.
hæfenleást
Entry preview:
Gif þú mihtest myltsian, and noldest, gebringe þé se Hǽlend tó hyre hafealeáste, Hml. S. 3, 187. Ðǽr wana þurh þǽre stówe hæfenleáste sý ubi necessiias loci eæposcit, R. Ben. 65, 6
middeweard
Entry preview:
Middeweard se spaca bið ǽgðrum (ende) emnneáh, Bt. 39, 7 ; F. 222, 8. On middeweardum hire ríce hió getimbrede Babylonia, Ors. 2, 1; S. 62, 14: 2, 4; S. 74, 11. On þá lytlan dúne middeweardre, C. D. ii. 249, 31.
mynster
Entry preview:
Wæs se abbud gehádod tó þǽm mynstre þe Eádgár cyning mid munecum gesette, Lch. iii. 438, 26. Þes þeáw lange on Angelcynnes mynsterum forþweard wæs, 434, 20. Hé began georne mynstera wíde geond his cyneríce tó rihtlǽcynne, 440, l.
wærc
Entry preview:
.) ; for ðan se wræc (wærc, v.l. ) bid miceles cwelmes ǽlcum þára þe hé tó cymeð ; for ðan hine sóna ne lysteð metes ne drinces . . . ne ðǽr ne bið ǽnig wuldor mid him, þæt hé fore wynsumige, þeáh him syndon ealle wuldordreámas tó gelǽdde, Verc.
cniht
Entry preview:
Gif cniht ǽpen bréde, gilde se hláford án pund. Cht. Th. 612, 23: 28: 32. ( The guild in this case was 'þegna gild. ')
æfter-gengness
posterity ⬩ succession in an office ⬩ inferiority of position, occupation of the lowest place
Entry preview:
Th. ii. 206, 10. succession in an office For ðǽre gewissan æftergencgnysse (-gegencgednysse, v. 1.) ðæt is ðæt se sunu sceolde symle fón tó ðám háde æfter his fæder geendunge, Hml. S. 10, 219.
Linked entries: -gengness æfter-gegengedness
gǽlsa
lust
Entry preview:
Se clǽna cniht hæfde oferswíðod woruldlice gǽlsan, Hml. S. 4, 58: Hml. Th. ii. 70, 24