Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

floterian

(v.)
Grammar
floterian, flotorian; p. ode; pp. od

To FLUTTERbe disquieted or troubledbe carried by the wavesfluctuārefluctibus ferri

Entry preview:

To FLUTTER, be disquieted or troubled, be carried by the waves; fluctuāre, fluctibus ferri Ðín heorte floteraþ on gýtsunge thy heart flutters or is disquieted with covetousness; cor tuum fluctuat avārĭtia, Homl. Th. ii. 392, 28.

for-dwínan

(v.)
Grammar
for-dwínan, he -dwíneþ, -dwínþ; p. -dwán, pl. -dwinon; pp. -dwinen

To dwindle awayvanishevānescĕre

Entry preview:

To dwindle away, vanish; evānescĕre Fordwíneþ heó sona it soon will dwindle away, Herb. 2, 2; Lchdm. i. 80, 17. Mannes ege hrædlíce fordwínþ awe of man quickly vanishes, Homl. Th. i. 592, 12.

gærsama

(n.)
Grammar
gærsama, gersuma, an; m.

Treasureŏpes

Entry preview:

Treasure; ŏpes He lét nyman of hire ealle ða betstan gærsaman he caused all the best treasures to be taken from her, Chr. 1035; Th. 292, 22, col. 2. Gif he ne sealde ðe máre gersuman if he had not given the greater treasures, Chr. 1047; Erl. 177, 7

mǽg-hand

(n.)
Grammar
mǽg-hand, a; f.

A relationkinsman

Entry preview:

A relation, kinsman Nis Eðelmóde énig méghondneór ðes cynnes ðanne Eádwald there is no nearer relative to Ethelmod in the family than Eadwald, Chart. Th. 466, 1. Wes hit becueden his bróðar suna and siððan néniggra méihanda má ðes cynnes, 465, 20.

mæsse-sang

(n.)
Grammar
mæsse-sang, es; m.

The service of the mass

Entry preview:

C. 14; Th. ii. 282, 17

ranclíce

(adv.)
Grammar
ranclíce, adv.
Entry preview:

showily (v. ranc, II) Ne eówer reáf ne beó ranclíce gemacod, L. Ælfc.

ge-cnedan

(v.)
Grammar
ge-cnedan, p. -cnæd, pl. -cnǽdon; pp. -cneden

To mixminglespreadkneaddepsere

Entry preview:

To mix, mingle, spread, knead; depsere Gecned nú hrædlíce þrí sestras smedeman depse nunc tres mensuras similaginis, Gen. 18, 6, Gecned hine mid meocle knead it with milk, Th. An. 119, 5. Óððæt sic gecnoeden all donec fermentaretur totum, Lk. Skt.

ge-delfan

(v.)
Grammar
ge-delfan, p. -dealf, pl. -dulfon; pp. dolfen

To digdelvefodereeffodere

Entry preview:

To dig, delve;fodere, effodere Wæs ðǽr sum hláw ðone men gedulfon there was a mound which men had dug, Guthl. 4; Gdwin. 26, 6. Ðé wearþ helle seáþ niðer gedolfen the pit of hell was dug beneath for thee, Exon. 71 b; Th. 267, 30; Jul. 423

ge-deorfan

(v.)
Grammar
ge-deorfan, p. -dearf, pl. -durfon; pp. -dorfen

To labour

Entry preview:

To labour Micel ic gedeorfe mullum laboro, Coll. Monast. Th. 20,25. In Ors. 4, 6; Bos. 86, 3, Heora scipa gedurfon L and C perhaps we should read gedufon sank, cf. 85, 38, gedeáf [gedráf], and Ors. 1, 7; Bos. 30, 24, Ðá gedufon hí ealle and adruncon

Linked entry: dorfen

ge-géman

(v.)
Grammar
ge-géman, p. de; pp. ed

To healcureamendtreat [as a patient]

Entry preview:

To heal, cure, amend, treat [as a patient] Ðæt hea gegéme all unhǽlo ut curarent omnem languorem, Mt. Kmbl. Lind. 10, 1 : Mk. Skt. Lind. 3, 2. Gegémde ł gehǽlde curavit, 6, 5. Gegéma corrigere, Mt. Kmbl. p. 1, 9. Gegémed, L. Æðelb. 62; Th. i. 18, 8

á-rétan

Grammar
á-rétan, Dele 'set right' (in last two passages á-rétan = to comfort),
Entry preview:

and add Hé hæfde his wíf mid him þe hine árétte, þeáh hé his bearna þolode, Hml. S. 30, 204. On þǽm sealme hé wæs cleopiende Drihtne, wilnode þæt hé hine árétte, Ps. Th. 27, arg. Be eallum þám þe gebrocode wǽron and eft árétte, 28, arg

deád-líce

(adv.)
Entry preview:

Þá beóð ádwealde þe wénað þæt se man scyle deádlíce swyltan ( die and have no life after death ), efne swá nýten, Wlfst. 5, 9

drǽfan

Entry preview:

Hér drǽfde Eádgár þá preóstas on Ceastre of Ealdan mynstre, Chr. 964; P. 116, 1. Ǽghwæþer óþerne út drǽfde, 887; P. 80, 29. Hér man drǽfde út Ælfgife, 1037; P. 161, 9. Æþelréd man drǽfde út of his earde, Wlfst. 160, 14. drǽfene pulsaturam, An.

eáþ-méde

(v.; part.)
Entry preview:

Th. 118, 75. Ic gebrenge þá heofonlican gód æt þám eáþmédum (-módum, S. 18, 11), Bt. 7, 3; F. 22, 3. Add

ge-gearwung

Entry preview:

Add: preparation Þá wæs se dæg parasceue, ꝥ is gegearwunge (-earwunge, v. l. ), Lk. 23, 54. doing, working. Cf. ge-gearwian; <b>VI, V</b> gegearwunga his ad operationem suam, Bl. Gl.

ge-breówan

(v.)
Entry preview:

to brew Genim alomalt mid ðý wætere, gebreów mid grýt cumb fulne ealað mid ðý wætere. Lch. iii. 28, 8. Ne bið ðǽr nǽnig ealo gebrowen, Ors. 1. 1; S. 20, 19. Ne dranc hé wínes drenc, ne nánes gemencgedes wǽtan ne gebrowenes, Hml. Th. i. 352, 7

Linked entry: breówan

ge-dreóhlíce

(adv.)
Grammar
ge-dreóhlíce, <b>ge-dreóglíce, ge-dreóhlíce </b> ; adv.
Entry preview:

Th. i. 418, 6. [ in a seemly manner, respectfully Hire leát Malcus swá dreóhlíce, Hml. A. 178, 311. ]

ge-eówan

Grammar
ge-eówan, ge-eówian.
Entry preview:

Ic, Ælfréd, eallum mínum witum þás (dómas) geeówde, Ll. Th. i. 58, 29. Geówige hé him þá stówe, Angl. xiii. 427, 895. Hwelce hí hié innan geeówigen Gode, Past. 273, 5.

hǽþenisc

Entry preview:

Gé sǽdon ꝥ eów selfum wǽre betere ꝥ gé eówerne crístendóm forléten and þǽm hǽðeniscan þeáwum fénge þe eówre ieldran ǽr beeódon, 6, 37; S. 296, 21. Add: —

rúnian

(v.)
Entry preview:

Þá rúniendan, 5, 30