wíte-þeów
In slavery as a consequence of crime
Entry preview:
In slavery as a consequence of crime Be wíteðeówes monnes slege. Gif wíteþeów Englisc mon hine forstalie, hó hine mon, L. In. 24; Th. i. 118, 6. Gif ðǽr hwylc wíteðeów man sý ðe hió geðeówede, hió gelýfð tó hyre bearnon ðæt hí hine willon lýhtan for
rím
Number
Entry preview:
Number Rím miclade monna mǽgþe geond middan-geard, Cd. Th. 75, 21; Gen. 1243. His dógora wæs rím áumen, 98, 6 ; Gen. 1626 Seofon geteled rímes 80, 30; Gen. 1336. Ic feówertig folce ðyssum wintra rímes wunade neáh forty years in number I dwelt near this
wearm
Warm
Entry preview:
Warm Swá swá ðæt cealde ǽrest onginð wlacian, ǽr hit ful wearm weorðe, swá eác ðæt wearm wlacaþ, ǽr hit eallunga ácealdige sicut a frigore per teporem transitur ad calorem, ita a calore per teporem reditur ad frigus, Past. 58; Swt. 447, 5. Wedercondel
weg-férende
Wayfaring ⬩ a wayfarer, traveller. ⬩ travelling, ⬩ going a way, passing by
Entry preview:
Wayfaring; used subst. a wayfarer, traveller. travelling, on a journey Gif ðú wǽre wegférende, and ðú becóme on þeófsceole, Bt. 14, 3; Fox 46, 25. Se wegférenda man, se ðe nimð ðone sméðan weg, ðe hine mislǽt, Homl. Th. i. 164, 7. Ánes wegférendes mannes
Linked entry: weg-férend
swicol
deceitful, false, treacherous, crafty ⬩ occasioning offence ⬩ subdolus ⬩ treacherous
Entry preview:
deceitful, false, treacherous, crafty Swicol fallax vel mendax, Wrt. Voc. i. 47, 50. of persons Næs heó swicol nánum ðæra ðe hyre tó ðohte she never deceived any one who trusted her, Lchdm. iii. 428, 34. Se swicola Herod . . . cýdde syððan his fácenfullan
Linked entry: sweocol
twelf-wintre
Twelve years old
Entry preview:
Twelve years old Úre Hǽlend ðá hé wæs twelfwintre, Past. 49; Swt. 385, 20: Lk. Skt. 2, 42. Tuoelfwintro duodennis, p. 4, 4. Heó wæs twelfwintre erat annorum duodecim, Mk. Skt. 5, 42. Se wæs xii-wintre cniht, Shrn. 118, 13. Hé hæfde áne dohtor neán twelfwintre
wíglere
A diviner ⬩ soothsayer ⬩ augur ⬩ sorcerer
Entry preview:
A diviner, soothsayer, augur, sorcerer Wíglere augur Wrt. Voc. i. 74, 37. Ðes and ðeós wiglere hic et haec augur Ælfc. Gr. 9, 22 ; Zup. 49, 2. Nú cwyð sum wíglere, ðæt wiccan oft secgaþ swá swá hit ágǽð mid ððum ðincge, Homl. Skt. i. 17, 108. On gellcnysse
Linked entry: weohlere
bæftan
behind, ⬩ ⬩ after
Entry preview:
Add: prep. local Hé hine scét bæftan his bæce Hml. S. 18, 336. Bæftan þǽre healle, 36, 97. Oft cymð sé bæftan ús þe ús forestæpð, Hml. Th. ii. 82, 17. marking inferiority Nis heora nán máre þonne óðer, ne nán lǽssa ðonne óðer; ne nán beforan óðrum ne
Linked entry: bæfta
bærnett
burning ⬩ cauterizing ⬩ a burn ⬩ burning heat ⬩ consuming by fire
Entry preview:
Add: burning, cauterizing. Similar entries v. bærnan Lǽce-dóm medicina, bærnet arsura vel ustulatio, Wrt. Voc. i. 74, 6. Mid bærnette gelácnian, Hml. Th. i. 472, 14. Hátum bærneytte torrido cauterio, An. Ox. 1983. Háligra gewrita lácnunga, and ámánsumunge
ESNE
A man of the servile class, a servant, retainer, man, youth ⬩ mercēnārius, servus, vir, jŭvĕnis
Entry preview:
A man of the servile class, a servant, retainer, man, youth; mercēnārius, servus, vir, jŭvĕnis. The esne was probably a poor freeman from whom a certain portion of labour could be demanded in consideration of his holdings, or a certain rene [gafol, q.
ge-writ
Something written ⬩ writing ⬩ scripture ⬩ inscription ⬩ a writing ⬩ letter ⬩ treatise ⬩ writ ⬩ charter ⬩ book
Entry preview:
Something written, writing, scripture, inscription, a writing, letter, treatise, writ, charter, book Óþ ðone first ðe hie wel cunnen Englisc gewrit arǽdan until such time as they can read English writing well, Past. pref. Swt. 7, 13, 17. Ne rǽdde gé
þys-líc
Such
Entry preview:
Such. Grammar þys-líc, used adjectivally, Grammar þys-líc, qualifying a noun Gif him þyslícu þearf gelumpe, Beo. Th. 5267; B. 2637. Wénst ðú ðæt ðé ánum þyllíc (þellecu, Cott. MS.) hwearfung and þillíc (þillícu, Cott. MS.) unrótnes on becumen, and nánum
a-ceorfan
To cut off ⬩ abscidere ⬩ succidere ⬩ concidere
Entry preview:
To cut off; abscidere, succidere, concidere Of his ansýne ealle ic aceorfe, ða ðe him feóndas syndon concidam inimicos ejus a facie ipsius. Ps. Th. 88, 20
a-hneápan
To pluck off ⬩ decarpere
Entry preview:
To pluck off; decarpere Heó of beáme a-hneóp wæstm biweredne she plucked from the tree the prohibited fruit, Exon. 45 a; Th. 153, 2; Gú. 819
Linked entry: hneápan
andetan
To confess ⬩ acknowledge ⬩ give thanks ⬩ praise ⬩ confiteri
Entry preview:
To confess, acknowledge, give thanks or praise; confiteri Ic ðé on folcum andete confitebor tibi in populis, Ps. Th. 56, 11: 98, 3: 104, 1: 135, 27
Linked entry: anddetan
aldor-mon
An elder-man ⬩ alderman ⬩ nobleman ⬩ chief ⬩ major natu ⬩ princeps
Entry preview:
An elder-man, alderman, nobleman, chief; major natu, princeps.Th. Diplm. A. D. 804-829; 459, 3: Chr. 851; Th. 120, 19, col. 1: Lk. Jun. 19, 2
a-weódian
To weed ⬩ root or rake up ⬩ to destroy ⬩ sarculare
Entry preview:
To weed, root or rake up, to destroy; sarculare Ðæt man aweódige unriht that one should root up injustice, L. C. S. 1 ; Th. i. 376, 7
Linked entry: a-wódian
ceáping
A buying, marketing ⬩ emptio
Entry preview:
A buying, marketing; emptio Ðæt nán ceáping ne sý Sunnan dagum that no marketing be on Sundays, L. Ath. i. 24; Th. i. 212, 15, note 31
ceder
The cedar ⬩ cedrus = κέδρος
Entry preview:
The cedar; cedrus = κέδρος God brycþ ða heán ceder on Libano confringet Dominus cedros Libani, Ps. Th. 28, 5. On eallum cedrum to all cedars, 148, 9
dæg-hluttre
Brightly as day ⬩ clare instar diei
Entry preview:
Brightly as day;clare instar diei Dýre Dryhtnes þegn dæghluttre scán the Lord's dear minister shone brightly as day, Exon. 42 b; Th. 143, 23; Gú. 665