Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

under-irnan

(v.)

to under-runrun beneathsuccurrere

Entry preview:

to under-run, run beneath underyrnþ ealle ða twelf tácna, Lchdm. iii. 248, 1. Ðonne seó sunne hí hæfð ealle underurnen, 246, 10. ¶ As a gloss of succurrere : -- Underiorn succurre, Rtl. 43, 17

á-masian

(v.)
Grammar
á-masian, p. ode
Entry preview:

Stent heortleás and earh, ámasod and ámarod, mihtleás, áfǽred pavor percutiet stupidis cunctorum corda querelis, Dóm. L. 125: Wlfst. 137, 23

Linked entry: masian

cemes

Entry preview:

Bútan his kemese and eác gelómlíce bútan his tunecan eft cyrde sine linea, crebro etiam sine tunica revertebatur, Gr. D. 68, 6

eáþ-médan

Grammar
eáþ-médan, (-ian).
Entry preview:

Þá ðeóde þe mid ús árisæn wolde eádmédigan, Hml. A. 126, 316

ge-lumpenlic

(adj.)
Grammar
ge-lumpenlic, adj.
Entry preview:

occasional, accidental Þá óðre bróðru tó cirican gewitene wéron fore sumum gelumpenlicum intingan, Angl. x. 143, 82. opportune, suitable in gelumpenlicum stówum biscopas hálgede, Angl. x. 141, 17. From a twelfth-century MS

ge-tǽsu

(n.; v.; adj.)
Grammar
ge-tǽsu, indecl. or gen. e; f.
Entry preview:

Commodity, profit, advantage Tó þon þæt him swá gelettum and swá genýddum forgeáfe and gedyde hwæthugu getǽse (-tǽsu, v. l.) his gewinnes ei laboris sui commodum coacto renitentique dedit, Gr. D. 39, 28

lah-lic

Entry preview:

Gif nelle ꝥ ornest oþþe ne mage, begyte him lahlicne spalan, Ll. Th. i. 489, 16

leornung-scól

(n.)
Grammar
leornung-scól, e; f.
Entry preview:

A school for (book-)learning wæs þæs mynstres láreów þe is genemned Flundis. In þæs leornungscóle drohtnigende and gelæred wæs (in discipulatu illius conversatus atque eruditus est) sum man, Gr. D. 14, 6

súgan

(v.)
Entry preview:

The verb seems to describe hiccough, and the passage at Lch. ii. 192, 13 might be translated 'when he has hiccough'. The form at Lch. ii. 160, 1 is sýgeþ

wiþ-innan

Entry preview:

weardas wiðinnan and widútan gesette, 574, 3. Add Wiþinnan þan infra, An. Ox. 129: 1441

wráþ

Grammar
wráþ, <b>. II.</b>
Entry preview:

Þá wearð Tiberius Rómánum swá wráð and swá heard swá ǽr wæs milde and iéþe inmutata est Tiberii madestia atque ex mansueiissimo principe saevissima bestia exarsit, Ors. 6, 2; S. 254. 30. Add

be-týnan

Entry preview:

add : to shut out from receiving betýneð þá eágan fram gesyhðe and þá eáran fram gehýrnesse, Verc. Först. 90, 5. to shut a book Swilce man áne bóc betíne, Verc. Först. 117, 11

wafian

(v.)
Grammar
wafian, p.ode

To wave

Entry preview:

Þeáh ðe man wafige wundorlíce mid handa, ne bið hit þeáh bletsung búta wyrce tácn ðære hálgan róde, Homl. Skt. ii. 27, 151

æf-weardness

Entry preview:

Hí ofer ðæt swá dón noldon in ðæs fæder æfweardnysse, be ðám hí ongǽton ðæt him symble wæs ondweard on his gáste, Gr. D. 127, 25. On heora hláfordes æfweardnysse, 29, 2. Add

ofer-gapian

(v.)

to neglect, disregardconsideratio

Entry preview:

to neglect, disregard Ne þurh ðone trúwan his sacerdhádes ofergapige (ofergumige, other MS.) his gehýrsumnysse let not the priest through trust in his priesthood be careless of his obedience R. Ben. 112, 2

Linked entry: gapian

forþ-sige

(n.)
Grammar
forþ-sige, (?), es; m.

Departure from this world to the lower regions

Entry preview:

ligce ǽfre on helle grundleásan pytte post maledictum exitum suum crucietur jugiter in profundissimo puteo, C. D. iv. 52, 8

Linked entry: sige

for-witolnes

Entry preview:

Scel se abbod mid ealre glǽwnesse and forwitolnesse gelácnian ǽnig of sceápum ꝥ ná forlure debet abbas omni sagacitate et industria curare ne aliquam de ovibus perdat, R. Ben. I. 58, 10. Add

wíg-sigor

(n.)
Grammar
wíg-sigor, es; m.

Victory in battle

Entry preview:

Victory in battle hæfde wígsigor, Cd. Th. 121, l; Gen. 2003. Hálig God geweóld wígsigor (cf. Óðinm átti heimilan sigr í hverri orrostu, Ynglinga Saga, c. 2), Beo. Th. 311 2; B. 1554

for-gýman

(v.)
Grammar
for-gýman, -gíman; p. de; pp. ed [for, gýman to take care]

To neglectpass bytransgressneglĭgĕreprætĕrīretransgrĕdi

Entry preview:

To neglect, pass by, transgress; neglĭgĕre, prætĕrīre, transgrĕdi He ða forþgesceaft forgyteþ and forgýmeþ he forgets and neglects the future state, Beo. Th. 3506; B. 1751.

Linked entry: for-gíman

ge-nesan

(v.)
Grammar
ge-nesan, p. -næs, pl. -nǽson; pp. -nesen

To be saved, preserved, escape fromto be savedto get well

Entry preview:

He níða gehwane genesen hæfde he had survived every struggle, Beo. Th. 4786; B. 2397. Ðæt híg mihton ða frǽcnesse genesan that they might escape the danger, Shrn. 38. 2

Linked entries: nesan ge-næs