Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

alýfan

(v.)
Grammar
alýfan, hit -lýfþ; p. -lýfde, pl. -lýfdon; impert. -lýf, pp. -lýfed; v. a.

To give leavepermitgrantpermittereconcederetradere

Entry preview:

Alýf me permitte mihi, Lk. Bos. 9, 59: Hy. 7, 28; Hy. Grn. ii. p. 287, 28: Ps. Th. 139, 8. Hit him Rómáne alýfdon the Romans granted it to him, Ors. 4, 11; Bos. 96, 30: Beo. Th. 1315; B. 655.

eall-mægen

(n.)
Grammar
eall-mægen, al-mægen,es ; n.

All-power, all-might omnis vis

Entry preview:

All-power, all-might ; omnis vis Gif hí,eall-mægene ne þiówoden Þeódne mǽrum if they, with all might, served not the illustrious Lord, Bt Met. Fox 29, 193; Met. 29, 98

Linked entry: eal-mægen

eal-teaw

(adj.)
Grammar
eal-teaw, adj. [eal all, teaw = tæw good]

Entirely good omnīno bŏnus

Entry preview:

Entirely good; omnīno bŏnus Gif he ealteawne ende gedreógeþ if he enjoys a very good end, Cd. Jun. 110, 16; Hy. 2, 13; Hy. Grn. ii. 281, 13

Linked entry: æl-tæw

a-lecgan

(v.)
Grammar
a-lecgan, -lecgean; he -legeþ, -legþ, -lehþ, pl. -lecgaþ; p. -legde, -léde , pl. -legdon, -lédon; pp. -legd, -léd; v. trans. [a from, lecgan to lay] .

to placelay downthrow downsuppresslay asidecease fromponerecollocareprosterneredeponereabjicererelinquereomittereto imposeinflict uponimponereimmittereto diminishtake awayrefuseimminueredeprimerereprimere

Entry preview:

Híg gemetton ðæt cild on binne aléd invenerunt infantem positum in præsepio. Lk. Bos. 2, 16: 19, 20. Hý hleahtor alegdon they laid laughter aside, Exon. 35a; Th. 116, 1; Gú. 200: Beo. Th. 6033; B. 3020: 1707; B. 851.

a-lǽtan

(v.)
Grammar
a-lǽtan, a-létan; p. -lét, pl. -léton; pp. -lǽten; v. a. [a from, lǽtan to let]

To let golay downleavegive uploserenounceresignremitpardondeliversinereabjiceredeponererelinquereremitterecondonarerelaxareliberare

Entry preview:

Ðá ðæt fýr hie alét when the fire left them, 4, 7; Bos. 87, 19

a-lýsan

(v.)
Grammar
a-lýsan, to alýsanne; p. de; impert. -lýs, -lís; pp. ed; v. a;

To let loosefreedeliverliberateto pay for loosingto payredeemransomliberareredimere

Entry preview:

Alýs us of yfele deliver us from evil, Hy. 7, 113; Hy. Grn. ii. p. 289, 113. Alís me libera me, Ps. Spl. 7, 1: Ps. Th. 53, 1: 58, 11. Alýsaþ þearfan liberate egenum, 81, 4.

EALDOR

(n.)
Grammar
EALDOR, aldor, es, ; n: e;

lifevita

Entry preview:

Ger. altar, n. ætas, ævum, vĕtustas, sĕnectus: Goth. alds, f. ævum: Dan. alder, m. f. age : Swed. ålder, m. age: Icel. aldr, m. age, life, period, everlasting life.]

Linked entry:

hand

Grammar
hand, also.
Entry preview:

Add: adv. Just, exactly Dón hand swá gelíce ( similiter; swá gelíce, R. Ben. I. 86, 4) þá ðe on fare synd, R. Ben. 78, 9: 105, 7. Sýn eác hand swá gelíce geþreáde þá ðe on þám sylfum cildum mid ungesceáde gehátheortað, 130, 6

Alríca

(n.)
Grammar
Alríca, Eallríca, Ealleríca, an; m: Alarícus, i; m. Lot. [al=eall all, ríca a ruler; v. ríc]

AlaricAlarícus, king of the Visigoths

Entry preview:

Alaric; Alarícus, king of the Visigoths, = the west Goths, elected A.D. 382, took Rome 410, and died the same year Alríca wearþ Cristen Alaric became a Christian [about A. D. 396], Ors. 6, 37; Bos. 132, 32. Alrica, se Cristenesta cyning, and se mildesta

Linked entries: Ealleríca Eallríca

a-leógan

(v.)
Grammar
a-leógan, p. -leág, -leáh, -léh, pl. -lugon; pp. -logen [a, leógan to lie, lig]

To lietell liesbeliedeceivementiriconfutarenon præstare

Entry preview:

He beót ne aléh he belied not his promise, Beo. Th. 160; B. 80. Hí aleógaþ him they tell lies to him, Bt. 26, 1; Fox 90, 18: L. In. 13; Th. i. 110, 12

Linked entries: a-leáh a-léh a-logen

eall-geleáflíc

(adj.)
Grammar
eall-geleáflíc, adj. [geleáflíc believed] Believed by all, catholic; cathŏlĭcus = καθολικός
Entry preview:

Ðæt monega cyricean on Hibernia, lǽrendum Athamnano, ða eallgeleáflícan Eástran onféngon ut plurĭmæ Scottōrum ecclesiæ, instante Adamnano, cathŏlĭcum Pascha suscēpĕrint, Bd. 5, 15; S. 635, 10

Linked entry: eal-geleáflíc

ealdor-dóm

(n.)
Grammar
ealdor-dóm, ealdur-dóm, aldor-dórn, alder-dóm, es; m. [ealdor an elder, a chief; dóm dominion, power]

Eldership, authority, magistracy, principality auctōrĭtas, magistrātus, princĭpātus, prīmātns, dŭcātus

Entry preview:

Eldership, authority, magistracy, principality; auctōrĭtas, magistrātus, princĭpātus, prīmātns, dŭcātus He his ealdordom synnum aswefede he [Reuben] had destroyed his eldership by sins, Cd. 160 Th. 199, 8; Exod. 335. Is heora ealdordóm gestrangod confortātus

ældru

(n.)
Grammar
ældru, ældro, aldro

parents

Entry preview:

parents, Mk. Rush. War. 13, 12: Lk. Rush. War. 2, 27, 41, 43

algian

(v.)
Grammar
algian, p. ode; pp. od

To defenddefendere

Entry preview:

To defend; defendere

ealdor-leás

(adj.)
Grammar
ealdor-leás, aldor-leás; adj.

Lifeless vita prīvātus

Entry preview:

Lifeless; vita prīvātus Hie gefricgeaþ freán úserne ealdorleásne they shall hear our lord [is] lifeless, Beo. Th. 5998; B. 3003

Linked entry: aldor-leás

sweotol

(adj.)
Grammar
sweotol, swutol, switol, swytol, sutol (-ul, -al, -el); adj.
Entry preview:

Th. 180; B. 90. by taste Ne sié on bergnesse tó sweotol ðæs ecedes scearpnes, Lchdm. ii. 224, 22. manifest to observation, that may be noticed by all, public, open, patent His nama wæs swutol geworden, Mk. Skt. 6, 14.

ealaþ

(n.)
Grammar
ealaþ, ealoþ, alaþ, alþ, aloþ, eoloþ; n; indecl. in s. but gen. alþes, Rtl. 116, 42,

Alecervĭsia

Entry preview:

Ale; cervĭsia Twelf ambra Wilisces ealaþ [MS. B. ealoþ] twelve ambers of Welsh ale, L. In. 70; Th. i. 146, 17: Ors. 5, 3; Bos. 103. 33

grút

(n.)
Grammar
grút, indecl. but also dat. grýt

GROUTthe wet residuary materials of malt liquorcondimentum cerevisiæ grounds, dregsporridge

Entry preview:

Growte for ale granomellum, Prompt. Parv. 217, 3, where see note

wǽg

(n.)
Grammar
wǽg, (see also wǽge), e; f.

a weighta weyan implement for weighinga balance

Entry preview:

a weight, as a general term Byrðen oððe wǽg pondus, Ælfc. Gr. 9, 32; Zup. 58, 17 note. Genim ðære ylcan wyrte ánre tremesse wǽge, Lchdm. i. 72, 11. Genim twéga trymessa wǽge, 70, 15. Þreóra trymessa wǽge, 72, 26: 74, 4. Habbaþ emne wǽga aequa sint pondera

ealdor-ner

(n.)
Grammar
ealdor-ner, l. ealdor-neru, e; f., and add: [cf. Icel. aldr-nari fire (poet.)]
Entry preview:

cf. feorh-neru