búde
dwelt ⬩ habitavit
Entry preview:
dwelt; habitavit, Ors. I, l; Bos. 19, 26;
swíðan
Entry preview:
also occurs. to make strong, give strength to, strengthen, support Leng ne woldon Elami*-*tarna aldor swíðan folcgestreónum, Cd. Th. 119, 16; Gen. 1980. Ongan Abimæleh Abraham swíðan woruldgestreónum, 164, 18; Gen. 2716. Swá reordode manna mildost mihtum
un-smóþe
Rough
Entry preview:
Rough Unsmóþi aspera, Wrt. Voc. ii. 101, 15. Unsmóðe, 7, 33
ge-bærnan
To burn ⬩ ūrĕre
Entry preview:
To burn; ūrĕre Ne ðé sunne on dæge gebærne per diem sol non ūret te, Ps. Th. 120, 6
Linked entries: ge-bærd-stán gebærn-lím ge-bernan
a-bicgan
To buy ⬩ pay for ⬩ recompense ⬩ emere ⬩ redimere
Entry preview:
To buy, pay for, recompense; emere, redimere Gif fríman wið fríes mannes wlf geligeþ, his wérgelde abicge if a freeman lie with a freeman's wife, let him buy her with his wergeld, i. e.price, L. Ethb. 31; Th. i. 10, 7
Linked entry: a-boht
feórþung
A fourth part ⬩ a farthing
Entry preview:
A fourth part, a farthing, Mk. Skt. Lind. Rush. 12, 42
Linked entry: feórþing
FREÓLS
freedom ⬩ immunity ⬩ privilege ⬩ lībertas ⬩ immūnĭtas ⬩ privĭlēgium ⬩ a time of freedom ⬩ a holy day ⬩ feast ⬩ festival ⬩ the celebration of a festival ⬩ festum ⬩ festi celebratio
Entry preview:
freedom, immunity, privilege; lībertas, immūnĭtas, privĭlēgium Ic ðisne freóls on Róme gefæstnode I confirmed this freedom at Rome, Th. Diplm. A. D. 856; 116, 5. Gif man his mæn an wiofode freóls gefe, se síe folcfrý if any one give freedom to his man
ildra
A parent ⬩ ancestor ⬩ father ⬩ forefather ⬩ predecessor ⬩ elder
Entry preview:
A parent, ancestor, father, forefather, predecessor, elder Ðá mé yldra mín ágeaf andsware fæder reordode then my father answered me and spake [cf. 872; El. 436 : 891; El. 447 : 906; El. 454], Elen. Kmbl. 921; El. 462. Hí forgeten hæfdon ðara wundra heora
ge-beornan
To burn ⬩ be on fire ⬩ be consumed ⬩ ardēre ⬩ combūri
Entry preview:
To burn, be on fire, be consumed; ardēre, combūri Sió hand gebarn módiges mannes the hand of the bold man burned, Beo. Th. 5388; B. 2697. v. trans Seó eorþe wæs to axsan geburnen the earth was burnt to ashes, Ors. 4, 2; Bos. 79, 19
swíge
Entry preview:
silence, absence of speech Hú se láreów sceal bión gesceádwís on his swígean (swig*-*gean, Cott. MSS.) and nytwyrðe on his wordum . . . Sió ungemetgode suíge (swigge, Cott. MSS.) ðæs láreówes on gedwolan gebringþ ða ðe hé lǽran meahte, Past. 15; Swt.
teoh
Entry preview:
An association, a company, band Besæt hé ðá sinherge sweorda láfe weán oft gehét earmre teohhe with a mighty host he besieged then those whom the sword had spared, to the wretched band woe he oft promised, Beo. Th. 5868; B. 2938. Óððæt ic ðínes earmes
móna
the moon ⬩ moon as in new, full moon
Entry preview:
Sunna and móne (but næs se móna ðágyt uppe, 29, 22), Nar. 28, 20: Bt. Met. Fox 29, 73; Met. 29, 37. Ðæs sunnan ásprungnis oððe ðære mónan, Nar. 28, 10.
waru
Entry preview:
Hié wǽron ða burg hergende and sleánde búton ǽlcre ware (without any defence being offered), 2, 8; Swt. 92, 16. Ware ł gescildnysse defensionem, Hpt.
Linked entry: wer-genga
ge-beógol
Entry preview:
Ús ne hét ná se Hǽlend him ( the devil) beón gebeógole (-bug-, v. l. ), 5, 123
Linked entry: ge-bugol
bi-bycgong
A selling away ⬩ venditio
Entry preview:
A selling away; venditio
bútú
Entry preview:
Both; ambo Ðonne beóþ bútú gehealden then both [the two] shall be preserved, Mk. Bos. 2, 22. Ðá bútú abulgon Isaace and Rebeccan then both [the two] were a grief to Isaac and Rebecca, Gen. 26, 35: Lk. Bos. l, 6, 7.
búta
Entry preview:
Unless; nisi Ǽnig mon wát ðone sunn búta ðe Fæder nemo novit filium nisi Pater, Mt. Lind. War. 11. 27. Búta ðes útacunda nisi hic alienigena, Lk. Lind. War. 17, 18
Affrica
Africa
Entry preview:
Africa Asia and Affrica togædere licgaþ Asia and Africa lie together, Ors. 1, 1; Bos. 15, 14. Ðære Affrica norþ-west gemǽre the north-west boundary of Africa, id; Bos. 16, 4. Nú wille we ymbe Affrica now will we [speak] about Africa, id; Bos. 24, 26.
Linked entry: Africa
buruh-þelu
Entry preview:
A castle-floor; arcis tabulatum Buruhþelu dynede the castle-floor sounded, Fins. Th. 61; Fin. 30
LIM
A limb ⬩ joint
Entry preview:
A limb, joint, member of a body, branch of a tree Án lim membrum; má lima membra, Wrt. Voc. 70, 20, 21. Gif men cíne hwylc lim, genim regen mela, dó on ðæt lim, L. M. 1, 73; Lchdm. ii, 148, 22. Be ðæs limes (the finger) micelnysse, Homl. Th. ii. 204,
Linked entry: leomu