ed-roc
Entry preview:
Substitute: <b>ed-roc,</b> -rec, -ric. the gullet Wásend vel edroc rumen, Wrt. Voc. i. 43, 43. Edroc, -ric rumen (-ex, MS.), Txts. 92, 876. Edrec, edroc rumen, Wrt. Voc. ii. 97, 18. ruminating Cíwung vel edroc vel áceócung ruminatio, Wrt
ed-staþelian
Entry preview:
Beó sé áwirged þe ǽfre gedó [þæt man?] edstaðelige þás burh Hiericho maledictus vir, qui suscitaverit et aedificaverit urbem Iericho, Jos. 6, 26. Add
ed-staþelig
Linked entry: -staþolig
ed-staþeliend
Entry preview:
A restorer Hé is þín edstaþeligend, Hml. S. 5, 201. v. ge-edstaþeli(g)end
ed-staþelung
Entry preview:
For R. Ben. 36 substitute Mancynna Ealdor for úre edstaðelunge þǽre róde gealgan underféng, Hml. Th. i. 588, 19. Tó edstaþelungum ad lumina vitae, An. Ox. 2214
ed-wenden
Entry preview:
Substitute for first passage Hyne Geáta bearn gódne ne tealdon, ne hyne on medobence micles wyrðne drihten wereda gedón wolde . . . edwenden cwóm tíreádigum menn torna gehwylces there came for the glorious man an end to all griefs, B. 2188. Add: :--
ed-wilm
Entry preview:
a fiery whirlpool Þonne se fǽcna ( the devil) in þám fæstenne (hell ) gebróht hafað æt þám edwylme (cf. Milton's ' floods and whirlwinds of tempestuous fire') þá þe him on cleofiaþ, Wal. 73. Cf. preceding word
Linked entry: éd-wylm
ed-wít
Entry preview:
Add: a source or cause of disgrace Edwít probrum, Wrt. Voc. ii. 87, 21. Þý lǽs him ætwite and on edwít sette (should make it a reproach to him) his geþoftan ꝥ hé for ege þæs deáþes þá þing dyde ne exprobrarent sibi sodales, quod timore mortis faceret
ed-wítan
Entry preview:
Edwiton (-un) exprobraverunt, Ps. Srt. 41, 11: 88, 52. Eft-edwidon reprobaverunt, Mt. L. 21, 42. Add
ed-wyrping
Entry preview:
ed-wirping
ed-yppol
Similar entry: ge-edyppol
ge-hlencan
Entry preview:
To twist, bend (?) Gif men sió heáfodpanne beó gehlenced, álege þone man úpweard, dríf . ii. stacan æt þám eaxlum, lege þonne bred þweóres ofer þá fét, sleah bonne þriwa on mid slegebytle; hió gǽþ on riht sóna, Lch. ii. 342, 4 : 302, 29
ge-hringan
Entry preview:
To ring Sý gehringed þonne seó eahteoðe tíd bið healf ágau, R. Ben. 73, 14. Sé gehringed ( pulsetur ) belle, Angl. xlii. 380, 212. Beóþ gehringde ( pulsantur ) ealle bécnu, 428, 902. Gehrinde, 401, . 525. Gehringede, 402, 537. Gehringode, 530
Linked entry: hringan
ge-hwemman
Entry preview:
To slope Næs þæt hús æfter manna gewunan getimbrod, ac mid mislicum torrum gehwemmed ( the walls were not smooth and vertical but of varying inclination on account of projecting rocks ) tó gelícnysse sumes scræfes, Hml. Th. i. 508, 17. Cf. hwem-dragen
Linked entry: hwemman
ge-merian
Entry preview:
To purify Man nime áne cuppan gemeredes huniges and healfe cuppan clǽnes gemyltes spices, Lch. iii. 76, 4. Wring þurh cláð on gemered hunig, 12, 16. Cf. á-merian
Linked entry: merian
geond-hirdan
Entry preview:
To harden thoroughly, temper thoroughly Seó flán ðe sý fram hundtwelftigum hyrdenna geondhyrded, Sal. K. p. 150, 28
Linked entry: hirdan
ge-dirfan
Entry preview:
to cause to labour. Cf. ge-deorfan; It beó sóðlíce gedyrfe[d ?] on bebodum þínum ego autem exercebor in mandatis tuis, Ps. L. 118, 78. to endanger, imperil. Cf. ge-deorfan ; Cild bið on wætere gedyrfed; gif hé ætwint, langlífe hé bið, Lch. iii. 184,
Linked entries: ge-deorfan ge-dyrfan dirfan
ge-díþan
Entry preview:
to put to death, kill Mið deáðe gedéðed sé morte moriatur, Mk. L. R. 7, 10. Of huælcum deáðe uére sweltende ł gedéðet qua morte esset moriturus, Jn. L. 12, 33. Þte hiá woere gedéðed ł gecuelledo ut interfaerentur, Lk. L. R. 23, 32. to mortify (in the
Linked entry: ge-déþan