Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hundredes ealdor

Entry preview:

[Cornelius 'centurio cohortis quae dicitur Italica', Acts 10, 1) is hundredes ealdor, Hml. S. 10, 119

maga

(n.)
Grammar
maga, the stomach.
Entry preview:

cuæð ðæt gé móston drincan ge-wealden wínes for eówres magan mettrymnesse modico vino utere propter stomachum et frequentes tuas infirmitates, Past. 319, 7. Add

neáhfeald-lic

Entry preview:

add: Intimate H gereordon sylfe mid neáh-fealdlicre gesægne (the Latin is: vicaria relalione) þurh þá hálgan sprǽcu þæs gástlican lífes. Gr. D. 168. 17

ofer-wealdan

(v.)
Entry preview:

to rule over, control Ne lǽte nǽfre his hýrmen hyne oferwealdan, Angl. ix. 260, 27. Cf. wealdan; <b>III d.</b>

plýme

Entry preview:

Haec prunus (plunus, v. l.) ðis plúmtreów, hoc prunum seó plýme, Ælfc. Gr. Z. 20, 18. Ðonne þú plýman habban wille, Tech. ii. 124, 20. Add

sicomorus

(n.)
Entry preview:

a sycamore ástáh uppan án treów ðe is on bócum geháten sycomeres treów, E. S. 49, 353. Úp on án treów sicomorum, Lk. 19, 4

snǽd

(n.)
Grammar
snǽd, a morsel.
Entry preview:

Nim niþewearde eolenan, gesníþ on hunig, ete swá manige snǽda swá mæge, 358, 20. Add

syndrig

Entry preview:

Add ǽnlýpig áwunode on syndrige (-re, v. l.) stówe fram þǽre cyrican in remotiore ab ecclesia loco solitarius manebat, Bd. 4, 30; Sch. 535, 14

tó-gelan

(v.)
Grammar
tó-gelan, pp. -golen.
Entry preview:

To diffuse, spread a fluid Se streám gewunode ꝥ tðgolen and tógoten wæs geond his æceras fluvius per agros diffundi consueverat. Gr. D. 192, 18

Linked entry: gelan

un-gerím

(adj.)
Grammar
un-gerím, adj.
Entry preview:

synd ungerýme, Hml. S. pref. 69. Ic eom án his þeówena of þám ungerímum (þeówum), 36, 57. Add

un-wérig

Entry preview:

Add: unwearied Þone æftran dæg mid his nihte anwérig on bénum þurhstód secundo die cum node subsequenti indefessus in precibus perstitit, Gr. D. 200, 7

weg-farende

(n.; adj.)
Entry preview:

A wayfarer Úre dagas gewítað swá swá wegfarende menn, Hml. S. 28, 154. begunnon tó áxienne æt óþrum wegfarendum, 31, 992

wyrt

Grammar
wyrt, wort.
Entry preview:

Healde hine georne wiþ geswét eala, drince hlúttor eala, and on þæs hlúttran ealað wyrte wylle geonge ácrinde and drince, Lch. ii. 292, 21. Add

bisenian

(v.)
Grammar
bisenian, <b>. I.</b>
Entry preview:

add: to give an example in respect to Heó him bysnode mid gódre gedrohtnunge tó Godes þeówdóme, Hml. S. 2, 125: Ælfc. Gen. Thw. 2, 28

færeld

Grammar
færeld, <b>. I.</b>
Entry preview:

Ne mæg begýman his lyma færeldes membra deliberare non potest, Chrd. 75, 4. Mid heora bilwitton gyrlan and færelde simplici habitu incessuque, 77, 3. Add

fǽrlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: quickly, rapidly Se maessepreóst þe tó fundode swá fǽrlíce (cf. ardlíce, 4, 64) mid gange, Hml. S. 3, 467. Cf. fǽr-lic; II a

sǽ-hengest

(n.)
Grammar
sǽ-hengest, es; m.

a sea-horse hippopotamusa sea-steed, ship

Entry preview:

Voc. ii. 48, 30 . a sea-steed, ship ðú wǽgflotan, sǽhengeste, sund wísige, Andr. Kmbl. 975; An. 488

Linked entry: sǽ-mearh

wǽpen-þracu

(n.)
Grammar
wǽpen-þracu, gen. -þræce; f.

Force of arms

Entry preview:

héht wígend weccan and wǽpenþræce, Elen. Kmbl. 212; El. 106

wel-weorþ

(adj.)
Grammar
wel-weorþ, adj.
Entry preview:

Of high esteem, of great account swá wuldorfulle and Gode swá welweorþe (wel weorþe ? v. weorþ III a) leóde geneósian wolde Lchdm. iii. 432, 31

ofer-ealdormann

(n.)
Grammar
ofer-ealdormann, es; m.

A chief officer

Entry preview:

A chief officer wæs hyre þéna hire húses and hire geférscipes oferealdormann erat primus ministrorum et princeps domus ejus, Bd. 4, 3; S. 567, 22