Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-cealdian

(v.)
Entry preview:

Swá ðæt wearme wlacaþ ǽr hit eallunga ácealdige ita a calore per teporem reditur ad frigus Past. 447, 6. læg ácealdod on nyþeweardum limum, Hml. Th. i. 534, 10. Add:

be-héfness

(n.)
Grammar
be-héfness, e; f.
Entry preview:

Lífes éces behéfnyssa ( com-moda ), Hy. S. 5, 21: 114, 9. Behéf[nyssum] commoditatibus, An. Ox. 56, 306

béna

(n.)
Entry preview:

áforhtode for ðǽre geornfullan bénan (for hire hálsiendlican béne, v. l.) and wolde ꝥ wíf forbúgan expavit petitionis illius juramentum, declinare mulierem voluit, Gr. D. 17, 30

dǽdbót-líhting

(n.)
Grammar
dǽdbót-líhting, e; f.
Entry preview:

Mitigation of penance Ðis is mihtiges mannes dǽdbótlíhtingc, ac án unmaga ne mæg swilc geforðian, ac ꝥ mót on hine sylfne hit sécan þe geornor, Ll. Th. ii. 288, 21

Linked entry: líhting

dor-weard

(n.)
Grammar
dor-weard, es; m.
Entry preview:

Ðǽm dorworde ( janitori ) bibeódes ꝥ wæcce, Mk. R. L. 13, 34

eald-dagas

Entry preview:

Be ðám ðe hit of ealddagum witan gerǽddan, Angl. ix. 259, 6. ꝥ > On ealddagum wæs án hús árǽred Gode tó lofe binnan þǽre byrig Gerusalem, Wlfst. 277, 13. Add

gegaf-sprǽce

(adj.)
Grammar
gegaf-sprǽce, adj.
Entry preview:

Given to buffoonery, scurrilous wæs gegaf-sprǽce (cf. nunquam se ad sanctae conversations habitum venire, jurando, irascendo, deridendo testabatur, Gr. D. bk. 4, c. 38), Hml. Th. i. 534. 2

Linked entry: ge-gaf

ge-legerod

(adj.; part.)
Entry preview:

confined to bed by sickness on ðám lande ðá gelegered wearð, Hml. Th. ii. 152, 23. Binnon feówertig geára fæce næs nán man gelegerod on eallum ðám folce, 196, 13

ge-strúd

(n.)
Grammar
ge-strúd, es; n.
Entry preview:

Robbery, rapine Wæs onbærned mid þǽre hǽte his gítsunge and higiende tó gestrúde (gestreóne, reáfláce, v.ll.) manna ǽhta suae avaritiae aestu succensus, in rapinam rerum inhians, Gr. D. 162, 32

ge-þeówrǽden

(n.)
Entry preview:

fellowship, association Ne sceal habban náne geþeówrǽden (-þeódrædenę?: ge-þeóde, v. l.) nádor ne wið ꝥ mynster ne wið þá geférrǽdene non debet sociari corpori monasterii, R. Ben. 108, 18. (?)

glemm

Entry preview:

Godes cyrice . . . wé sculan nǽfre hyre derian wordes ne weorces, ac griðian symle and healdan unwemme and á bútan glemme (bútan womme vel glemme, v. l. ), Wlfst. 67, 18. Add

hreów

Grammar
hreów, sorrow.
Entry preview:

in hreówe teárum ( lacrimis paenitentiae ) Drihtne þeówode, Bd. 4, 25; Sch. 496, 13. Hæbben wé góde hreówe úra synna, Verc. Först. 95, 15. v. ge-hreów, and next word. Add

irgþ

Entry preview:

Hwí wolde geðafian þæt his ðegen ( St. Peter) hine for yrcðe swá oft wiðsóce?, Hml. Th. ii. 350, 3. Add

múþettan

(v.)
Grammar
múþettan, p. te
Entry preview:

To chatter, let out a secret ( the guards at Christ's sepulchre ) námon þone sceatt and swá þeáh múþetton and on synderlicum rúnungum ꝥ riht eall rǽddon, Hml. A. 79, 160

on-wæcenness

(n.)
Grammar
on-wæcenness, e; f.
Entry preview:

Excitement, excitation sóhte dǽdbóte and inbryrdnesse wóp, tó ðon ꝥ þurh þá onwæcenesse his mód áburne fletum compunctionis inquirebat; quatenus per haec excitata mens ejus inardesceret, Gr. D. 337, 37

Linked entry: -wæcenness

wíd-mǽran

Entry preview:

Add: to make widely known Wæs eác wiidmǽred ꝥ betweoh gebedum his líf geendode uulgatum est autem, quod etiam inter uerba orationis uitam finierit. Bd. 3, 12 ; Sch. 245, 13

Wissi

(n.)
Grammar
Wissi, Wissigotan
Entry preview:

Ealle Wissigoiena þeóde ( Wisigothorum gentem) gelǽdde tó þám sóðan geleáfan, 19

burg-geat

Entry preview:

Add Gif ceorl geþeáh ꝥ hæfde ... bellhús and burhgeat(for burhgeat as implying tln importance of a residence see first passage under burh; I a), Ll. Th. i. 190, 16

sceaþ-dǽd

(n.)
Grammar
sceaþ-dǽd, e; f.

A misdeed, crime

Entry preview:

[Þat he hine awreke a þan awarriede uolke, þa hine isend hafden mid heore, scaðededen, Laym. 29578.]

Linked entry: sceþ-dǽd

wæl-hlem

(n.)
Grammar
wæl-hlem, wæl-hlemm, es; m.

A deadly onslaught

Entry preview:

A deadly onslaught Hyne Wulf wǽpne gerǽhte, ðæt him for swenge swát ǽdrum sprong ...; næs forht swáðéh, ac forgeald hraðe wælhlem ðone, Beo. Th. 5931; B. 2969. Cf. hilde-hlem