Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

cancer

Grammar
cancer, (-or).
Entry preview:

Hym of þám andwlytan nyðer áfeóll se cancer þe hyne ǽr swýðe ámyrred hæfde, Hml. A. 183, 70. Þone cancor (ἄφθας) þǽra tóða, Lch. i. 294, 21

ceósan

Entry preview:

Voc. ii. 53, 34. to choose a person as lord Ic eom fyrmdig tó þám híwum ꝥ hine ceósan, Cht. Th. 487, 28.

ǽfen-gereord

(n.)
Grammar
ǽfen-gereord, e; f. es; n. Substitute: add: Used in pl. for a single meal
Entry preview:

Gif hit beó seó tíd ǽfengereordes, árísen sóna swá heora mete hæbben, and sitten on ánre stówe si tempus fuerit prandii mox ut surrexerint a cena sedeant omnes in unum, R. Ben. 66, 15.

cyne-wáden

(adj.)
Grammar
cyne-wáden, (?); adj.
Entry preview:

Purple Hyre cinewaðenan (-wád-?) cyrtel, Cht. Th. 538, 10

Linked entries: cine-wáþen -wáden

alýfan

(v.)
Grammar
alýfan, hit -lýfþ; p. -lýfde, pl. -lýfdon; impert. -lýf, pp. -lýfed; v. a.

To give leavepermitgrantpermittereconcederetradere

Entry preview:

Bos. 9, 59: Hy. 7, 28; Hy. Grn. ii. p. 287, 28: Ps. Th. 139, 8. Hit him Rómáne alýfdon the Romans granted it to him, Ors. 4, 11; Bos. 96, 30: Beo. Th. 1315; B. 655.

un-gewlitig

(adj.)
Grammar
un-gewlitig, adj.

Not brightnot brilliant

Entry preview:

Not bright, not brilliant Ealle ða ðing ðe beorhte beóð ðonne seó sunne hym on scínaþ, hí lýhtaþ ongeán; ac ða ðe ungewligige (-wlitige?) beóð, ða ne lýhtaþ náwiht ongeán ða sunnan, þeáh heó hym on scíne, Shrn. 180, 15

Linked entries: ge-wlitig un-wlitig

ungemet-scearp

(adj.)
Grammar
ungemet-scearp, adj.

Excessively sharp

Entry preview:

Excessively sharp Wǽron hyra tungan ungemetscearpe, Ps. Th. 56, 5

Linked entry: scearp

rece-dóm

Entry preview:

Ðá byrðena hyra recedómes onera regiminis, Chrd. 53, 13. Add

hyþ

Grammar
hyþ, l.
Entry preview:

D. 39, 27. hýþ, hýþþ(u)

reótan

(v.)
Grammar
reótan, ;p. ; reát.

to make a noiseto make a noise in grief, to lament, wail;to weep, shed tears

Entry preview:

(sinners) reótaþ and beofiaþ fore freán forhte ( ;; 75, 32; Cri. 1230. ; to weep, shed tears; Lyft drysmaþ, roderas reótaþ, Beo. Th. 2756; B. 1376

Linked entries: hrútan wreótaþ reót

wípian

(v.)
Grammar
wípian, p. ode

To wipe

Entry preview:

Sum synful wíf his fét áþwóh and mid hyre fexe wípode, Homl. Ass. 41, 436. Wætercláðas ðe heora handa and fét mid wípedan, R. Ben. 59, 8. Lege on hunig ðreó niht, nim þonne and wípa ðæt hunig of, Lchdm. iii. 4, 20

GNÍDAN

(v.)
Grammar
GNÍDAN, ic gníde, ðú gníst, he gnít, pl. gnídaþ; p. gnád, pl. gnidon; pp. gniden

To rubbreakrub togethercomminutefricarecomminuere

Entry preview:

To rub, break, rub together, comminute; fricare, comminuere Hys leorningcnihtas ða eár mid hyra handum gnidon his disciples rubbed the ears with their hands, Lk. Bos. 6, 1.

Linked entry: ge-gnídan

be-þencan

(v.)
Grammar
be-þencan, bi-þencan; p. -þohte, pl. -þohton; pp. -þoht

To consider, bear in mind, BETHINK, remember, trust, confide, entrustconsiderare, recordari, in se reverti, meminisse, fidere, confidere

Entry preview:

Cassander hæfde hys wisan beþoht to Seleucuse Cassander had entrusted his affairs to Seleucus, 3, 11; Bos. 74. 45

eáþ-dǽde

(adj.)
Grammar
eáþ-dǽde, adj.
Entry preview:

Easy to do Wæs hit hyre eáðdǽde, Lch. iii. 428, 30

ge-bringan

Grammar
ge-bringan, <b>; II.</b>
Entry preview:

Gebringe þe se Hǽlend tó hyre hafenleáste, Hml. S. 3, 187. Add

hyrnen

(adj.)
Grammar
hyrnen, adj.
Entry preview:

Cf. hyrn-full

ge-freoðian

(v.)
Grammar
ge-freoðian, p. ode; pp. od

To protectguardfreekeep

Entry preview:

Gefreoða hyre protect it [the soul], Exon. 118 b; Th. 456, 3; Hy. Grn. ii. 284, 61. Gefreóde and gefreoðade folc freed and protected the people, Exon. 16 a; Th. 37, 4; Cri. 588. Gefreoðode, Andr. Kmbl. 2083; An. 1043.

Linked entry: ge-friðian

mirige

(adv.)
Grammar
mirige, adv.

Pleasantlysweetlygladly

Entry preview:

Pleasantly, sweetly, gladly His módor gehýrde hú myrge hé sang mid ðám munecum and hyre wæs myrge on hyre móde his mother heard how sweetly he sang with the monks, and she was glad at heart, Wulfst. 152, 11-13

mór-secg

(n.)
Grammar
mór-secg, es; m. n.

Sedge

Entry preview:

Sedge Bedde hys bed myd mórsecge, Lchdm. iii. 140, 25

niþer-gang

(n.)
Grammar
niþer-gang, es; m.

Descent

Entry preview:

Descent Mid hyra upgange oððe nyþergange, Lchdm. iii. 246, 8