Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

wuldorlíce

(adv.)
Grammar
wuldorlíce, adv.

Gloriously

Entry preview:

Gloriously ðæt setl ðære apostolícan cyrican wulderlíce (gloriosissime) heóld and rehte, Bd. 2, 1; S. 500, 10. Wuldorlíce, Blickl. Homl. 211, 31. Hié on manegum godcundum mægenum swíþe wuldorlíce áscinon, 161, 19

á-mánsumung

Entry preview:

ámǽnsumenge (-mánsumunge, v. l. ) underhníge, 48, 10. v. next word

Linked entry: mánsumung

cyll-fylling

(n.)
Grammar
cyll-fylling, e; f.
Entry preview:

The filing of a bottle (cyll) þone Godes wer gesáwon him befeólan mid þǽre cyllfyllinge (þáre cillan fyllinge, v. l.) virum Dei ad implendum utrem sibi insistere viderent, Gr. D. 250, 27

Eald-Seaxe

Entry preview:

Þára cynna monig wiste on Germanie wesan, þanon Engle and Seaxan cumene wǽron þe nú on Breotone eardiað. Wǽron Frysan, Dene, Ealdseaxan (Ald-, v. l. ), Bd. 5, 9; Sch. 590, 9. Add

efen-heáfda

(n.)
Grammar
efen-heáfda, an; m.
Entry preview:

A fellow, comrade Ꝥá wæs óðer man, þæs mannes efenheáfda ( unus de conservis suis, Mt. 18, 28), þætte him sceolde án hund peninga . . . náne líðe þám his efenheáfdan gedón nolde, Nap. 19

efestung

(n.)
Grammar
efestung, e; f.
Entry preview:

Haste Swá þæt nánra þinga mid ǽnigre efestinge mannes mihton beón undón ut dissolvi tam concite nulla hominum festinatione potuissent, Gr. D. 164, 15. Mid oefestunge cum festinantia, Ps. Srt. 77, 33

el-reord

Entry preview:

Mid þý þá ellreordan (elreordigan, ell-, v. ll.) ongéton qui cum cogniti essent a barbaris, Bd. 5, 10; Sch. 601, 10. Ne myhton ælreorde þeóde hergian on þá, Shrn. 156, 24. Add

eorþ-fæst

Entry preview:

Sume men synd swá áblende ꝥ bringað heora lác tó eorðfæstum stáne, Hml. S. 17, 130. Hig lǽddon þone cyning tó ánum eorðfæstum treówe and tígdon hine þǽr tó, 32, 109. Add

éstful-líce

(adv.)
Entry preview:

mé þus éstfullíce æt þisum baðe þegnað mihi solet tam devotissime ad lavandum obsequi, 343, 13. Add

feormung

Entry preview:

., susceptio; cf. sum man hine laðode ꝥ sǽte mid him in his húse æt þám glédan, 75, 17) næs ná bútan scylde, Gr. D. 76, 22

ge-hwilcness

(n.)
Grammar
ge-hwilcness, e; f.
Entry preview:

Quality For gehwilcnysse leahtres pro gualilate criminis Hy. S. 36, 28. Æfter stówa gehwylcnysse secundum locorum qualitatem R. Ben. I. 91, 10. Bútan þissum þingum . . . synt geswutelunga and gehwylcnyssa, Angl. viii. 299, 23

Linked entry: hwilc-ness

ge-sceafan

Entry preview:

Gif þæs stánes gesceafenes hwilcne dǽl on wǽtan onféhð, 298, 6. Hýfa gescafenum getreagede telgrum tuguria cauatis consuta corticibus, An. Ox. 255. Add

ge-fágod

(adj.)
Grammar
ge-fágod, adj. (ptcpl.)
Entry preview:

H. 113, 20. Mid deórwyrþum reáfum and gefágedum ne beóþ gescrýdde pretiosis vel coloratis vestibus non induantur, R. Ben. 137, 8

Linked entry: fágian

preóst-lic

(adj.)
Grammar
preóst-lic, adj.
Entry preview:

Priestly, canonical Ic mingle ꝥ gemunon þæs preóstlican regoles (regulę canonicę), Chrd. 89, 37. Preóstlicum gewunan, ðeáwe canonico more, Angl. xiii. 412, 667, 677. Seofon preóstlice tíde septem canonice horę, 426, 866

rád

(n.)
Grammar
rád, es; n.
Entry preview:

A condition, stipulation .cccccc. gísla on his geweald underfǽng on ꝥ rád (gerád, Ors. 3, 8; S. 122, 4) ꝥ hié heora seoþþan éce þeówas wǽran, Mod. Lang. Review, viii. 62, 26

teldian

(v.)
Entry preview:

Mid þý se feónd his yfelnesse mægen and his grimnesse áttor teldað, ꝥ mid þý átre þá menniscean heortan wundað dum omnis nequitiae suae vires versutamente tentaret, Guth. Gr. 119, 44. Add

unnan

Entry preview:

Add Hit becwæð sé þe hit áhte . . . swá swá hit his yldran . . . létan and lǽfdan þám tó gewealde þe wel úðon, Ll. Th. i. 184, 3

brosniend-líc

(adj.)
Grammar
brosniend-líc, brosnigend-líc; adj.

Corruptible, perishablecorruptibilis

Entry preview:

Geneálǽhþ ðam brosniendlícum wætere he approaches the corruptible water, ii. 270, 1

wine-þearfende

(adj.)
Grammar
wine-þearfende, adj.

Friendless

Entry preview:

Friendless (Guthlac's disciple) ne máð fǽges (Guthlac's) forðsíð wineþearfende, Exon. Th. 183, 2; Gú. 1321. Andreas wineþearfende mǽlde: "Næbbe ic gold... ðæt ic ðé mæge lust áhwettan," Andr. Kmbl. 599; An. 300

ofer-swíðe

(adv.)
Grammar
ofer-swíðe, adv.

Over-much, too much

Entry preview:

Over-much, too much Sý snotor and ná oferswíðe ne þreáge, R. Ben. 121, 3. Ða heáfodmen lufedon swíðe and oferswíðe gítsunge on golde and on seolfre. Chr. 1086; Erl. 220, 5