Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-beógol

(adj.)
Grammar
ge-beógol, ge-bugol, ge-búgol ? ( but for the vowel cf. flugol); adj.
Entry preview:

Ready to yield Beó ðú swýðe gebeógul (-bugol, v. l.) mid gebýgedum (-bíg-, v. l.) móde þínum wiðerwinnan esto consentiens adversario tuo cito, Hml. A. 4, 93. Ús ne hét ná se Hǽlend him ( the devil) beón gebeógole (-bug-, v. l. ), 5, 123

Linked entry: ge-bugol

ge-fultumend

Entry preview:

L. 77, 35: fautor, Wrt. Voc. ii. 34, 36. Add

ge-fyllan

(v.)
Grammar
ge-fyllan, to fill with (gen. dat. (inst.) or with preps.). v. ge-fellan, ge-fillan
Entry preview:

Ðæt fremde ne sceolden beón gefyllede (gefylde, v. l. ) úres mægenes, Past. 251, 1. the object a place, to store, stock abundantly (lit. or fig.) Eorðan þú gefyllest wæstmum terram inebriasti, Ps. Th. 64, 9.

ge-fyrhto

(n.; v.)
Grammar
ge-fyrhto, p. l. ge-fyrhto (-u); indecl.; [ge-fyrht, e]; f., dele passage from Bl. H. (for which see ge-wyrht),
Entry preview:

and add Se cwylra mid gefyrhto genam his swurd and hire heáfod of áslóh, Nar. 48, 22

ge-fýsan

Entry preview:

Swá lagu tóglídeð, flódas gefýsde ( wind-driven waves ), El. 1270

ge-fystlian

(v.)
Grammar
ge-fystlian, l. ge-fýstlian and for 'pugnis . . . Scint. 2'
Entry preview:

substitute Gif syngiende gefýstlude gé forþyldiaþ si peccantes colafizati suffertis, Scint. 7, 14

ge-greátian

(v.)
Grammar
ge-greátian, p. ode
Entry preview:

L. fol. 192, 15

Linked entry: greátian

ge-gremian

(v.)
Entry preview:

L. 5, 11. Gegræmedon, Wlfst. 166, 19. Gelóme wé habbað gehrepod ymbe þæs mónan ryne, and wé wénað ꝥ wé gegremion iunge men, Angl. viii. 328, 13.

ge-grindan

Entry preview:

L. 24, 41. Gegrunden fressa, i. molita, fracta, divisa, Wrt. Voc. ii. 150, 68. Faba fresa gegrunden beán s. dicta quia molata est, 146, 62: 39, 68. xxvii piporcorn[a] gegrundenra, Lch. iii. 48, 10. Add

ge-hæftnídan

(v.)
Entry preview:

to make captive, seize Þú bist mid deófles anwealde gehæftniéded (-hæfdnéded, v. l.) juri diaboli mancipaberis, Gr. D. 135, 15

Linked entry: -hæftnídan

ge-hæftnys

Entry preview:

Gehæftnesse ł hæftnunge captivitatem, Ps. L. 125, 1. Add

ge-hæge

Grammar
ge-hæge, l. ge-hæg, q. v.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ge-hálgegend

Grammar
ge-hálgegend, l.
Entry preview:

ge-hálgigend

ge-hálian

(v.)
Grammar
ge-hálian, p. ode.
Entry preview:

S. 32, 178: Lch. ii. 66, 24. to save Cuóm sunu monnes geháliga ( salvare ) ꝥ gelosade, Mt. L. 18, 11

Linked entry: hálian

ge-hangian

(v.)
Grammar
ge-hangian, to hang (intrans.),
Entry preview:

L. 18, 6

gehát-land

Entry preview:

Gelǽddum his folce tó þám gehátlande perducto ad terram repromissionis populo, Gr. D. 204, 12. Add

Linked entry: behát-land

ge-hefigian

(v.)
Entry preview:

contra se graviter ex corripientis asperitate pertimescat Past. 159, 21. to make dull, make slow of understanding Eálá gé ungewitfullan Galatæ, hwá gehefegode (-hefgade, v. l.) eów O insensati Galatae, quis vos fascinavit?

ge-hende

(adj.)
Grammar
ge-hende, adj.
Entry preview:

L. 170. Sume naman syndon . . . stówlice . . . propinquus gehende, Ælfc. Gr. Z. 14, 20. Gehendes proxime Germ. 388, 54. Férde hé tó gehendum burgum, Ælfc. T. Grn. 16, 32.

ge-herigendlic

(adj.)
Grammar
ge-herigendlic, adj.
Entry preview:

samod- ł ge-herigendlicne. Cf. samod-herung conlaudatio) conlauda-bilem, Hy. S. 109, 19

Linked entry: herigend-lic

ge-herlicnes

(n.)
Grammar
ge-herlicnes, Bl. Gl. l. ge-heplicnes,
Entry preview:

and see ge-hæplicnes