ge-beógol
Entry preview:
Ready to yield Beó ðú swýðe gebeógul (-bugol, v. l.) mid gebýgedum (-bíg-, v. l.) móde þínum wiðerwinnan esto consentiens adversario tuo cito, Hml. A. 4, 93. Ús ne hét ná se Hǽlend him ( the devil) beón gebeógole (-bug-, v. l. ), 5, 123
Linked entry: ge-bugol
ge-fultumend
Entry preview:
L. 77, 35: fautor, Wrt. Voc. ii. 34, 36. Add
ge-fyllan
Entry preview:
Ðæt fremde ne sceolden beón gefyllede (gefylde, v. l. ) úres mægenes, Past. 251, 1. the object a place, to store, stock abundantly (lit. or fig.) Eorðan þú gefyllest wæstmum terram inebriasti, Ps. Th. 64, 9.
ge-fyrhto
Entry preview:
and add Se cwylra mid gefyrhto genam his swurd and hire heáfod of áslóh, Nar. 48, 22
ge-fýsan
Entry preview:
Swá lagu tóglídeð, flódas gefýsde ( wind-driven waves ), El. 1270
ge-fystlian
Entry preview:
substitute Gif syngiende gefýstlude gé forþyldiaþ si peccantes colafizati suffertis, Scint. 7, 14
ge-gremian
Entry preview:
L. 5, 11. Gegræmedon, Wlfst. 166, 19. Gelóme wé habbað gehrepod ymbe þæs mónan ryne, and wé wénað ꝥ wé gegremion iunge men, Angl. viii. 328, 13.
ge-grindan
Entry preview:
L. 24, 41. Gegrunden fressa, i. molita, fracta, divisa, Wrt. Voc. ii. 150, 68. Faba fresa gegrunden beán s. dicta quia molata est, 146, 62: 39, 68. xxvii piporcorn[a] gegrundenra, Lch. iii. 48, 10. Add
ge-hæftnídan
Entry preview:
to make captive, seize Þú bist mid deófles anwealde gehæftniéded (-hæfdnéded, v. l.) juri diaboli mancipaberis, Gr. D. 135, 15
Linked entry: -hæftnídan
ge-hæftnys
Entry preview:
Gehæftnesse ł hæftnunge captivitatem, Ps. L. 125, 1. Add
ge-hæge
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
ge-hálgegend
Entry preview:
ge-hálgigend
ge-hálian
Entry preview:
S. 32, 178: Lch. ii. 66, 24. to save Cuóm sunu monnes geháliga ( salvare ) ꝥ gelosade, Mt. L. 18, 11
Linked entry: hálian
ge-hangian
Entry preview:
L. 18, 6
gehát-land
Entry preview:
Gelǽddum his folce tó þám gehátlande perducto ad terram repromissionis populo, Gr. D. 204, 12. Add
Linked entry: behát-land
ge-hefigian
Entry preview:
contra se graviter ex corripientis asperitate pertimescat Past. 159, 21. to make dull, make slow of understanding Eálá gé ungewitfullan Galatæ, hwá gehefegode (-hefgade, v. l.) eów O insensati Galatae, quis vos fascinavit?
ge-hende
Entry preview:
L. 170. Sume naman syndon . . . stówlice . . . propinquus gehende, Ælfc. Gr. Z. 14, 20. Gehendes proxime Germ. 388, 54. Férde hé tó gehendum burgum, Ælfc. T. Grn. 16, 32.
ge-herigendlic
Entry preview:
samod- ł ge-herigendlicne. Cf. samod-herung conlaudatio) conlauda-bilem, Hy. S. 109, 19
Linked entry: herigend-lic
ge-herlicnes
Entry preview:
and see ge-hæplicnes