drygan
To dry, make dry, rub dry, wipe ⬩ siccāre, tergĕre, extergĕre
Entry preview:
To dry, make dry, rub dry, wipe; siccāre, tergĕre, extergĕre Se háta sumor drygþ and gearwaþ sǽð and bléda the hot summer dries and prepares seeds and fruits, Bt. 39, 13; Fox 234, 14.
merece
Marche ⬩ smallage ⬩ apium graveolens
Entry preview:
Merces sǽd, Herb. 97, 1; Lchdm. i. 210, 8. Grénes merces leáf, L. M. 1, 39; Lchdm. ii. 98, 23. Genim merce nioðoweardne, 1, 61; Lchdm. ii. 134, 3. Merece (meric, Lind.) mentam, Lk. Skt. Rush. 11, 42
feld-wésten
A field waste or desert ⬩ campestris solĭtūdo
Entry preview:
A field waste or desert; campestris solĭtūdo Begeondan Iordane on ðam feldwéstene wið ða reádan sǽ trans Iordanem in solitūdĭne campestri contra măre rubrum, Deut. 1, 1
Linked entry: wésten
geondan
Beyond ⬩ trans
Entry preview:
Beyond; trans Ðá sóne com Willelm eorl fram geondan sǽ then earl William soon came from beyond sea, Chr. 1052; Erl. 181, 29: 1048; Erl. 177, 28
Linked entry: geond
metgung
Entry preview:
</b> Add: v. hyge-, sǽ-méþe: <b>meðema.</b> v. meduma a treadle
fixian
To fish ⬩ piscāri
Entry preview:
For hwí ne fixast ðú on sǽ cur non piscāris in mări? Coll. Monast. Th. 24, 1
scip-toll
Entry preview:
Cómon hí tó sǽ and þǽr gemétton scip standan, and hí on ꝥ eódon, and mid him reówan. Þæs scypes hláford . . . gyrnde þæs scyptolles, Hml. S. 30, 167. Add
beótian
to threaten ⬩ minari ⬩ minitari ⬩ to boast ⬩ vow ⬩ promise ⬩ magna loqui ⬩ polliceri ⬩ spondere
Entry preview:
to threaten; minari, minitari Agustinus is sǽd, ðæt he beótigende fórecwǽde Augustinus fertur minitans prædixisse Bd. 2, 2; S. 503, 29 : Exon. 67 b; Th. 250, 35; Jul. 137. to boast, vow, promise; magna loqui, polliceri, spondere Swá he beótode ǽr wið
Linked entries: beót biótian tó-beótiende
ge-hǽt
Entry preview:
Substitute: <b>ge-hǽtan;</b> p. te To heat. physical Genim senepes sǽd . . . and xx piporcorna, gesamna eall mid ecede, gehǽt on wætere, Lch. ii. 24, 17. Gehǽt ceald wæter mid hátan íserne, 100, 20. Gegníd mid wíne, and gehǽte, 214, 21.
ed-sceaft
Entry preview:
Oþ edsceafte, Dan. 112. a new creature His gesceafta . . . of heora sǽde weorþaþ eft geedníwade, swylce hí þonne weordon tó edsceafte; . . . hí ǽlce geáre weorþaþ tó ædsceafte, Bt. 34, 11; F. 150, 12-16
or-wirþu
Entry preview:
Add: contumely, insult Hé sǽde hú manigne teónan and orwyrðu (-wyrdu, v. l.) þára nunnena fracoðwyrda hé geþrowode quantas pateretur verborum contumeliis enarravit, Gr. D. 152, 6.
Linked entry: wirþu
un-stæþþig
Entry preview:
Act i. sc. 4) Hé sǽde ꝥ án wolcn efne þá upp ástige mid þǽre unstæððigan lyfte, efne ðá árás se wind, Hml. S. 18, 150
brim-þisa
a noise ⬩ A ship ⬩ navis
Entry preview:
A ship; navis He brimþisan æt sǽs faroþe sécan wolde he would seek a ship on the sea-shore, Andr. Kmbl. 3313; An. 1659. Léton ofer fífelwǽg scríðan bronte brimþisan they let the high ships go over the ocean, Elen. Kmbl. 475; El. 238
be-geondan
BEYOND ⬩ per ⬩ trans
Entry preview:
Begeondan sǽ in transmarinis partibus Bd. 5, 19; S. 639, 10. Gewendon begeondan sǽ went beyond sea Chr. 1048; Erl. 180, 16. Beiundan Iordane trans Jordanem Deut. 1, 5
Linked entries: be-giondan be-iundan
wǽðan
To hunt
Entry preview:
Hwæþer gé willen wǽþan mid hundum on sealtne sǽ (cf. hwæþer gé eówer hundas út on sǽ lǽdon, ðonne gé huntian willaþ, Bt. 32, 3;Fox 118, 14), Met. 19, 15
Linked entry: wǽðe-burne
fundung
A going ⬩ departure ⬩ abĭtus ⬩ decessus
Entry preview:
A going, departure; abĭtus, decessus He nolde on his fundunge ofer sǽ híréd healdan he would not hold a court on his departure over sea, Chr. 1106; Erl. 241, 2
sél
Entry preview:
Add Hé gebæd for hine, and him wæs sóna sǽl (sél, v. l.); and hé hine þá genam oravit, moxque ilium melius habentem tulit, Gr. D. 247, 25. Add Næs him ealles ná þe sél þæs þe hé georne hédde, Hml, S. 23, 638
maniend
Entry preview:
Add: a creditor Hé sǽde ꝥ hé wǽre hefelíce geswenced fram his maniende (moniendan, v. l.) for twelf scillingum quia a creditore suo pro duodecim solidis graviter offligeretur, intimavit. Gr. D. 157, 32. Hé hét ꝥ hé ágeáfe his maniende (-um, v. !.
fylleþ-flód
Spring-tide, high tide at full (or new) moon
Entry preview:
On ǽlcum ánum geáre weaxeð ꝥ flód ðæs sǽs feówer and twéntigum síða and swá oft wanað. Fylleþflód bið nemned on Læden malina, and se népflód ledo, Shrn. 63, 30
toll-setl
A toll-booth, ⬩ custom-house
Entry preview:
Matheus nǽfre æfter his gecyrrednysse æt tollsetle ne sæt, 288, 18
Linked entry: toll-sceamol