Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

geond-leccan

(v.)
Grammar
geond-leccan, part. -leccende; p. -lehte; pp. -leht

To wet through, moisten, waterrĭgāre

Entry preview:

To wet through, moisten, water; rĭgāre Geondleccende muntas of heora uferum dǽlum rĭgans montes de sŭpĕriōrĭbus suis, Ps. Lamb. 103, 13

Linked entry: leccan

ge-méðgian

(v.)
Grammar
ge-méðgian, p. ode, ade; pp. od, ad [méðig wearied]

To weary, fatigue, impairfătīgāre

Entry preview:

To weary, fatigue, impair; fătīgāre Wæs Gúþláce mægen geméðgad Guthlac's strength was impaired, Exon. 47 a; Th. 160, 27; Gú. 950

ge-nyman

(v.)

to takeassūmĕre

Entry preview:

to take; assūmĕre Ðú genymest gecýðnysse míne þurh múþ ðínne tu assŭmis testāmentum meum per os tuum, Ps. Spl. 49, 17

scyldan

(v.)
Grammar
scyldan, scyldian
Entry preview:

to charge, accuse Hý gán xii. sume and gescyldigen (gescylden, other MS. ) hine, L. Ath. i. 11; Th. i. 206, 3

stapol-weg

(n.)
Grammar
stapol-weg, es; m.
Entry preview:

From túnweges ende ford be efise stapolwege ufeweardan, Cod. Dip. Kmbl. v. 281, 23

teoswian

(v.)
Grammar
teoswian, teswian; p. ode
Entry preview:

To hurt, injure, annoy A hine ofslyhþ, T hine teswaþ, and hine on ða tungan sticaþ, Salm. Kmbl. 189; Sal. 94

Linked entry: teswian

þegen-weorod

(n.)
Grammar
þegen-weorod, es; n.
Entry preview:

A host of thanes Ðæt wé ðam hýhstan hróf gestígan, dǽr is geþungen þegnweorud, Exon. Th. 47, 6; Cri. 751

under-þencan

(v.)

to look intoconsider

Entry preview:

to look into, consider Wé sculon swíðe smeálíce ðissa ǽgðer underðencean hoc in utrisque subtiliter intuendum, Past. 7; Swt. 49, 23

un-áþroten

(adj.)
Grammar
un-áþroten, adj.

Unweariedpersevering

Entry preview:

Unwearied, persevering Sindon séceanne stronge and unáðrotene láreówas and ðurhwuniende fortes perseverantesque doctores quaerendi sunt, Past. 22; Swt. 171, 9

Linked entry: á-þreótan

un-hirwan

(v.)

to speak very ill ofcalumniate

Entry preview:

to speak very ill of, calumniate MS. C.), Ne ǽnig man óþerne bæftan ne tǽle ne hyrwe (unhyrwe, Wulfst. 70, 15

Linked entry: hirwan

wír-rind

(n.)
Grammar
wír-rind, e; f.

Myrtle-bark

Entry preview:

Myrtle-bark háligre sealfe sceal wyirrind, Lchdm. iii. 24, 3. Nim wírrinde ii. 98, 8: 332, 8; iii. 14, 2

æt-faran

(v.)
Grammar
æt-faran, p. -fór
Entry preview:

To go away, make off Án fox þone scóh geiæhte and ætfaran (-en, MS.) þóhte. Shrn. 14, 23. Cf. oþ-faran

cneówlian

(v.)
Entry preview:

to kneel Sylf hé on díglum stówum gecneówige (cneówlie, v. l. v. N. E. D. kneel), Ll. Th. ii. 282, 30

costere

Entry preview:

Þá ðá hé ána wæs, þá com him se costere, Hml. Th. ii. 156, 22: Gr. D. 100, 18. Add

ealdor-dóm-scipe

(n.)
Grammar
ealdor-dóm-scipe, (?), es; m.
Entry preview:

Aldermanship Hér forðférde Ælfhere ealdorman, and féng Ælfríc þám ilcan ealdordómscipe (ealdormanscipe ?: ealdordóme, MS. E.), Chr. 983; P. 124, 35

eotol-ware

Entry preview:

Etelwara (Eten-, v. l.) mǽgðe, 84, 19. Add

ge-grundstaþelian

(v.)
Grammar
ge-grundstaþelian, p. ode
Entry preview:

To found, build on a firm foundation Hí ne magon áfyllan mín fæstrǽde geþanc þe is gegrundstaþelod, Hml. S. 8, 21

Linked entry: grund-staþelian

ge-búnes

(n.)
Grammar
ge-búnes, ge-búnnes ?.
Entry preview:

habitation Þis is synfulra stów on eardianne and hiera gebúnes. ... Hyra gebúnes bið mid deóflum. ... Seó heofonlice gebúnes, Nap. 28

Linked entry: ge-búend

ildend

(n.)
Entry preview:

The proper reading in the passage given is ylding Næs þá nǽnig ylding ðám nec mora, Guth. Gr. 129, 135

in-hǽtan

(v.)
Grammar
in-hǽtan, p. te
Entry preview:

To inflame Ꝥ seó nunne wǽre inhǽted mid un-mǽtum feferádlum quod sanctimonialis illa immensis febribus aestuaret, Gr. D. 29, 10