Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-hwyrfan

(v.)

to treatdirectexercisepracticetractareexercere

Entry preview:

Ben. 32

be-grynian

(v.)
Grammar
be-grynian, p. ode; pp. od

To ensnareentrapillaqueareirretire

Entry preview:

To ensnare, entrap; illaqueare, irretire Ðæt híg swá beón begrynode ut sic irretientur Coll. Monast. Th. 21, 17

be-sprecan

(v.)

mentionto claimTo complain ofblameTo complain

Entry preview:

Cf. be-secgan, I: Hit is ús swíþor bismre gelíc þæt wé þæt besprecað erubescant de recordatione praeteritorum, Ors. 3, 11; S. 152, 30. Hé begeat sumne ðe hine bespræc tó ðám cásere, Hml.

be-hát

Entry preview:

Gif ðú ðás behát mid weorcum gefylst, i. 380, 13. a promise in religious matters, a vow Scyldig þæs clǽnan be-hátes (vow of chastity), Hml. A. 34, 245: (baptismal vow), Ll. Th. ii. 338, 16. Be hire beháte ( voto ) æfter hyre were, 130, 23.

be-sprengan

Entry preview:

Add:: to bespatter ꝥ on þám fúhtan wege ne beón heora fét besprengde ne plantas humidior uia spargat , Chrd. 64, 36

be-filgan

(v.)
Grammar
be-filgan, p. -filgde; pp. -filged

To follow afterpursueinsequi

Entry preview:

To follow after, pursue; insequi Wolde me befilgende beón mid sáre voluit me insequi cum dolore, Bd. 4, 19; S. 589, 28, note

Linked entry: be-fylgan

be-grípan

Entry preview:

Hig be-gripon (coeperunt) míne sáwle, 58, 4. Gif seó sáwul mid leahtrum begripen bið, Hml. Th. i. 122, 24. ꝥ wíf in argscipe begrippene mulierem in adulterio reprehensam. Jn. p. 5, 8. to reprehend Begripen (increpuerunt) mé lendene míne, Ps. Spl.

be-hweorfan

(v.)
Grammar
be-hweorfan, p. -hwearf, pl. -hwurfon; pp. -hworfen, -hweorfen.

to turnspread aboutvertereconvertereto turn or put in orderarrangedisponereparare

Entry preview:

Híg behwurfon híg búton ðære wícstówe they spread them about outside of the camp Num. 11, 32. to turn or put in order, arrange; disponere, parare Ðæt ealle Godes cyrcan sýn wel behworfene [behweorfene, H.] that all God's churches be well put in order

Linked entries: be-hófen be-hwyrfan

be-cuman

(v.)
Grammar
be-cuman, he -cymþ; p. -com, -cwom, pl. -cómon, -cwómon; pp. -cumen; v. intrans.

to BECOMEhappenbefallmeet withfall in withcontingereeveniresupervenireincidereto comeentercome or attain tocome togethervenireingredipervenireattingereconcurrere

Entry preview:

Ben. 43. Becumendum to Segor venientibus in Segor, Gen. 13, 10

Linked entries: be-com be-cwom be-cymþ

be-tellan

exculpateexcuse

Entry preview:

Th. ii. 250, 11 : 420, 1. to clear one's self from (æt), in the matter of (be) a charge, excuse one's self to (wið) a person Godwine betealde hine wið Eádward be eallum ðám ðingan ðe him wæs on geléd, Chr. 1053; P. 183, 28. ꝥ hé móste hine betellan æt

be-sceáwian

(v.)

to contemplatebeholdto considerto see about take care of

Entry preview:

Ben. 89, 17

be-meldian

(v.)
Grammar
be-meldian, p. ode
Entry preview:

To denounce a person, disclose, reveal a secret Þéh hit sume hwíle forholen beó, hit warð á bemeldod (cf. hit bið æt sumum cyrre open, Prov. K. 30), Prov. M. 27

be-hádian

(v.)
Grammar
be-hádian, p. ode
Entry preview:

To deprive of holy orders Gif mæssepreóst oððe diácon wífige, þoligon hyra hádes; and gif hig æfter þám hǽmedþing begáð, ná ꝥ án ꝥ hig behádod synt (ordine priventur), ac eác swylce fæston .vii. geár, Ll. Th. ii. 196, 14

Linked entry: hádianv

be-dǽlan

Entry preview:

Ꝥ ic heora wurðmyntes ne wurde bedǽled that I might not be prevented from sharing their honour, Hml. S. 28, 103. Bedǽled ǽlces gódes destitute of every good, Bt. 18, 1; F. 60, 29.

be-ceorian

(v.)

to murmur atcomplain of

Entry preview:

Ben. 21, 1. His ríce men hit mǽndon, and þá earme men hit beceorodan, Chr. 1086; P. 221, 13

be-filgan

Entry preview:

For v. be-felgan read

be-gíman

Entry preview:

Ben. 60, 5. to observe, keep a command, an appointed season, &c. Þá offringdagas wé ná ne begýmaþ. An. Ox. 40, 24, 37. Begýmað þisse gesetednysse, Ex. 12, 25.

be-lífan

Entry preview:

Ben. 1. 87, 9. Hig ealle in on þá burh fóron þæt ðǽr nánþyng þæs folces wyðútan belyfen næs, St. And. 34, 14. to be left, not to be taken away, to survive Hyt tófléwð swá ðæt þǽr nán­wiht belífeð búton þá bán, Lch. i. 242, 27.

be-ceorfan

to deprive a person (acc.) of something (dat.) by cutting

Entry preview:

Hát mé heáfde beceorfan . . . hé þá sceolde beón heáfde becorfen, Bl. H. 183, 16-20. Hé wæs heáfde becorfen, 173, 5: Shrn. 123, 6: Hml. Th. i. 420, 4

be-hwerfan

(v.)
Entry preview:

Substitute: be-hwirfan; p. de. to turn Ðonécan þe heó útan behwerfed sié, Bt. 25; F. 88, 35: Met. 13, 77. to surround, encompass Ic wolde mid sumre bisne þé behwerfan útan ego tibi corollarium dabo, Bt. 34, 4; F. 138, 27. to turn to, convert into, change