Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

scearu

(n.)
Grammar
scearu, the share.
Entry preview:

Hé wearð drepen in þá sceare and þý wæs gelǽded tó deáþe percussus in inguine perductus est ad mortem, Gr. D. 324, 14. Add

un-wyrcan

(v.)
Grammar
un-wyrcan, p. -worhte

To undo, destroy

Entry preview:

To undo, destroy Ic þurh manslihtas mé scyldigne dyde wið ðé, mín Hǽlend, ðá ðá ic ðín handgeweorc unwyrcan dorste, Anglia xi. 113, 34

æfter-hýrigean

Grammar
æfter-hýrigean, l. æfter-hyr(i)gan,
Entry preview:

Mé gelamp ðæt ic ðæt gehýrde, ðæt ic æfterhyrgan ne mæg me audire contingit quod imitari non valeo, Gr. D. 182, 16. and add

swegles æppel

(n.)
Grammar
swegles æppel,

Cockayne suggests beetle nut,

Entry preview:

Cockayne suggests beetle nut,Lchdm. ii. 32, 2: 36, 5: 56, 10: 66, 8: 308, 9, 22; and see glossaries to vols. ii. iii

tweohsn

(prep.)
Entry preview:

tweoxn occurs in the place name Tweoxneám = between streams Ðone hám æt Winburnan and æt Tweoxneám (Christchurch, in Hampshire), Chr. 901; Erl. 96, 27

be-norþan

(adv.)
Grammar
be-norþan, adv.

In the northpartibus borealibus

Entry preview:

In the north; partibus borealibus Ofer eall benorþan everywhere in the north Chr. 1088 ; Th. 357, 10

burh-staðol

(n.)
Grammar
burh-staðol, es; m.
Entry preview:

A dwelling in a city, a mansion, house; urbana sedes, mansio, habitaculum. v. burh, staðol in staðel

cwuda

(n.)

a cud, quid

Entry preview:

M. 2, 2; Lchdm. ii. 178, 26: 2, 52; Lchdm. ii. 270, 28

derstan

(n.)

dregs, lees

Entry preview:

M. 1, 2; Lchdm. ii. 38, 18, 19: 1, 39; Lchdm. ii. 98, 24

fersian

(v.)
Grammar
fersian, p. ode; pp. od

To make verseversĭfĭcāre

Entry preview:

To make verse; versĭfĭcāre Ic fersige oððe ic wyrce fyrs versĭfĭcor, Ælfc. Gr. 37; Som. 39, 3

fealdan

Entry preview:

Þonne þu fyldstól fyalden wylt, Tech. ii. 122, 22. Fealdendum volventibus Wrt. Voc. ii. 92, 42. Add:

gylden-hilt

(adj.)
Grammar
gylden-hilt, gylden-hilte; adj.
Entry preview:

Golden-hilted Hé an ii. gyldenra róda and ii. gyldenhiltra sweorda, C. D. 8. iii. 74, 27

ofer-gitolness

Entry preview:

Nales in ende ofergetelnes bið þearfena non in finem oblivio erit pauperum, Ps. Vos. 9, 19. Add

swǽrness

Grammar
swǽrness, I.
Entry preview:

Þá ðá ic hine bær ne gefrédde ic nánre byrðene swǽrnysse, Hml. Th. i. 336, 25. Add

treówþ

Entry preview:

Add Hé nam þone deácon in his treówþe diaconum in suam suscepit fidem, Gr. D. 253, 16

ryge

(n.)
Grammar
ryge, es; m.

Rye

Entry preview:

Voc. ii. 120, 53 : i.287, 18. Rigesseofoþa, Lchdm, ii. 48, 20

Linked entry: rige

úþ-witian

(v.)
Grammar
úþ-witian, p. ode

To study philosophy

Entry preview:

To study philosophy Ic úðwitige oððe ic smeáge embe wísdóm philosophor, Ælfc. Gr. 25; Zup. 146, 2

hærn

(n.)
Grammar
hærn, or hærne [?], es; m.n?

The braincerebrumcerebrum

Entry preview:

The brain It gæde tó ðe hærnes it went to the brains, Chr. 1137; Erl. 262, 6

forþ-geleóred

(adj.)
Grammar
forþ-geleóred, adj. (ptcpl.)

Departeddeceased

Entry preview:

Departed, deceased In þǽra forðgeleóredra fædera dǽdum in patrum praecedentium factis, Bd. 4, 3; Sch. 356, 201

á-geolwian

(v.)
Entry preview:

Se líchoma ágeolwaþ swá gód geolu seoluc, Lch. ii. 10, 15. Þá téð ágeolwiað, þá þe wæron hwíte. Wlfst. 148, 6. Micge ágeolwod, Lch. ii. 258, 15. Þá ágeolewedan crocata , Wrt. Voc. ii. 137, 12. Add