Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fíf-læppede

(adj.)
Grammar
fíf-læppede, adj.
Entry preview:

Having five laps or lobes Hió (the liver) biþ fíflæppedu (cf. sió lifer hæfð fíf læppan, 198, 1), Lch. ii. 160, 12

fiþerian

(v.)

to flutter

Entry preview:

to flutter Sum fugel ongon fléogende and fiðergende ymbe his onsyne avis circa ejus faciem volitare coepit, Gr. D. 100, 19. Add:

ge-hygdlic

(adj.)
Grammar
ge-hygdlic, adj.
Entry preview:

Seó syn þǽre gýmingce ymb his gehygdlicu (-hycglice, v. l.) þingc and spéde peccatum curae rei familiaris Gr. D. 328, 16

Linked entries: ge-hycglic -hygdlic

ge-sweostor

Entry preview:

Ealle hálige men beóð his gebróðru and gesweostru, Hml. Th. i. 260, 34.. Add: —

geár-langes

(adv.)
Grammar
geár-langes, adv.
Entry preview:

For a year Lǽt hit standan geárlanges dimitte illam hoc anno (Lk. 13, 8), Hml. Th. ii. 408, 6. Cf. dæg-langes

ge-dréfedlic

Entry preview:

Substitute: of darkness, thick, dense Þýsbernes swá gedréfedlic þæt hit man gefélan mihte tenebrae crassitudine palpabiles, Ors. I. J; S. 38, 14

godweb-girela

(n.)
Grammar
godweb-girela, an; m.
Entry preview:

A costly robe Þá þe hé ne mæg tó him gebígean mid golde ne mid seolfre ne mid godwebgyrlum, Wlfst. 197, 1

heard

(n.)
Grammar
heard, es; n.
Entry preview:

Him on hand gǽð heardes and hnsesces, Sal. 286

in-cleof

(n.)
Grammar
in-cleof, [in-cleofu, e; f.?]
Entry preview:

Unryhtwísnesse hé smeáde on incleofe his, 35, 5

Linked entry: cleof

mád

(adj.)
Entry preview:

Senseless (v. ge-mád) Sum on oferhygdo þrymme þringeð, þrintetð him oninnan ungeméde mádmód ( senseless arrogance ), Mód. 25

nemning

(n.)
Grammar
nemning, e; f.
Entry preview:

Name, appellation Hé his yldrena naman nemde, hwæt þæs ánes nama wæs and hwæt þæs óþres næmnincg wæs, Hml. S. 23, 684

ongeán-cyme

Entry preview:

Add: ágeán-cyme Ealle wǽron swíðe blíðe his ongeáncymes, Hml. S. 30, 292. Forbodenne ágeáncyme, ágeáncyrdincge (-cyrrincge (?)) interdictum postliminium, An. Ox. 2721

racu

Grammar
racu, e.
Entry preview:

Add: an Worhte hé him áne lytlan racan (rastrum) . . . geteáh hé þá racan æfter þǽre eorðan, Gr. D. 192, 24-193, 1

stole

Entry preview:

Sí ymbútonseald him stole circumdatur ei stola, Angl. xiii. 443, 1116. Se abbud mid stolan (stola) gefratewud, 405, 566: 403, 546. Add

un-miltsigendlic

Entry preview:

Gif hwá forsihð þá forgifenisse þe se hálga gást sylð, þonne bið his synn unmyltsiendlic on écnysse, Ælfc. Gen. Thw. II. Add

Linked entry: miltsigend-lic

un-seoflende

(adj.)
Entry preview:

not sighing, glad Hwædere gé bióð unsiofiende, hió gecyrreð eft eów on gefeán sed tristitia uestra conuertit in gaudium, Verc. Först. 176

firwitgeorn-ness

Entry preview:

Sélre bið men þæt hé swelte, þonne hé his líchoman fyrwetgyrnessum gewenige melius est mori quam fornicari, Verc. Först. 130, 11

sǽ-flota

(n.)
Grammar
sǽ-flota, an; m.

A ship

Entry preview:

A ship Næs him cúð hwá ðam sǽflotan sund wísode, Andr. Kmbl. 761; An. 381. [Cf. He makede muchul sæflot, Laym. 4530.]

sǽ-méðe

(adj.)
Grammar
sǽ-méðe, adj.

Weary with being on the sea

Entry preview:

Weary with being on the sea Sǽméðe (Beowulf and his companions on their arrival at Hrothgar's palace], Beo. Th. 655; B. 325

on-weorpan

(v.)

to throw aside, turn aside

Entry preview:

to throw aside, turn aside Hine se wind onwearp fram ðære byrig mutati ab urbe venti, Bd. 3, 16; S. 543, 8