Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

átter-berende

(v.; part.)
Grammar
átter-berende, part.

Venom-bearingvenenifer

Entry preview:

Venom-bearing; venenifer Wǽtan átter-berendum by venom-bearing humours, L. M. 2, 1 ; Lchdm. ii. 176, 5

fiðer-berende

(v.; part.)
Grammar
fiðer-berende, part.

Bearing wingswingedālĭger

Entry preview:

Bearing wings, winged; ālĭger, Cot. 9: 170

gár-berend

(n.)
Grammar
gár-berend, es; m.

A javelin-bearersoldierhastĭfertēlĭfer

Entry preview:

A javelin-bearer, soldier; hastĭfer, tēlĭfer Grame gárberend the incensed javelin-bearers, Byrht. Th. 139, 30; By. 262. Gárberendra x hund ten hundred javelin-bearers, Cd. 154; Th. 192, 13; Exod. 231

Linked entry: gár

laur-berige

(n.)
Grammar
laur-berige, an; f.
Entry preview:

A berry of the laurel Lauberigan, Lchdm. iii. 122, 22: 6, 16. Laurberigie, 106, 1. Lauwinberigean, 136, 28. Lauwerberian, i. 376, 6

leóht-berend

(n.)
Grammar
leóht-berend, es; m.

Lucifer

Entry preview:

Lucifer Leóhtberend Lucifer, Ælfc. Gr. 8; Som. 7, 19. Ðá wæs ðæs teóþan werodes ealdor swíðe fæger and wlitig gesceapen swá ðæt hé wæs geháten Leóhtberend, Homl. Th. i. 10, 22. Se hátte Lucifer, ðæt ys Leóhtberend, Ælfc. T. Grn. 2, 35

segn-berend

(n.)
Grammar
segn-berend, es ; m.
Entry preview:

One bearing a standard (or crest ?), a warrior Ne mæg mec oferswíðan segnberendra ǽnig ofer eorþan, nymþe se ána God, Exon. Th. 423, 13 ; Rä. 41, 20. v. next word

síþ-berend

(n.)
Grammar
síþ-berend, es ; m.
Entry preview:

A scythe-bearer, a mower Síþberend vel mǽþre falcarius i. falciferens, Wrt. Voc. ii. 146, 80

stán-berende

(adj.)
Entry preview:

stone-bearing, stony In ðǽm stánberendum in glanigeris (glarigeris?), Wrt. Voc. ii. 48, 51

sweord-berende

(adj.)
Grammar
sweord-berende, adj. (ptcp.)
Entry preview:

Sword-bearing:?-Æðelingas sweord*-*berende, Cd. Th. 65, 2; Gen. 1060

un-berende

(adj.)
Grammar
un-berende, adj.

not bearingbarrensterileunbearable

Entry preview:

not bearing, barren, sterile Elizabeth wæs unberende (-berend, Lind. sterilis ), Lk. Skt. 1, 7. Unbeorendu ( sterilis ) cende monige, Ps. Surt. ii. p. 186, 17. Ne biþ mid eów nán þing unberendes ne on mannum ne on nytenum, Deut. 7, 14. Ðæt unberende

fiþer-berende

(adj.)
Entry preview:

Fiðerberende aliger, Wrt. Voc. ii. 5, 53. For ' Cot. 9: 170' substitute

hind-berige

Entry preview:

Hindberiae acinum, Wrt. Voc. ii. 99, 9. Hindberige, 8, 42. Hindberge, i. 285, 65: erimio, ii 107, 34. Hind*-*berge erimo, 29, 40. the word seems to be used of the strawberry also: Hindberian flaga, 38, 62. Add

íw-berige

(n.)
Entry preview:

Take here <b>eów-berige</b> in Dict

yfel-berende

(adj.)
Entry preview:

glosses nugigerulus (= turpis nuntius) Ybilberende nugegerulus , An. Ox. 53, 16

sǽd-berende

(adj.)

seed-bearing

Entry preview:

seed-bearing Eorþe swealh sǽdberendes ( Similar entries v. sǽd,V.) Sethes líce, Cd. Th. 69, 33; Gen. 1145. Grówende wirte and sǽdberende herbam viventem et facientem semen, Gen. 1, 29

sáwel-berend

(n.)

a being with a soul

Entry preview:

a being with a soul Sáwlberendra, niðða bearna, grundbúendra, Beo. Th. 2013; B. 1004

weax-berende

(adj.)
Grammar
weax-berende,

bearing a wax candle

Entry preview:

bearing a wax candle; the word (in the form uæx biorende) glosses cerarius in the passage: Accoluthus grece, cerarius ad recitandum evangelium (cf.Acolitus is gecweden se ðe candele oððe tapor byreþ þonne mann godspell rǽt, Ælfc. C. 14; Th. ii. 348,

átor-berende

(adj.)
Entry preview:

Seó átterberende nǽdre, Wlfst. 192, 22. Add

bere-tún

(n.)
Grammar
bere-tún, es; m. [bere barley, corn; tún an inclosure, a place shut in]

A barley-enclosurecourt-yardthreshing-floorcorn-farmgrangecorn-villageBARTONhordei areavilla frumentaria

Entry preview:

A barley-enclosure, court-yard, threshing-floor, corn-farm, grange, corn-village, BARTON; hordei area, villa frumentaria. 'BARTON, Prædium dominicum, vel terræ quas vocant Dominicales, hoc est, quas in distributione manerii dominus non elocavit hæreditarie

Linked entries: Barton bere-wíc

byrig-berge

(n.)
Grammar
byrig-berge, an; f.
Entry preview:

A mulberry; morum Byrigbergena seáw selle drincan give him to drink juice of mulberries, L. M. 2, 30; Lchdm. ii. 230, 12