Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ǽg-gemang

(n.)
Grammar
ǽg-gemang, es; n.

A mixture of eggs

Entry preview:

A mixture of eggs Aeggimong ogastrum (olgastrum,) (46), Wrt. Voc. ii. 115, 44. Ǽggemang, 63, 38

Linked entry: ǽg-mang

for-cwom

(v.; part.)
Grammar
for-cwom, pl. -cwómon

came uponsŭpervēnitsŭpervēnērunt

Entry preview:

came upon; sŭpervēnit, sŭpervēnērunt Egsa me and fyrhtu ealne forcwómon tĭmor et trĕmor vēnērunt sŭper me, Ps. Th. 54, 5

ge-biddan

(v.)
Grammar
ge-biddan, p. -bæd, pl. -bǽdon; pp. -beden; often followed by a reflexive dative [ge-, biddan to ask, pray]

To praypray toworshipadoreōrāreadōrārecŏlĕre

Entry preview:

Ic him á gebæd ego autem ōrābam. Ps. Th. 108, 3. Ne ðú fremedne god gebiddest neque adōrābis deum aliēnum. 80, 9. Gebiddaþ him ðǽr to adōrant eum, Ex. 32, 8. Gebiddaþ on gesihþe his adōrābunt in conspectu ejus, Ps. Spl. 21, 28.

Linked entries: ge-beden ge-bitt

þǽr-tógeánes

(adv.)
Grammar
þǽr-tógeánes, adv.
Entry preview:

local, opposite Ic ðǽrtógeánes standende ego e contra stans, Coll. Monast. Th. 22, 15. Seó heofen ... and seó eorðe þǽrtógeánes, Homl. Skt. i. 13, 166. on the contrary Se góda man biþ ðæs Hálgan Gástes templ.

Linked entry: tó-geagnes

ufan

(adv.)
Grammar
ufan, (-en(n)e); adv.

from abovedownfrom abovefrom heavenabove

Entry preview:

Skt. i. 9, 25. from above, from heaven : -- Ic eom ufane ego de supernis sum, Jn. Skt. 8, 23. Óð gé sýn ufene ( ex alto ) gescrýdde, Lk.

ord-fruma

Entry preview:

Add 'Ego sum principium' . . . se Hǽlend be him sylfum spræc ꝥ hé is ordfruma and angin ealra þinga, Hml. S. 1, 12. Gif hí hiora ordfruman (cf. fruman, Bt. 39, 13; F. 234, 31) ne þiówoden nisi refluant causae quae dedit esse, Met. 29, 96. 1 b.

wafung

(n.)
Grammar
wafung, e; f.

amazement, wonder, astonishment

Entry preview:

God hæfþ geéced mínne ege and míne wafunga stuporem meum Deus exaggerat, Bt. 39, 2;Fox 214, 1

Linked entry: wafung-stede

mód-þreá

(n.)
Grammar
mód-þreá, gen. -þreán; m. f.

Pain or torment of mind

Entry preview:

Pain or torment of mind Egsa micel módþrea terror, great torment of mind, Exon. 102a; Th. 385, 25; Rä. 4, 50

in-wyrm

(n.)
Grammar
in-wyrm, es, m.
Entry preview:

Gif men innan wyrmas eglen, 82, 22), Lch. i. 4, 25

Linked entry: wyrm

land-gehwearf

Entry preview:

Add: The Latin note is: Abbas Athelwoldus commutationem terrę egit aput Brihtelmum. In cujus vicissitudine, &c

forhtung

Entry preview:

Mid forhtunge eges metu timoris, Scint. 228, 7. Add

éstfulnes

luxurylasciviousness

Entry preview:

Ic þé þæt mid éstfulnysse sylle id ego tibi devotus dabo, Gr. D. 25, 23. Gode mid geornfulnysse and éstfulnysse þénian, LI. Th. ii. 360, 31. luxury, lasciviousness.

frécednes

Entry preview:

Of þǽre wídgyllan sídan þæs muntes wæs swíðe hefgu frécednys (frécenes, v.l.) for ege þám niþerstígendum e devexo montis latere erat grave descendentibus in timore periculum, Gr. D. 112, 20: Hml. Th. ii. 160, 30.

mǽrsian

(v.)
Grammar
mǽrsian, <b>. A.</b> trans.
Entry preview:

Add Hí mid ege and micelan geláfan mǽrsodon þǽre eádigan forðfóre dæg, Hml. S. 23b, 800. His gemynd sceal beón mǽrsad mid mæssesongum, Shrn. 84, 3. Add Eástrun wé ná ne mǽrsiaþ pascha nan celebramus, An. Ox. 40, 30.

áttor-spere

(n.)
Grammar
áttor-spere, es ; n.

A poisoned speartelum venenatum

Entry preview:

A poisoned spear; telum venenatum Eglum áttorsperum with dire poisoned spears, Exon. 105 a; Th. 399, 10; Rä. 18, 9

Linked entry: átor-spere

wegu

(n.)
Grammar
wegu, e; f.
Entry preview:

Carriage, vehicle Ne beþearf ná seó sáwul swá gerádre wege and færinge anima vehiculo non eget, Gr. D. 314, 25

dǽl-nimend

(n.)
Grammar
dǽl-nimend, -nymend,-neomend ,es; m. [nimende, part. of niman to take] .

a taker of a part, a sharer, partaker, participator partĭcepsA participle particĭpium

Entry preview:

Ic eom dǽlneomend ðe heom ondrǽdaþ ðé particeps ego sum omnium timentium te, Ps. Th. 118, 63. Tofóran eallum his dǽlnymendum on ðære menniscnysse before all his participators in humanity, Homl. Th. ii. 230, 26. in grammar.

æt-wítan

Entry preview:

Ðý lǽs him ætwite ( exprobrarent ) his geþoftan ꝥ hé for ege ðæs deáþes ðá ðing dyde, Bd. 5, 13; S. 632, 23. Mé is mín ágen ætwiten swilce ic hit hæbbe forstolen, Hml. S. 23, 599

ge-risenlic

Entry preview:

égo lǽreð blíðe wére gerisnelic oculum docet simplicem esse debere, Lk. p. 7, 10, 17. Ne wére gerisnelic ł reht tó unbindanne non oportuit solui, Lk. L. 13, 16.

wáþ

(n.)
Grammar
wáþ, e ; f.

wandering roving hunting

Entry preview:

Aldhelm's Ego rura peragro), Exon. Th. 381, 14; Rä. 2, 11. Hý síð tugon, wíde wáðe, lyftlácende, 100, 29; Gú. 116. Hé síðfæt sægde sínum leódum, wíde wáðe, ðe hé mid wilddeórum áteáh, Cd. Th. 256, 33 ; Dan. 650.

Linked entries: wǽðe wǽðan