dennian
To become slippery ⬩ lubrĭcum fiĕri
Entry preview:
To become slippery;lubrĭcum fiĕri Feld dennode [dennade, col. 1] secga swáte the plain became slippery with the blood of soldiers, Chr. 937; Th. 203, 10, col. 2; Æðelst. 12
fót-þweál
Entry preview:
Féde man Godes þearfena swá fela swá man mǽst mæge, and ... baðige man ealle ... and sylf se dǽdbéta beó ymbe heora fótþweál, Ll. Th. ii. 288, 8
lustlíce
Entry preview:
Ic lióða fela lustlíce (v. lustbǽrlíce) sanc, Met. 2, l. Sé ðe Godes beboda lustlíce gehýrð, and lustlícor mid weorcuni gefylð, Hml. Th. i. 552, 2. Hé sylþ mé hors oþþe beáh þæt þe lustlícor cræft mínne ic ( the hunter) begancge, Coll. M. 22, 38. Add
cot-líf
A village ⬩ villa
Entry preview:
Hý forbærndon óðra cotlífa fela they burned many other villages 1001; Erl. 136, 32
gold-fyld
Entry preview:
Gilt, covered with gold-leaf Goldfyld fel petala (furva, Ald. 142, 3), Wrt. Voc. ii. 89, 48. See next word
Linked entry: -fyld
sídling-weg
Entry preview:
Ofer feld on ða rihtlandgemǽre on ðone sídlingweg tó wuda, Cod. Dip. Kmbl. iii. 446, 19. Cf. Halliwell Dict. sidelings aslant, sideways : Jamieson sideling, oblique ; sydlingis obliquely, not directly
fór-wel
Very well ⬩ very ⬩ valde
Entry preview:
Wurdon geworhte wundra fórwel fela very many wonders were wrought, Homl. Th. ii. 152, 28: 292, 34. Fórwel oft very often; multŏtiens, Ælfc. Gr. 49; Som. 50, 35
flǽsc-hama
Entry preview:
Þú synna tó fela gefremedes in flǽschoman, GG. 558
beótian
To become or grow better ⬩ melius fieri ⬩ convalescere
Entry preview:
To become or grow better; melius fieri, convalescere Ðá sóna gefélde ic me beótiende and wyrpende then I felt myself soon getting better and turning, confestim me melius habere sentirem, Bd. 5, 6; S. 620, 12
sǽ
Entry preview:
Add Saga mé hú fela is woruldwætra. Ic ðé secge twá sindon sealte sǽ, and twá fersce, Sal. K. 186, 25. Add Andlang strǽte on Scoffoces sǽ, C. D. i. 258, 4
gealla
Entry preview:
Add Gealla fel, Wrt. Voc. i. 65, 53 : 283, 83: 71, 7: melancolia ii. 58, 23. Sweartes geallan melancolię, i. fellis An. Ox. 2950
ge-lástfull
Entry preview:
Þá Olimpias þæt geáscade, þæt þæs folces wæs swá fela tó him gecirred, þá ne getriéwde hió þæt hiere wolde se óðer dǽl gelástful beón, ac hió fleáh tó ðǽm fæstenne audito aduentu Cassandri, Olympias, diffisa Macedonibus, in urbem concedit, Ors. 3, 11;
fláh
Hostile ⬩ fell ⬩ cruel
Entry preview:
Hostile, fell, cruel Flách infestus, Wrt. Voc. ii. no, 78. Þonne þæt gecnáweð fláh feónd gemáh . . . hé him feorgbona þurh slíðen searo weorþeð, Wal. 39. Fláh máh flíteþ, Reim. 62. Wið fláne feónd werigean, Exod. 237. Substitute:
ge-yflian
to injure ⬩ to become ill
Entry preview:
Lind. 22, 6. to become ill Hine geyflade he fell sick, Th. Chart. 272, 29. Him geyfelade and ðæt him stranglíce eglade he fell sick and it afflicted him severely, Chr. 1086; Erl. 220, 33. Lazarus wæs geyfled Lazarus infirmabatur, Jn. Skt. 11, 2
Linked entry: yfelian
ge-cunnian
To try ⬩ enquire ⬩ experience ⬩ probare ⬩ explorare ⬩ experiri
Entry preview:
Ic hæbbe gecuunad cearselda fela I have experienced many places of sorrow, Exon. 81 b; Th. 306, 9 ; Seef. 5
steorfa
Entry preview:
mortality, pestilence Sceal áspringan wíde and síde stric and steorfa and fela ungelimpa, Wulfst. 86, 12: 159, 10. Gif hit geweorðe ðæt folce mislimpe þurh here oðþon hungor, þurh stric oððe steorfan, L.
blód
Entry preview:
Ǽr him mon blód lǽte, þám þe fela blódes hæfþ, ii. 210, 16. Blód wanian, iii. 184, 16. Wer blóda vir sanguinum, Ps. L. 5, 8: Ps. Spl. 25, 9. Handa mid manna blódum befýlede, Angl. xi. 113, 36. Add
wǽðan
To hunt
Entry preview:
To hunt Ic wiht (a rake ) geseah . . . seó ðæt feoh fédeþ, hafaþ fela tóþa . . . wǽþeþ geond weallas, wyrte séceþ aa. Exon. Th. 416, 27;Rä. 35, 5. Winde gelícost, ðonne hé hlúd ástígeþ, wǽðeþ be wolcnum, Elen. Kmbl. 2545;El. 1274.
Linked entry: wǽðe-burne
of-hreósan
to overwhelm, cover, bury ⬩ obrnere ⬩ to fall down
Entry preview:
to overwhelm, cover, bury; obrnere Oft eorþ-styrung fela burhga ofhreás, Homl. Th. i. 608, 26. Ðæt ne ða sleacgi-endan hé (sompnolentia) ofhreóse (obruat), Hymn. Surt. 18, 15. Swylce hé sý mid moldhýpan ofhroren. Homl. Th. i. 492, 33.
weg-farende
Wayfaring
Entry preview:
Wayfaring Sum wegfarende (-férende, v. l.) man férde wið ðone feld; ðá wearð his hors gesicclod, Homl. Skt. ii. 26, 204. Seó nædre ligeþ on ðam wege, and wyle ða wegfarendan mid hire tóðum slítan, Wulfst. 192, 23