for-hogednes
Contempt ⬩ disdain ⬩ contemptus
Entry preview:
Contempt, disdain; contemptus Fatu on forhogednysse hæfde vāsa despectui hăbĭta, Bd. 3, 22; S. 552, 15. Gefylled we synd forhogodnesse replēti sŭmus despectiōne, Ps. Spl. M. C. 122, 4
Linked entries: for-hogung for-hogydnys
for-tendan
To burn off or away ⬩ sear ⬩ inūrĕre
Entry preview:
To burn off or away, sear; inūrĕre Ðǽm mǽdencildum [MS. -cildan], ða wíf fortendon ðæt swýðre breóst fóran, ðæt hit weaxan ne sceolde, ðæt hí hæfden ðý strengran scyte; forðon hí mon hét on Creácisc Amázanas, ðæt is on Englisc fortende from the female
Linked entry: tendan
fór-wyrcan
To work or place before ⬩ obstruct ⬩ barricade ⬩ oppōnére ⬩ obstruĕre
Entry preview:
To work or place before, obstruct, barricade; oppōnére, obstruĕre Se cing geháwode hwǽr man mihte ða eá fórwyrcan [fór-wyrcean, col. 2] the king observed where the river might be obstructed, Chr. 896; Th. 173, 36, col. 1. He hæfde ealle ða geatu fórworht
Linked entry: un-forworht
for-ealdian
To grow or wax old ⬩ become old ⬩ senescĕre ⬩ veterascĕre ⬩ inveterascĕre
Entry preview:
To grow or wax old, become old; senescĕre, veterascĕre, inveterascĕre Wyrceaþ seódas, ða ðe ne forealdigeaþ făcĭte vōbis saccŭlos, qui non veterascunt, Lk. Bos. 12, 33. Bearn elelendisce forealdodon fīlii aliēni inveterāti sunt, Ps. Lamb. 17, 46. Forealldodon
Linked entry: for-eald
for-grindan
To grind thoroughly ⬩ grind to pieces ⬩ grind down ⬩ crush ⬩ pulverize ⬩ mangle ⬩ consume ⬩ destroy ⬩ commŏlĕre ⬩ contĕrĕre ⬩ contundĕre ⬩ confringĕre ⬩ pulvĕrāre ⬩ lăcĕrāre ⬩ demōlīri
Entry preview:
To grind thoroughly, grind to pieces, grind down, crush, pulverize, mangle, consume, destroy; commŏlĕre, contĕrĕre, contundĕre, confringĕre, pulvĕrāre, lăcĕrāre, demōlīri Forgrindan commŏlĕre, Cot. 35. Ic forgrand gramum I fiercely (?) crushed [them
for-gýman
To neglect ⬩ pass by ⬩ transgress ⬩ neglĭgĕre ⬩ prætĕrīre ⬩ transgrĕdi
Entry preview:
To neglect, pass by, transgress; neglĭgĕre, prætĕrīre, transgrĕdi He ða forþgesceaft forgyteþ and forgýmeþ he forgets and neglects the future state, Beo. Th. 3506; B. 1751. Hwí forgýmáþ ðíne leorningcnihtas úre yldrena lage quāre discĭpūli tui transgrĕdiuntur
Linked entry: for-gíman
for-rǽdan
Entry preview:
Iudéisc folc þurh deófles láre hine forrǽdde (fordémde on margin of a later MS.), Wlfst. 17, 19. Hé geþafode þæt hine man tó deáþe forrǽdde, 22, 20. Add
for-specan
To speak in vain ⬩ speak negatively ⬩ deny ⬩ frustra dīcĕre ⬩ nĕgāre
Entry preview:
To speak in vain, speak negatively, deny; frustra dīcĕre, nĕgāre Hæbbe he ðæt eall forspecen let him have spoken that all in vain, L. C. S. 27; Th. i. 392, 6. Ne sý forspecen ne forswígod let it not be denied nor concealed, L. Ath. v. § 8, 9; Th. i.
fót-lic
Entry preview:
on foot, that is done on foot Folga mé ná þæt án on fótlicum gange, ac eác swilce on gódra ðeáwa geefenlǽcunge. Hml. Th. ii. 468, 21. fig. pedestrian, low in style Fótlic pedestre, i. uile. Germ. 403, 12
for-dón
to do for ⬩ destroy ⬩ kill ⬩ perdĕre ⬩ destruĕre ⬩ dēlēre ⬩ contĕrĕre ⬩ interfĭcĕre ⬩ occīdĕre ⬩ to seduce ⬩ defile ⬩ corrupt ⬩ sedūcĕre ⬩ scĕlĕrāre
Entry preview:
to do for, destroy, kill; perdĕre, destruĕre, dēlēre, contĕrĕre, interfĭcĕre, occīdĕre Ondrǽdaþ ðone, ðe mæg sáwle and líchaman fordón on helle tĭmēte eum, qui pŏtest et ănĭmam et corpus perdĕre in gehennam, Mt. Bos. 10, 28: Mk. Bos. 3, 6: Gen. 18, 23
Linked entry: for-gedón
for-gýmeleásian
To neglect entirely ⬩ omnīno neglĭgĕre
Entry preview:
To neglect entirely; omnīno neglĭgĕre Forgýmeleásian neglĭgĕre, Scint. 81: Fulg. 18. Gif he forgýmeleásaþ his hláfordes gafol if he neglect his lord's tribute, L. Edg. S. 1; Th. i. 270, 15. Swylc geréfa swylc ðis forgýmeleásie such reeve as may neglect
Linked entries: for-gémeleásian for-giémeleásian for-gímeleásian
for-scrincan
To shrink up ⬩ dry up ⬩ dwindle away ⬩ wither ⬩ emarcescĕre ⬩ exarescĕre ⬩ arefiĕri ⬩ arescĕre
Entry preview:
To shrink up, dry up, dwindle away, wither; emarcescĕre, exarescĕre, arefiĕri, arescĕre He forscrincþ arescit, Mk. Bos. 9, 18. Æt-hrán he his sine on his þeó and heó ðǽrrihte forscranc tĕtĭgit nervum fĕmŏris ejus, et stătim emarcuit. Gen. 32, 25. Sǽd
for-sceap
a fault ⬩ crime ⬩ mălefactum
Entry preview:
a fault, crime; mălefactum Me nædre to forsceape scyhte the serpent incited me to crime, Cd. 42; Th. 55, 22; Gen. 898
Linked entry: sceap
for-teón
To mislead ⬩ seduce ⬩ sedūcĕre
Entry preview:
To mislead, seduce; sedūcĕre
bi-fón
to comprehend, grasp, seize, take hold of, attach, catch, ensnare ⬩ comprehendere, apprehendere, reprehendere, deprehendere, capere ⬩ to surround, encompass, encircle, envelop, contain, invest, clothe, case, receive, conceive ⬩ circumdare, amplecti, capere, cingere ⬩ tegere, operire, accipere, concipere
Entry preview:
to comprehend, grasp, seize, take hold of, attach, catch, ensnare; comprehendere, apprehendere, reprehendere, deprehendere, capere Folm mec mæg bifón the hand may grasp me, Exon. 111 a; Th. 425, 6; Rä. 41, 52. to surround, encompass, encircle, envelop
for-gǽgednys
Entry preview:
Ꝥæt folc for heora mándǽdum and forgǽgednyssum wurdon gehergode, Hml. Th. ii. 84, 32: 64, 35. Þá wyrcendan forgǽgednyssa facientes praeuaricationes, Ps. L. 100, 3. Add
for-fleón
To flee away from ⬩ escape ⬩ fŭgĕre ⬩ effŭgĕre
Entry preview:
To flee away from, escape; fŭgĕre, effŭgĕre Ic forfleó mine hlǽfdian a făcie dŏmĭnæ meæ ĕgo fŭgio. Gen. 16, 8. Ðaet gé ðás towerdan þing forfleón that ye escape those future things, Lk. Bos. 21, 36
for-grípan
To grasp ⬩ snatch away ⬩ seize ⬩ assail ⬩ overwhelm ⬩ corrĭpĕre ⬩ comprehendĕre ⬩ apprehendĕre ⬩ vim afferre ⬩ obruĕre
Entry preview:
To grasp, snatch away, seize, assail, overwhelm; corrĭpĕre, comprehendĕre, apprehendĕre, vim afferre, obruĕre Ádle forgripen languōre correptus, Bd. 5, 7; S. 620, 40, note. He þohte forgrípan gumcynne he resolved to overwhelm mankind, Cd. 64; Th. 77,
for-gyldan
To pay for ⬩ repay ⬩ requite ⬩ recompense ⬩ reward
Entry preview:
To pay for, repay, requite, recompense, reward: — Hwí nolde God him forgyldan his bearn be twífealdum why would not God repay him his children twofold? Job Thw. 168, 23: L. Ath. v. § 8, 8; Th. i. 238, 10. Héht t
for-lor
Destruction ⬩ perdition ⬩ loss ⬩ perdĭtio
Entry preview:
Ic ofslóg ðis folc and to forlore gedyde I slew and destroyed this people, Past. 37, 2; Hat. MS. 49 b, 23: Andr. Kmbl. 2846; An. 1425. Mid hæleða forlore with men's perdition, Cd. 35; Th. 47, 8; Gen. 757.