Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

frettan

(v.)
Grammar
frettan, p. te; pp. ed

To feed uponeat upconsumedepasci

Entry preview:

Hie ðæt corn forbærndon, and mid hira horsum fretton on ǽlcere efenéhþe they burned the corn, and with their horses ate it up on every plain, Chr. 894; Erl. 93, 12. Fretton comederunt, Mk. Skt. Lind. 4, 4

hýra

(n.)
Grammar
hýra, an; m.

hireling

Entry preview:

A hired servant, hireling Se hýra se ðe nis hyrde mercenarius qui non est pastor, Jn. Skt. 10, 12, 13: Homl. Th. i. 238, 14: 240, 15.

Linked entry: ambeht-híra

síman

(v.)
Grammar
síman, p. de
Entry preview:

Hig sýmdon hira assan oneratis asinis, Gen. 44, 13. Sýmaþ eówre assan, 45, 17

Linked entries: séman sýman

under-wed

(n.)
Grammar
under-wed, under-wedd, es; n.

A pledgesecurity

Entry preview:

Iudas sende án tyccen wið his hirde, ðæt hé fette ðæt underwedd, Gen. 38, 17-20. Gylde hé ðæt yrfe oþþe uuderwed lecge, L. O. D. 1; Th. i. 352, 8: 8; Th. i. 356, 10

bisceop-hám

(n.)
Grammar
bisceop-hám, es; m.
Entry preview:

Sæ bisceop him dó hira fullan fóstær of his bisceophámum episcopus eos de suis propriis episcopalibus uillis pleniter pascat, C. D. v. 219, 4

Linked entry: hám

búr-cote

(n.)
Entry preview:

Hé his módes scearpnesse eft gecierde tó ðám flǽsclican búrcotum ... hé wæs gecierred tó smeáganne hú flǽsclicum monnum gedafonode on hira búrcotum and on hiera beddum tó dónne ad cubile carnalium aciem mentis revocat ... carnalium cubile perscrutatur

ge-treówþ

Entry preview:

Th. i. 314, 12. a troth, pledge, covenant, an engagement, v. ge-treówian; Hér Norðhymbra álugon hira getreówaða, Chr. 941; P. 111, 9

hræd-hýdigness

(n.)
Grammar
hræd-hýdigness, e; f.

Precipitancyhastiness

Entry preview:

Precipitancy, hastiness Ðý læs hie unnytlíce forweorpen ðæt ðæt hie sellen for hira hrædhýdignesse ne præcipitatione hoc quod tribuunt inutiliter spargant, Past. 44, 2; Swt. 321, 18.

sundor-land

(n.)
Grammar
sundor-land, es; n.
Entry preview:

hira sundorlande ad prediolum, Wrt. Voc. ii. 3, 51. Sundorland predia, 66, 75.

á-gímeleásian

(v.)
Entry preview:

Ðæt hié ne ágímeleásien ðæt hí hira mód gebrídligen, Past. 215, 6

beód-land

(n.)
Grammar
beód-land, es; n.
Entry preview:

Land to defray the cost of the food consumed in a monastery Ic ðás land sælle ðám híwum tó hira beódlandæ ego has terras dono ad refectorium fratribus, C. D. v. 218, 19. Ágefe mon tuuénti hída híguum tó biódland, ii. 47, 3.

an

(prep.)
Grammar
an, prep.

Inamongintotoinad

Entry preview:

Hió biþ eallunga an hire selfre she is altogether in herself, Bt. Met. Fox 20, 440; Met. 20, 220. An folcum among the people, Ps. C. 50, 5 ; Ps. Grn. ii. 276, 5. Dó gléda an glédfæt put embers into a chafing dish, L. M. 3, 62; Lchdm. ii. 346, 3.

forod

(adj.)
Grammar
forod, forad, fored, forud; adj. part. [v. nacod naked]

Brokenfracturedviolatedfractusviolātus

Entry preview:

Ðá wearþ hire mid ánum wyrpe án ribb forod then with one throw one of its ribs was broken, Ors. 4, 6; Bos. 84, 41. Gif se earm biþ forod if the arm be broken, L. Alf. pol. 54; Th. i. 94, 24, note 57.

mildheort-ness

(n.)
Grammar
mildheort-ness, e; f.

Mercycompassionpityclemency

Entry preview:

Godes módor hire mildheortnesse ðære burhware gecýðde Chr. 994; Erl. 133, 15. Ðǽr beóþ gegearwode Godes mildheortnessa, Blickl. Homl. 193, 20: 103, 18. Hé him lytle mildheortnesse gedyde, Ors. 3, 9; Swt. 128, 15

godcundnys

(n.)
Grammar
godcundnys, se; f.

Divine natureDeityDivinityGodheaddivine service

Entry preview:

Ðeós wyrt hæfþ mid hire sume wundorlíce godcundnesse this plant has in it a certain wonderful divine quality, Herb. 50, 1; Lchdm. i. 152, 24.

bet

Entry preview:

Dele bracket and 'DER. abet,' and add: with wesan, weorþan and dat. of object Hire sóna wæs bet, Hml. Th. ii. 150, 6. Hwæt bið eów ðý bet?, Bt. 19; F. 70, 16.

feorrian

(v.)
Grammar
feorrian, p. ode; pp. od

depart

Entry preview:

Feorrade (fearrade, L.) from hire ðe engel discessit ab illa angelus, Lk. R. 1, 38. Ðió hriófol of fearrade from him lepra discessit ab illo, Lk. L. 5, 13. Feorradun (fearradon, L.) from him ðá englas, Lk. R. 2, 15.

freót

Entry preview:

Hér geswutelað on ðissere Crístes béc ðæt Eádríc hæfð geboht Sǽgyfu his dohtor æt Ælfsige abbod tó écum freóte and eall hire ofspring, C.D. vi. 209, 10, 14: 210, 32. a grant of freedom (in this sense the word occurs as feminine), manumission Æilsig þe

fóster-fæder

Entry preview:

Cóm hire fósterfæder (cf. se cing þæt mǽdencild hét út áweorpan .... of a teacher or tutor Úre hyrde and úre fósterfæder (féster-, v.l.) Sanctus Petrus pastor et nutritor noster beatus Petrus, Gr. D. 228, 22.

gefá

Entry preview:

., þonne onscunode heó hine swylce hé wǽre hire gefá, Wlfst. 237, 27. in a legal sense, one who is party to a blood-feud as pursuer Gif þeów wealh Engliscne monnan ofslihð ... héden his þá gefán, Ll. Th. i. 150, 1.