Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

BRÚN

(adj.)
Grammar
BRÚN, adj.

BROWN, dark, duskyfuscus, subniger, rufus, furvus

Entry preview:

Brúne leóde brown people; Æthiopes, Cd. 146; Th. 182, 4; Exod. 70. Sió brúne ýþ the dusky wave, Bt. Met. Fox 26, 58; Met. 26, 29

trumlíce

(adv.)
Grammar
trumlíce, adv.
Entry preview:

Ð æt leód and lagu trumlíce stande, Wulfst. 74, 8. Eahta sweras syndon ðe rihtlícne cynedom trum*-*líce up wegaþ, L.I. P. 3 ; Th. ii. 306, 19. Trumlícor firmius, Rtl. 34, 26.

murnan

(v.)
Grammar
murnan, p. de.
Entry preview:

. :-- Heó ne murnð leóflic leóð tó drýmanne, Angl. viii. 324, 16. <b>III b.</b> Cf. Bt. S. 111, 18, where myrnð is the reading

swégan

Grammar
swégan, <b>. I b</b> 1.
Entry preview:

</b> where the words of a passage are given, to be expressed in such and such words :-- ꝥ sárlice leóð þe þús swégð on þám sealme, 'Transivi et ecce non erat (Ps. 37, 35),' Angl. viii. 332, 38

sceran

Entry preview:

Add Stráca on þín leór mid þínum fingre swilce þú scearan wille, Tech. ii. 127, 3. Add Swá swá lamb þonne hit man scyrð quasi agnus coram tondente, Hml. Th. ii. 16, 22. Swá swá lamb beforan þám scyrendan hit, An. Ox. 40, 33

sceamu

Entry preview:

Add Hé tó sceame túcode þá leóde, Hml. S. 26, 11: Jud. 15, 8. Add Scame veretrum (v. sceam-lim), Wrt. Voc. ii. 96, 54. Ic eom wífhádes mann and eallunga líchamlicum wǽfelsum bereáfod, and þá sceame mínes líchaman hæbbende unoferwrigene, Hml.

mægþ-blæd

Grammar
mægþ-blæd, <b>mægep-blæd,</b> es; n.

Pudendum muliebre

Entry preview:

Leo 508, 9 says on this word &#39;Dieselbe Bedeutung hat Blatt noch in der deutschen Jägersprache: das Blatt einer Ricke, einer Hinde.&#39;

beterian

(v.)
Entry preview:

Hé árás beterian þá leóht (ad melioranda lumi-naria) . . hé beterode ꝥ leóht (refovebat lumen), Gr. D. 227, 4-6. Betriende meliorando, 283, 27. Add

ge-deccan

(v.)
Grammar
ge-deccan, imp. -dec. [deccan to cover]

To covertĕgĕre

Entry preview:

Leo 607. 39

nægel-seax

Entry preview:

Nægelsexes tácn is ꝥ þú mid þínum scitefingre dó ofer þínne óþerne swilce þú ceorfan wille, and stráca syþþan on þín leór mid þínum fingre swilce þú scearan wille, Tech. ii. 127, 1

ge-tihhian

(v.)
Grammar
ge-tihhian, p. ode, ade; pp. od, ad

To appointdetermineassignstătuĕredecernĕreassignāre

Entry preview:

Hafast ðé ánum eall getihhad land and leóde thou hast brought all the land and people on thyself, Andr. Kmbl. 2642; An. 1322

ge-monan

(v.)

to remember

Entry preview:

Seó leó gemonþ [ = geman] ðæs wildan gewunan hire eldrena [MS. eldrana] the lioness remembers the wild manner of her parents, Bt. 25; Fox 88, 12

eác

(prep.; con.)
Grammar
eác, prep. dat.

With, in addition to, besides cum, præter

Entry preview:

With, in addition to, besides; cum, præter Gif ðú sunu áge, oððe swǽsne mǽg, oððe freónd ǽnigne eác ðissum idesum, aláide of ðysse leód-byrig if thou have a son, or beloved kinsman, or any friend with [in addition to] these damsels, lead [them] from

Linked entries: ǽc éc ícan

for-geldan

(v.)

to pay forrepayreturngiverenderreddĕreretrĭbuĕre

Entry preview:

Ða mágas healfne leód forgelden let his kindred pay half the fine [for slaying a man ], L. Ethb. 23; Th. i. 8, 8

hlúd-swége

(adv.)
Grammar
hlúd-swége, adv.

With a loud voice

Entry preview:

Marcus swá swá leó hlúdswége clipode, Ælfc. T. p. 25; Grn. 13, 8

wilh

(n.)
Grammar
wilh, (wiel); gen. wiles; m.

A slave, servant

Entry preview:

A slave, servant Gif se wiel ( servus ) cwið: ' Mé is mín hláford leóf, ' Ex. 21, 5. Ne wilna ðú ðínes néhstan wyeles, 20, 17. Ðæs weles (wieles, weales, v. ll.) hláford dominus servi illius Mt. Kmbl. 24, 50.

Linked entry: wiel

domne

Entry preview:

Þá wæs domne Leó pápa on Róme, Chr. 853; P. 64, 29. Tó ðæs bisceopæs mearcæ . . . swá tó domnes hlincæ, C. D. v. 84, 16: 243, 22. Cf. (?) domni pól, vi. 221, 30: iii. 377, 24. Add

endleofan

(n.; num.; adj.)
Grammar
endleofan, endlufon, endlyfun, inflected cases of endleof, endluf, endlyf [end = an one; unus; leof=lif, from lífan to leave; relinquĕre, Grm. ii. 947, or end = án one; lif ten; dĕcem; existing in Teutonic languages only in the words for 11 and 12; A. Sax. end-lif and twé-lf = twá-lf= twá-lif, Grm. Gsch. &sect;246] ELEVEN ; undĕcim = ἕνδεκα
Entry preview:

Ósréd ðæt rice hæfde endleofan wintra Osred held the kingdom for eleven years, Bd. 5, 18; S. 635, 20. Mid híra endlufon sunum cum undecim filiis, Gen. 32, 22. Endleofan steorran eleven stars, Gen. 37, 9: Chr. 71; Th. 13, 3, col. 3

Linked entries: ændlefen ellefne

clifer

Entry preview:

Sóna seó leó mid hire clifrum scræf geworhte, Hml. S. 23 b, 786. ifras ungulas, Germ. 400, 551

webbian

(v.)
Grammar
webbian, p. ode

To weave, contrive

Entry preview:

Ne beó inwit tó leóf, ne wróhtas tó webgenne, ne searo to rénigenne, Blickl. Homl. 109, 29. [Webbon̄ or webbe clothe of lynnyne linifico, webbon̄ clothe of wulle lanifico, Prompt. Parv. 519.]

Linked entries: webbung webgian