Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-twyh

(prep.)

between, amonginter, in medio

Entry preview:

between, among; inter, in medio Betwyh ðás þing between these things, in the mean while, whilst; interea, Bd. 1, 27; S. 488, 26. Betwyh him among them, Bt. 39, 12; Fox 230, 27

be-twyx

(prep.)

betwixt, between

Entry preview:

betwixt, between Betwyx wífa bearnum inter natos mulierum, Mt. Bos. 11, 1l: Chr. 1126; Th. 377, 10

be-twih

between

Entry preview:

between

be-týhtlian

(v.)

to accuse

Entry preview:

to accuse, L. Eth. i. 1; Th. i. 280, 8, 16

be-weorcean

(v.)

to adorn

Entry preview:

to adorn, Elen. Kmbl. 2045; El. 1024

be-wyrpan

(v.)

to cast, throw

Entry preview:

to cast, throw, Ors. 2, 4; Bos. 45, 33

be-geát

(n.)
Grammar
be-geát, es; n. (f.
Entry preview:

in Laym.). attainment, acquisition For begeáte þæs écan lífes, Hml. Th. i. 240, 7: ii. 70, 22. For begeáte obtentu, An. Ox. 2698: 3915. what is acquired, possessions, property Cýð mildheortnysse earmum mannum mid þínum begeáte, Hml. Th. ii. 104, 27.

be-geómerian

(v.)
Grammar
be-geómerian, p. ode
Entry preview:

To lament, bewail Sé bið wís þe ǽrran gewyrhta georne begeómerað, Wlfst. 75, 15

be-geonan

(prep.)
Entry preview:

beyond Bigeonan (-ginan, -genan) trans, Txts. 103, 2053

Linked entries: geonan bi-geonan

be-gínan

Entry preview:

Substitute : To take with wide-open mouth Ic ( a key ) begíne þæt mé ongeán sticað, Rä. 87, 3. Se draca hæfþ beginen in his múðe mín heáfod and forswolgen draco caput meum in suo ore absorbuit, Gr. D. 324, 26

be-gneorð

Similar entry: be-cneord

be-gnídan

(v.)
Grammar
be-gnídan, p. -gnád
Entry preview:

To rub thoroughly Genim meluwes smed-man and wiccgan innel(fe), begníd ( or? innelfe gníd) tósomne, Lch. ii. 134, 5

be-habban

Entry preview:

Add: to surround, embrace. Asia ealne middan-geard fram þǽm eástdsǽle healfne behæfð Asia per totam transversi plagam orientis extenditur. Ors. I, I; S. 8. 9. Sinewealt crop brúnon blóstman behæfd, Lch. i. 282, 17. to hold, contain Máran endebyrdnysse

be-hæpsian

(v.)
Grammar
be-hæpsian, p. ode
Entry preview:

To fasten with a bolt, bolt a door Hé hét hí gán út and behæpsode þá duru, Hml. S. 31, 214

Linked entry: hæpsian

be-hátan

Entry preview:

Add: to promise Hú fela beháta behét God Abra-hame?, Angl. vii. 42, 396. Embe þis wé sprecað eft swíðor swá swá wé ǽr behéton, Lch. iii. 240, 8. Cantware heom feoh behéton, Chr. 865 ; P. 69, 4. ꝥ him man gafol behéte, 994; P. 129, II. Tó ðám behátenan

be-heáfdian

(v.)
Entry preview:

Hí beheáfdodon þone cempan, Hml. S. 19, 123: Hml. Th. i. 402, 17. Beheáfdian hine [geseón] gestreón getácnað to see one's self beheaded in a dream betokens gain, Lch. iii. 212, 13. ꝥ hí í Hí lǽdan tó beheáfdianne, 75, 23. Tó beheáfdigenne, Hml. S. 19,

be-heáfdung

Entry preview:

Add: decapitation Heó mid beheáfdunge hine ácwealde, Hml. Th. i. 488, 2: Hml. S. 19, 83. Tó beheáfdunge gelǽd, Ap. Th. 3, 17. Beheáfdinge, Shrn. 154, 8. Lǽded tó þǽre beheáf-dunge, 72, 34. Ðá áræfnode hé þá beheáfdunge, 129, II. Underfón hé beheáfdunge

be-healdend

(n.)
Grammar
be-healdend, es; m.
Entry preview:

A beholder, spectator Geflit cymeð þám behealdendum in quaestionem ueniat intuentibus, Bd. I. I; Sch. 9, 18

Linked entry: healdend

be-healdenness

(n.)
Grammar
be-healdenness, e; f.
Entry preview:

observance Bihaldenisses obser-vantiae, Rtl. 16, 17. Bihaldennise observantiam, 9, I. con-tinence Bihaldennises continentiae, Rtl. 104, 4

Linked entry: -healdennes

be-heáwan

Entry preview:

Man ꝥ timber beheáwð, Angl. viii. 324, 8. Hí hine sceoldon þý heáfde beheáwan. Gr. D. 254, ii. Hé wæs heáfde beheáwen, Shrn. 155, 6. Add