Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

díc

(n.; v.)
Grammar
díc, es, e, and indecl.; m. f. [The instances given in Dict. under díc; m. and díc; f. may probably be taken together.]
Entry preview:

Kings i. 242), Chr. 905; P. 94, 2. v. mǽr-, mearc-, weall-díc. See also Leo, A. S. Names. pp. 123-6, Midd. Flur. s. v. díc

ge-sibling

(n.)
Grammar
ge-sibling, es; m. [sibling a relation]

A relationprŏpinquus

Entry preview:

A relation; prŏpinquus Mǽg vel gesibling prŏpinquus, Ælfc. Gl. 92; Som. 75, 39; Wrt. Voc. 51, 81

Linked entry: sibling

gedál-land

Entry preview:

Comm. c. iv Ðás nigon hída licggeað ongemang óðran gedállande, feldlǽs gemáne and mǽda gemáne and yrðland gemǽne, C. D. vi. 39, 9. Cf. dál-mǽd

Linked entry: ge-dǽle

ge-hrifnian

(v.)
Grammar
ge-hrifnian, p. ode
Entry preview:

cf. hrif) Alexandres æfterfol-geras xiiii geár þisne middangeard tótugon and tótǽron þǽm gelícost þonne seó leó bringð his hungregum hwelpum hwæt tó étanne : hié ðonne gecýðað on ðǽm ǽte hwelc heora mǽst mæg gehrifnian.

scearpe

Entry preview:

Sé þe scerpest lócian mæg, 43, 21

slápere

Entry preview:

Þá gedwyldmen man hǽt on Grécisc Nictates, and on úre geþeóde hí man mæg sláperas hátan ( somniculosi uocantur ), Chrd. 26, 3. Add

wíf-gemǽdla

(n.)
Grammar
wíf-gemǽdla, an; m.

A woman's fury

Entry preview:

A woman's fury Wiþ wífgemǽdlan; geberge on neaht radices moran, ðý dæge ne mæg ðe se gemǽdla sceþþan, Lchdm. ii. 342, 10

wamm-scyldig

(adj.)
Grammar
wamm-scyldig, adj.
Entry preview:

Sinful, criminal Ne mæg ðǽr (paradise in*-*witfull ǽnig geféran, womscyldig mon, Cd. Th. 58, 20; Gen. 949

on-swornod

(adj.; part.)
Entry preview:

confused Þonne stent ðæt deáde flæ̂sc onswornod (â-, v. l. ) and ne mæg nân andwyrde syllan, Nap. 7

winter-scúr

(n.)
Grammar
winter-scúr, es; m.

A winter shower

Entry preview:

A winter shower Ne mæg ðǽr wearm weder ne winterscúr wihte gewyrdan, Exon. Th. 198, 31; Ph. 18

a-rédian

(v.)
Grammar
a-rédian, p. ode; pp. od, ad

To make readyprovidefurnishexecutefindto find the way to any placereachpararepræparareexsequiinvenirepervenire aliquo

Entry preview:

Oferdruncen man ne mæg to his húse arédian a drunken man is not able to find the way to his house, Bt. 24, 4; Fox 84, 31. Ic ne mæg út arédian I cannot find the way out, 35, 5 ; Fox 164,14.

Linked entries: a-rédad a-rédod

be-tweohsn

(prep.)
Grammar
be-tweohsn, -tweoxn; prep.

amongAmong

Entry preview:

Among Ðæt hé mæg gán betwuxn unðeáwas ut inter passiones medias transeat, Past. 453, 16

Linked entry: tweohsn

fór-eáðe

(adv.)
Grammar
fór-eáðe, adv.

Very easilyperfăcile

Entry preview:

Very easily; perfăcile God mæg fóreáðe unc ǽt fóresceáwian God can very easily provide food for us two, Homl. Th. ii. 138, 35

níþ-wundor

(n.)
Grammar
níþ-wundor, es; n.

A wonder that bodes evila portent

Entry preview:

A wonder that bodes evil, a portent Ðǽr mæg nihta gehwæm níþwundor (niþ-, Grein) seón, fýr on flóde, Beo. Th. 2735; B. 1365

ofer-sǽlig

(adj.)
Grammar
ofer-sǽlig, adj.

Exceedingly fortunate, more than happy

Entry preview:

Exceedingly fortunate, more than happy: — Se biþ gesǽlig and ofersǽlig ðe swylce cwyldas mæg forbúgon, Dóm. L. 16, 246

eág-sealf

Entry preview:

Ðeós eáhsealf mæg wiþ ǽlces cynnes broc on eágon, iii. 292, 1: 4, 4. His man brúceþ on eágsealfe, i. 334, 4. Ðis mæg tó eáhsalfe, 374, 14. Nim þǽr góde eáhsealfe, iii. 292, 15, 18. Éhsealfe malagma, i. colirium, An. Ox. 3051. Éhsealue, 2, 141.

ferht

(n.)
Grammar
ferht, es; m. n.

The mindmens

Entry preview:

The mind; mens He mæg rihtwísnesse findan on ferhte he may find wisdom in his mind, Bt. Met. Fox 22, 119; Met. 22, 60

ge-nýh

(adj.)
Grammar
ge-nýh, adj.

Near

Entry preview:

Near Gif twegen genýhe magas [genýhe-magas, Th. cf. neáh-mæg] if two near kinsmen, L. E. and G. 4; Th. i. 168, 19

fiþerling

(n.)
Grammar
fiþerling, es; m.

A quarter

Entry preview:

A quarter Quadrans, ꝥ ys fyðerlinc . . . quadrans byð se feórða dǽl þǽra þinga þe man mæg rihtlíce tðdǽlan on feówer, Angl. Viii. 298, 10

ge-brytsnian

(v.)
Entry preview:

to distribute, spend Nǽfre welan ne beóð bútan synne begytene, ne nán þá eorðlican þing ne mæg bútan synne gebrytsnian, E.S. viii. 473, 33

Linked entry: brytsnian